Nauru
| Republikken Nauru
Ripublik Naoero
|
||||
|---|---|---|---|---|
|
||||
| Motto: "God's Will First" (Engelsk: Guds vilje først) |
||||
| Nationalmelodi: Nauru Bwiema |
||||
 |
||||
| Hovedstad (og største by) |
Yaren |
|||
| Officielle sprog | Engelsk Naurisk |
|||
| Demonym | Nauruer | |||
| Regeringsform | ||||
| - | Præsident | Marcus Stephen | ||
| Uafhængighed | ||||
| - | fra det australske, newzealandsk, og britisk-administreret FN vergemandat. | 31. januar 1968 | ||
| Areal | ||||
| - | Total | 21 km2 (nr. 225) | ||
| - | Vand (%) | 0,01 | ||
| Indbyggertal | ||||
| - | marts 2009 anslået | 11.320 (nr. 216) | ||
| - | december 2006 folketælling | 9.275 | ||
| - | Tæthed | 649/km2 (nr. 14) | ||
| BNP (KKP) | 2006 anslået | |||
| - | Total | 36,9 mio. USD[1] (nr. 192) | ||
| - | Pr. indbygger | 2.500 USD (2006)[1] - 5.000 (2005)[2] (nr. 135 - 141) | ||
| Valuta | Australske dollar (AUD) |
|||
| Tidszone | (UTC+12) | |||
| Datoformat | numeric dates (dd-mm-yyyy, yyyy.mm.dd, etc.) plus era (CE, AH, etc.) | |||
| Kører i | venstre side af vejen | |||
| Luftfartøjs- registreringskode |
C2 | |||
| Internetdomæne | .nr | |||
| Telefonkode | +674 |
|||
| 1 | Nauru har ingen officiel hovedstad. Yaren, den største bebyggelse, nævnes ofte som hovedstad. | |||
Nauru er en lille republik i det sydlige Stillehav, tidligere kendt under navnet Pleasant Island. Naurus areal er på ca. 20 kvadratkilometer (verdens tredjemindste land), og øen har en befolkning på omkring 13.000 indbyggere. Øens natur er præget af brede sandstrande hele vejen rundt og desuden et 300 meter bredt frugtbart bælte ind mod øens 60 meter høje plateau, der består af guano. En stor del af republikkens tidligere rigdom kom fra fosfat, som blev udvundet fra de store guanodepoter på øen. Store dele af denne formue forsvandt imidlertid på grund af korruption og dårlig ledelse i 1990'erne, og med udtømningen af fosfatreserverne er øens fremtid usikker.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Etymologi
Ophavet til navnet Nauru er ukendt. Da øen blev opdaget, kaldte indbyggerne den, som de fortsat gør i dag, Naoero. Tyske Paul Hambruch, som besøgte øen i maj 1909, og fra september til november 1910, gav forklaringen om at Naoero var et sammendrag af sætningen A-nuau-A-A-ororo (i dag ville det blive skrevet A nuaw ea arourõ), som oversættes med jeg går til stranden. I det tyske kolonileksikon blev denne forklaring brugt. Missionær Alois Kayser afviste imidlertid at dette var sandsynligt; han havde boet på øen i over tredive år, og havde hele tiden arbejdet med sproget; fordi det nauriske ord for strand, som et mål for et verb om bevægelse, ville trænge ordet rodu nedover (til); nauruerne anser stranden som øens laveste punkt. Det faktum at rodu mangler i Hambruchs ordforklaring gør, at dette er en usandsynlig tolkning af navnet Nauru.
Øen har også haft andre navne; de engelske koloniherrer før 1888 kaldte øen for Pleasant Island eller Shank Island, hvor de tyske koloniherrer kaldte den Nawodo eller Onawero. Navnet Nauru blev senere skabt fra navnet Naoero, så at europæere og amerikanere skulle kunne udtale navnet rigtigt.
[redigér] Historie
Uddybende artikel: Naurus historie.
Der boede oprindelig tolv stammer i Nauru: Deiboe, Eamwidamit, Eamwidara, Eamwit, Eamgum, Eano, Emeo, Eoraru, Irutsi, Iruwa, Iwi og Ranibok. Alle bliver i dag repræsenteret i flaget, ved den tolvtakkede stjerne. Deres efterkommere, som bor på øen i dag identificerer imidlertid ikke længere sig selv med stammerne, men med hvilket distrikt de bor i. Stammerne Irutsi og Iwi har i dag ingen efterkommere; de blev sandsynligvis udryddet da japanere kidnappede 1200 nauruere i 1942, og sendte dem som slavearbejdere til den mikronesiske ø Truk; kun 737 vendte tilbage til Nauru.
I 1888 blev øen annekteret af Tyskland for at beskytte tyske skibe. Efter 1900 blev de enorme fosfatresurser opdaget, og Tyskland tog del i udvindingen af den. Efter 1. verdenskrig gik Nauru imidlertid over til at blive et vergemandat mellem Australien, Storbritannien og New Zealand. Fosfatet blev fra da udvundet af Australien og solgt af dem, hvor nauruerne igen fik samme løn.
I 1968 opnåede Nauru, under ledelse af høvding Hammer DeRoburt, selvstændighed, og blev en international anerkendt republik. Fra 1970 udvandt Nauru sin egen fosfat selv, og blev (regnet pr. person) det næstrigeste land i verden. Indtægten blev delt, og noget gik ret til nauruerne, og noget blev investeret i forretninger, som for eksempel landets egne flyselskaber og skibsselskaber, samt en London-musical som ikke opnåede større succes.
Siden 90'erne minskede fosfatudvindingen, og der begyndte at blive fattigdom. Dårlige finansielle satsinger og dårlige investeringer gjorde, at Nauru blev reduceret til et udviklingsland. I 2003 og 2004 var der en politisk krise, da Bernard Dowiyogo og René Harris takket være flere mistillitsforslag blev præsidenter hver anden gang, med bare få måneders mellemrum, nogle gange ikke mere end nogle dages mellemrum. 1. oktober 2004 opløste præsident Ludwig Scotty parlamentet og fastsatte nye valg til 23. oktober. Scotty og hans følge vandt dette valg, og fik en historisk stor majoritet i parlamentet, med 16 af de 18 sæder.
I januar 2005 blev det kendt at Nauru blev vurderet som mulig losseplads for australsk radioaktivt affald.
[redigér] Politik
Uddybende artikel: Naurus politik.
Nauru er en parlamentarisk-demokratisk republik.
[redigér] Partier
Uddybende artikel: Liste over politiske partier i Nauru.I Nauru bruges et løst flerpartisystem; de to formelle partier, er oppositionspartiet Naoero Amo, og deres rivaler, Naurus demokratiske parti. I tillæg findes et konservativt, men uformelt parti, Centerpartiet. Begge oppositionspartierne blev formet for at styrke parlamentets og tidligere præsidenters rolle. I dag spiller Naoero Amo den største rolle, mens demokraterne og Centerpartiet har lille politisk kraft.
[redigér] Liste over præsidenter siden uafhængigheden
Den officielle præsidentbolig var frem til 2001 Bush Lodge i Aiwo, men denne blev brændt ned under demonstrationer mod den daværende præsident René Harris og hans finans-og flygtningepolitik.
[redigér] Retssystem
Det nauriske lovsystem er basert på den engelske Common Law og på resolutioner fra det nauriske parlament. Bestemmelser gøres af højesteretten.
Højesteret (Supreme Court) ledes avf statsdommeren (Chief Justice), som udnævnes af landets præsident. Appeller af dommer i denne domstol går til en egen appellret (Apellate Court), som består af to dommere. Appeller forekommer imidlertid sjælden. Parlamentet kan ikke afgøre nogen retslige dommere eller kendelser. Tingretten (District Court) ledes af en residensdommer (Resident Magistrate), som også har ansvar for at registrere fødsler, ægteskab og dødsfald. Familieretten (Family Court) består af tre dommere og præsideres også af en residensdommer.
Der findes også to andre retslignende institutioner, etableret gennem grundloven: Høringsretten for den offentlige tjeneste (Public Service Appeal Board) og en høringsret for politiet (Police Appeal Board). Begge ledes af en statsdommer som leder for et udvalg med to medlemmer fra hver af tjenesterne.
[redigér] Geografi
Uddybende artikel: Naurus geografi.
Nauru er en koralø i Stillehavet med 0°32’ sydlig breddegrad og 166°55’ østlig længdegrad. Den er en typisk atol på et gammelt vulkankrater. Koralbasen som Nauru ligger på har rødder omkring 2000 meter under havoverfladen, og når cirka 61 meter over havet. Dette højeste punkt er langs kanten af plateauet, øst i Aiwo; denne kant kaldes Command Ridge. Sammenlignet med andre atoller har Nauru en vældig lille lagune. En kilometer fra øen er sødybden allerede på 1000 meter. I øens indre var øen næsten helt dækket af fosfater (nauruit), formet af fugleekskrementer. 2 km² af øen består af skov. Naurus maritime krav er 200 nautiske mil eksklusiv fiskezone, og 12 nautiske mil territorialsø.
På grund af Naurus beliggenhed lige syd for ækvator, ligger temperaturen på 27,5 °C hele året. Landbrug er vanskeligt på grund af den porøse kalksten, siden vandet forsvinder meget hurtigt.
Nauru er direkte berørt af den globale opvarmning, siden øen kan synke hvis havniveauet stiger yderligere. Nauru har påpeget dette flere gange i FN og kræver møder med USA og andre industrilande.
[redigér] Plante- og dyreliv
Foto: Andreas Hörstemeier
Der findes ingen store dyr på Nauru. De eneste landdyr, som lever på Nauru, udenom insekter, er nogle søfuglearter og husdyr som katte, hunde og grise, som blev bragt dertil af nybyggere. Der findes kun én type sangfugl på øen, naururørsangeren (Acrocephalus rehsei), som er enestående for Nauru.
Øen har en bred vandkant, som ved lavvand er næsten fuldstændig tør, hvor diverse sødyr og krabber lever, og koraler vokser. Mod land går et bælte med snehvid koralsand. Her vokser kokospalmer, tynd skov og pandangbuske. Dette perifere landskab er blevet vældig ændret af mennesker. Rundt her går øens asfalterede veje, hvor bygninger står i denne zone.
Det naturlige landskab i bakken op mod det andet plateauet og det gamle koralrevet er væsentlig bedre bevaret. Her vokser skove med kokospalmer, figentræer, calophyllum og i nord også mangrovetrær. På plateauerne var også i sin tid den største kokospalmeplantage på øen. Naurus kirsebær-, figen-, mandel- og mangotræer blev hugget ned for længe siden. Inde på øen er der store forskelle mellem de øde dagbruddsområder og resten af marken, hvor det naturlige landskab er blevet bevaret. De højere områder har både let og tæt skov, hvor calophyllum, et middels højt tre med kroketstamme og store blade, vokser. Huleformet landskab har en lidt anden vegetation, som er lettere og tættere. Disse forskelle bliver forklaret med at det er forskelle på vandmængden i jorden. Til trods for nedbørsmængden, finder man ingen spor af vandleier ned til havet. Grundvandet ligger dybt, for vandet synker raskt ned i den porøse fosfatsten. Derfor er grunden tør året rundt.
[redigér] Koraller
Naturen på Nauru er vældig og usædvanlig; omkring kysten er der bløddyr. Man finder helioporaria-koraller med et lyst koboltblåt kalkskelet. Dette er det eneste eksemplar i octocorallia-grenen af koraller. Helioporaria-korallerne har et lille leveområde: kun ved ækvator og aldrig i vand med temperatur under 23 °C.
[redigér] Geologi
Det mest spektakulære på øen er bemærkelsesværdige takker og pyramider formet af fosfatudvindingen. De er fire til ti meter høje, og mellem dem har labyrinter af hul formet sig. Dette er enestående for denne ø; ingen andre steder findes noget tilsvarende.
Resten af øen er næsten som et ørkenlandskab; fosfatet blev kørt væk med en smalsporet jernbane, mens kun det døde måneagtige landskab blev tilbage. Der er ikke noget jord igen på stentakkerne som blev tilbage, og der er ikke noget vegetation der. Regnvand samles i hullerne, men bliver trukket ned i den porøse sten.
Geografer, geomorfologer og geologer har undersøgt naturen der, og fundet ud af at atollen Nauru har eksisteret vældig længe. Det cirkelformede koralrev fra tertiærperioden er blevet bevaret helt til i dag. I paleogperioden var det som i dag er Buada-lagunen, 60 m under dagens havniveau. I miosaperioden, en del af den tidlige tertiærperiode, blve den hævet kraftig, til 10 meter under dagens havniveau. Efterhvert blev der dannet en lagune, som er meget lille i forhold til hos andre atoller, og hullerne mellem stentakker og andre huller blev fyldt op med guano, som efterhvert blev til fosfater.
[redigér] Ernæring
Naurus gartnerier og begrænsede fiskeri, som praktiseres af både fiskere og fregatfugle, der er trænet til formålet, kan langt fra dække øboernes behov for levnedsmidler. Langt størstedelen af fetaljen må derfor importeres, i form af konserves, ligesom rent drikkevand bliver sejlet dertil. Denne dåsemadskost har resulteret i adipositet (overvægtighed) blandt nauruerne, og Nauru er det land i Verden, der har flest tilfælde af diabetes-2 (ikke insulinkrævende diabetes).
[redigér] Se også
[redigér] Kilder
- ↑ 1,0 1,1 Country Economic Report: Nauru. Asian Development Bank.
- ↑ CIA World Fact Book. Besøgt 2. februar 2006.
[redigér] Eksterne links
-
Nauru-airphoto.jpg
Luftfoto af Nauru
-
Kort over Nauru (på engelsk)
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nauru
|
|||||||||||||||||
 |
Stub Denne artikel om Oceaniens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
 |
