Navneforbud
Navneforbud er en retlig afgørelse om, at navnet på en sigtet person ikke må omtales i forbindelse med offentlig omtale af den mod vedkommende verserende straffesag. Oftest medfører navneforbuddet, at medierne alene omtaler personen ved vedkommendes initialer.
Der nedlægges navneforbud, hvis det formodes, at offentlig gengivelse af den sigtedes navn vil bringe nogens sikkerhed i fare eller udsætte dem for unødvendig krænkelse. Navneforbuddet inkluderer både vedkommendes navn, stilling og bopæl, ligesom der kan være forbud mod at nævne andre oplysninger, som vil kunne identificere vedkommende.
[redigér]
Navneforbuddet nedlægges med henvisning til Retsplejelovens §31, der slår fast, at det taler imod nedlæggelse af navneforbud, hvis den sigtede befinder sig i en i forhold til offentligheden særligt betroet stilling.
En overtrædelse af et navneforbud straffes med bøde.
[redigér]
Under engelsk ret er muligheden for navneforbud udvidet, så det i visse tilfælde ikke bare er ulovligt at nævne den sigtede i forbindelse med sagen, men endda er ulovligt at omtale at der er nedlagt navneforbud i sagen. Disse såkaldte super-injunctions er blevet kritiseret for at undergrave pressefriheden.[1]
Kilder og eksterne henvisninger [redigér]
- Journalisten, 11. februar 1998 Håb i sager med navneforbud
- Østre Landsrets Dom, 2000 Navneforbud overtrådt ved at sammenholde to artikler
- Vejledning til journalister, 2002 Dårlige arbejdsvilkår for journalister der vil forhindre navneforbud
- ↑ Superinjunctions, gagging orders and injunctions: the full list, Siobhain Butterworth og Maya Wolfe-Robinson, The Guardian 5. august 2011
