Nasiræer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Johannes Døberen var nasiræer

Nasiræer (hebr. nazir, "viet"), kaldtes hos israelitterne den der levede i hellig vielse, unddraget det almindelige livs profanation, vanhelligelse. Det skete ved, at vedkommende omhyggeligt undgik alt, som tilhørte urenhedens sfære, for eksempel lig, men også ved, at håret ikke hæmmedes i sin fri vækst gennem klipning, og ved afholdelse fra vinen, som ikke hørte med i den oprindelige israelitiske verden.

En nasiræer fik gennem sin vielse særlige kræfter som det ses hos gudsmanden Samuel og hos Samson. Man kunne påtage sig nasiræerløftet for en begrænset tid, så at man en tid levede i vielsen, i reglen med et særligt formål. Den afsluttede med et offer (4 Mos 6,18 ). I den senere jødedoms tid var denne skik ret almindelig; den bevidnes i Det Ny Testamente (ApG 21,23 ff ), og en mishnatraktat, nazir, handler derom.[1]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Nazir (en), mishnatraktat der omhandler loven om nasiræerne baseret på 4 Mos 6,1-21

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.