Nazarenerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Selvportræt af Franz Pforr, 1810

Nazarenerne var en tysk kunstnergruppe der blev grundlagt 1809 i Wien af Friedrich Overbeck og Franz Pforr. Nazarener, der — som reaktion mod den herskende franske akademiske smag — lagde vægten på den religiøse følelses inderlighed og derfor med flid efterlignede de italienske quattrocentister, hvis naive og fromme fremstillingssæt syntes dem at rumme sartere, finere ag dybere stemning end den senere fuldmodne renæssancekunst. Flere danske kunstnere viste interesse for gruppen under deres ophold i Rom, blandt andet J.L. Lund og Albert Küchler. Den egentlige leder af bevægelsen var Overbeck, til ham sluttede sig bl.a. brødrene Philipp Veit og Johannes Veit, Joseph von Führich, Friedrich Wilhelm von Schadow og Julius Schnorr von Carolsfeld; de to sidste faldt dog snart fra. Nazarener var oprindelig et spottenavn for disse malere, der forenedes i stræben mod det idealt upersonlige, det blide, det usanselige og asketiske (sky for levende model) og arkaisme i form og farve, og som også i ydre optræden: glat hår, frakke uden knapper, gammel romersk kappe og gule sko søgte enhedsmærket. Ca. 1812 dannede de et lille kunstnersamfund: "Klosterbrødrene fra San Isidoro", opkaldt efter deres bolig, det forladte kloster San Isidoro ved Villa Ludovisi i Rom; om aftenen samledes de gerne i Café Greco. Særlig deres store udstilling 1819 gjorde lykke, den åbnedes af det østrigske kejserpar. Litterært havde retningen sine kilder i Ludwig Tiecks og brødrene Schlegers virksomhed, også i Wilhelm Heinrich Wackenroders skrift Herzenser giessunigen eines kunstliebenden Klosterbruders (1797). Naturligvis mødte nazarener stærke angreb udefra, hvasse angreb fra Goethe, og indefra kom opløsningen dels gennem selve nazareners grundsætninger, deres mangel på respekt for det tekniske og det lavmål af kunstnerisk kunnen, som adskillige af deres arbejder befandt sig på, dels gennem brydningen mellem katolicisme og protestantisme. Carl Friedrich Lessings Huss (1837) bragte således den dengang allerede hensygnende retning nærmere mod dens endeligt. Nazarener indlagde sig betydelig fortjeneste af freskomaleriet. De engelske prærafaelitter har ikke få lighedspunkter med nazarener.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.