NemID

Ikke at forveksle med NemLogin.

NemID er en fælles log-in-løsning til danske netbanker og offentlige hjemmesider. NemID drives af firmaet DanID og blev taget i brug den 1. juli 2010.

Tanken er at man skal kunne bruge NemID til at logge ind på de institutioner, der har tilsluttet sig ordningen. Man skal dog have et OCES-certifikat for at få en offentlig digital signatur. Man skal kunne logge på med NemID fra en hvilken som helst computer, både i Danmark og i udlandet. Et krav har været at der skulle være to-faktor autentificering, hvor man i første omgang har valgt et nøglekort med engangskoder.

Baggrund

I 2003 fik TDC opgaven med den første udgave af Digital signatur i de første fem år, og IT- og Telestyrelsen skulle udbyde opgaven igen. De opstillede følgende mål for forbedring : Sikkerhed, brugervenlighed, mobilitet og udbredelse. I udbuddets start var fire konsortier med TDC, KMD, IBM Post Danmark, EDB Gruppen og PBS i forskellige kombinationer, hvor fx TDC var med i tre grupper og PBS i to. Undervejes faldt nogle fra, og TDC og PBS fandt sammen om et fælles bud. Ved deadline for bud for opgaven i november 2007, var det kun TDC og PBS, der kom med et bud.

Samtidig var bankerne gået sammen om en ny fælles login-løsning til netbanker til erstatning for nøglefiler, som var blevet meget sårbare for elektroniske trojanske heste. Antallet af angreb på netbanker var blevet større. Bankerne og deres datacentrer havde som modtræk lavet løsninger som bl.a. SMS-koder eller låsning af nøglefil til Pc'er.

DanID indgik aftale

TDC og PBS dannede "Selskabet af 24. august 2007" til udbuddet og som forhandler med IT- og Telestyrelsen om kontrakten, og i juni 2008 blev aftalen indgået. Samtidig trådte TDC ud af selskabet og overdrog alle medarbejdere og aktiver til selskabet. Den 25 juni 2008 blev aftalen og det nye navn på selskabet – DanID – offentliggjort. Efter et par forsinkelser pga. at forhandlingerne trak ud og senere at bankerne ville have mere tid til test, kunne systemet tages i brug den 1. juli 2010.

Teknikken

Systemet består af to uafhængige systemer. En OCES CA og et system til håndtering af brugerne, de private nøgler og adgangen til netbanker.

OCES CA

OCES CA håndterer processerne omkring udstedelse af certifikater ved signering af offentlige nøgler og administration af certifikater derefter. Her er der mulighed for opslag via bl.a. LDAP, om hvorvidt et certifikat stadig er gyldigt eller er blevet spærret, søgning af certifikater via e-mail-adresse til brug for kryptering og signering af e-mails. Derudover er der for autoriserede myndigheder og firmaer en service for opslag fra pid – løbenummeret for cerfikatet – til CPR-nummer. Ved udstedelsen af certifikater sker der opslag i CPR-registret, samt i evt. kørekort- og pasoplysninger til verifikation af identiteten af personen.

Systemet kan håndtere både NemID og et særligt smartcard, som bruges til at lagre den private nøgle i stedet for centralt.

NemID

Det andet system, som brugerne normalt har kontrakt til, er selve NemID-systemet. Det består af to delsystemer:

• Et system til udstedelse af engangscertifikater, som bruges over for Netbanker.
• Et system til central lagring af de private nøgler til OCES-certifikater.

Håndtering af nøgler sker i nogle moduler, såkaldte Hardware security module (forkortet HSM), som er speciel hardware, der er certificeret efter standarden NIST FIPS 140-2 level 4 til formålet. Det er et lukket system, hvor al kommunikation ind og ud er krypteret; også håndtering af data internt sker med kryptering. Det gælder også over for det disksystem, hvor data lagres, hvor backup af diske sker med de krypterede data.

Også ved login til systemet er der sikret med flere lag kryptering. I den SSL-forbindelse, som dannes til NemID, tjekkes bruger og adgangkode via en Secure Remote Password-protokol imellem Java-applet og NemID´s HSM. Med denne protokol tjekkes, at brugeren har det rigtige password, men uden at NemID har det virkelige password. Som den anden faktor bruges igen Secure Remote Password-protokollen til at verificere engangskoden fra nøglekortet.

Brugerens adgangskode bruges også til at udregne den nøgle, der skal bruges til at åbne brugerens private nøgler. Dvs. NemID eller andre har ikke adgang til de private nøgler på det centrale system. Når man skal have forrettet en forbindelse til en service, danner browser og Java-applet en sessionsnøgle. Denne nøgle og kun den sendes til NemID, hvor nøglen bliver signeret med den private nøgle. Det gælder når en bruger skal sende en e-mail, der skal signeres. Omvendt, når en e-mail skal afkodes, sendes den krypterede sessionsnøgle til NemID, som tilbageleverer sessionsnøglen til at åbne det kodede dokument i e-mailen.

Kritik

Der er en del kritik af DanID's håndtering af NemID.

Mange er utrygge ved at de private nøgler lægges på et centralt system. Spørgsmålet er om det misbruges, selvom systemet er udformet så det kun er brugerens adgangskode, der åbner op for den private nøgle. Det har været et krav fra IT- og Telestyrelsen at ved denne version af "Digital Signatur" skal den private nøgle være beskyttet af en hardware-løsning. Dvs. den gamle digitale signatur med en nøglefil skal fases ud.

En hardware-løsning kan udføres på to måder: Centralt med HSM-enheder eller decentralt med Smartcard. Den sidste løsning med smartcards, hvor al håndtering af den private nøgle sker inde i kortet, der er certificeret til formålet. DanID skal her kun direkte inddrages, når den offentlige nøgle skal signeres. Denne løsning skulle have været på plads i slutningen af 2010., men er blevet udskudt til andet kvartal 2011.

Forholdet til lov om elektroniske signaturer

Det andet forhold – som delvis hænger sammen med opbevaring af de private nøgler – er om systemet skal overholde 'Lov om elektroniske signaturer'. Fra IT- og Telestyrelsens side var det ikke et mål, at NemID skal overholde den lov, som kun gælder for kvalificerede certifikater. Ved kvalificerede certifikater er der større krav til kontrol af identitet, samt håndtering af nøgler og certifikater. Lovgivningen bygger på et EU-direktiv fra 1999. Dog vil NemID efterhånden trinvis nærme sig de krav.

Som et trin i retning af et forøget niveau til kvalificerede certifikater, skrev juraprocessor Henrik Udsen et notat for DanID, hvor han undersøgte de juriske muligheder for at opfylde kravene til kvalificerede certifikater med et system med central opbevaring af private nøgler. Hans konklusion var, at det kan lade gøre. Men han har ikke i notatet taget stilling til, om det nuværende systemet til NemID opfylder kravene til at kunne håndtere kvalificerede certifikater.

Kritik fra IT-Politisk Forening

I august 2010 kom IT-Politisk Forening med en kritik af, at DanID har valgt en løsning med signerede java-appleter. Signerede java-appletter har på brugerens pc fulde læse- og skriverettigheder. DanID bruger de rettigheder til 1) caching, 2) at gemme en log på brugernes pc'er, samt 3) håndtering af dokumenter, der skal signeres med digital signatur^{[Kilde mangler]}. IT-Politisk Forening hævder, at applet-løsningen medfører, at serviceudbydere såsom banker, myndigheder og andre virksomheder gives adgang til at aflure information hos brugeren og øvrige servicesudbydere, som brugeren har haft kontakt med. Artiklen i Børsen giver indtryk af, at IT-Politisk Forening hævder, at alle sider, som bruger NemID, får adgang til brugerens computer. Men på IT-Politisk Forening's egen side om problemet gøres det klart, at det kun er DanID, som har adgang til brugerens private dokumenter på harddisken via NemID.

DanID påstår, at serviceudbydere ikke kan få adgang til brugernes maskiner. Applet'en til NemID kommer fra DanID-maskinerne på serviceudbyderens initativ, og kun en signeret applet fra DanID kan kommunikere med DanID's server. Serviceudbyderen får kun fra applet en besked, der er signeret med brugerens signatur. Derudover tilbød de at lade andre tjekke koden efter en debat på version2.dk. IT-Politisk Forening påpeger dog, at sådan et tjek af kildekoden ikke kan forhindre DanID i efterfølgende at lægge en ny og ændret version af appletten op på deres server. Kildekoden til den nye version vil ikke være kontrolleret, og brugernes computere vil downloade og køre den nye version automatisk, uden at brugerne ved, at det ikke er den tidligere tjekkede version, de benytter.

Brug af Java

Det har også været kritiseret, at NemID kræver at brugeren har Java installeret. Java har historisk haft sikkerhedshuller, og der findes malware som angriber Java. Således risikerer man at ens computer kan bliver overtaget via et sikkerhedshul i Java, blot ved at besøge en hjemmeside med en browser som understøtter Java, hvis enten der er et zero-day sikkerhedshul i Java, eller hvis brugeren ikke har holdt Java opdateret. Sikkerhedseksperten Thomas Kristensen fra Secunia mener, at brugen af Java er er unødvendig for NemID, og at de burde bruge et almindelig webinterface i stedet.

[Valget af Java til NemID] har sørget for, at software, som ligger på top 5 over hackernes favoritsoftware til at komme ind på folks maskiner, er tvunget ned i halsen på brugerne og er på deres maskiner

—Thomas Kristensen, Version2

Desuden giver brugen af Java supportproblemer. Ud over Java-installationer som ikke er opsat rigtigt, så er Java's 2D-hardwareacceleration tilsyneladende inkompatibelt med nogle gamle grafikkort (eller grafikkort-drivere).

Sikkerhedsproblemer ved valg af top-level-domæne

DanID har valgt at placere NemID på domænet nemid.nu og ikke på det danske top-level-domæne nemid.dk. Dette har fra starten givet anledning til forvirring, da nemid.dk ejes af et andet privat firma, Assemble, som intet har med DanID og NemID at gøre. Topniveaudomænet .nu, som nemid.nu hører under, tilhører stillehavsøen Niue, som har været kritiseret for ikke at yde tilstrækkelig juridisk sikkerhed omkring ejerskab af domæner.

Anden kritik

Derudover har været en del kritik af brug af papkort til engangskoder. Nogle mener det er et trin tilbage at bruge pap, når der findes elektroniske enheder til formålet. DanID vil i løbet 2011 tilbyde en løsning.

Endvidere blev der allerede før NemID lanceredes advaret imod at løsningen muliggjorde såkaldte MITM-angreb (man-in-the-middle), så it-kriminelle har mulighed for at misbruge offerets bankkonti. DanID afviste påstanden, men kritikken har vist sig at være berettiget og antallet af indbrud i netbank er stigende.,

Løsningen er i visse^{[Kilde mangler]} tekniske kredse ikke særlig populær. Der er oprettet en "nej til nemid" hjemmeside.

Yderligere "vandt" NemID titlen som Årets it-fuser 2010 hos Computerworld.

Hændelser

Der har været flere situationer, hvor DanID har gjort noget som ikke var hensigtsmæssigt. Fx har de givet et NemID for en helt anden person til en gymnasieelev og givet et NemID til en skoleelev uden netbank.

En andet problem er at der flere gange er blevet afsendt brev med nøglekort samtidig med koderne til aktivering af NemID-kontoen. Den første gang i august 2010 berørte det 27.611 certifikater, som skulle spærres efter krav fra Datatilsynet, og i midt i september 2010 blev 17.261 konti spærret som ikke i forvejen var blev spærret.. Allerede den 17. september 2010 var der igen problemer, hvor printleverandøren, pga en produceringsfejl et par dage før, sendte både nøglekort og brev med adgangskoder samtidig for 3.604. For at forhindre gentagelse af denne fejl, blev der udviklet en applikation, som automatisk skulle forskyde afsendelsen af breve, og den manuelle kontrol blev fjernet, hvilket dog ikke fangede alle tilfælde. DanID måtte sende nye breve til 3.403 brugere, der havde genbestilt i perioden fra den 18. november til den 22. december 2010.

NemID har også haft tekniske driftsproblemer.

Se også

• Digital signatur
• Net-ID

Eksterne henvisninger

• www.nemid.nu – Hjemmeside for NemID
• Folketingsspørgsmål og notater om NemID – www.digitalsignatur.dk, IT- og Telestyrelsen
• Forbrugerrådets side om NemID