Negerhollandsk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Negerhollandsk eller negerhollands var et kreolsprog, der blev talt på de Vestindiske Øer fra omkring år 1700, hvor det opstod i kontakten mellem forskellige nederlandske dialekter og andre europæiske og afrikanske sprog.

Udtrykket negerhollands blev etableret af L. Ph. C. van den Berg i "Iets over het Neger-Hollandsch" i Taalkundig Magazijn of gemengde bijdragen tot de kennis der Nederduitsche taal [bijeenverzameld door A. de Jager], 3, 4. del s. 500-501. Tidligere var kreol blevet brugt af blandt andre den tyske Brødremenighed, der øvede mission i Vestindien. De og andre havde kaldt sproget creole, cariolisch, criolisch og creolisch.

Negerhollandsk var leksikalt baseret på nederlandsk, og det blev i 1800-tallet gradvis fortrængt af engelsk.

Sproget er nu uddødt, men findes bevaret i en del skriftlige kilder fra 1700-tallet og frem.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]