Neonrør
- Et massefremstillet, hvidt gasudladningsrør til belysning kaldes et lysstofrør (se dette).
Et neonrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder. Lysstofrør omsætter elektrisk energi til lysenergi og er derfor en transducer.
Et neonrør fungerer ved at en gas af kviksølvdampe og ædelgas i et glasrør udsender synligt lys og/eller ultraviolet stråling pga. en vedvarende elektrisk udladning.
Mange forskellige farver kan fås ved, at man benytter ædelgassen argon, tilsætter en dråbe kviksølv og beklæder indersiden af røret med fluorescerende stoffer. Strengt taget er sådanne gasudladningsrør lysstofrør, men i dag klassificeres sådanne farvede rør også som neonrør. Dertil kommer ca. 20 forskellige farver filterglas.
Hvis neonrørets katode ikke opvarmes (koldkatode), er det ofte nødvendigt med højere spændinger over røret.
Historie [redigér]
Den serbisk-amerikanske opfinder Nikola Tesla udstillede i 1893 lamper bestående af neonrør på Verdensudstillingen i Chicago 1893. Men opfindelsen af neon-skilte som vi kender dem i dag tilskrives normalt franskmanden Georges Claude, som fremstillede det første i 1902. I 1910 udstillede Claude et skilt fremstillet af to godt 10 meter lange rør, og i 1912 solgte Claudes kompagnon det første skilt til en lokal parisisk barber. Året efter kunne forbipasserende på Champs-Élysées i lysenes by, beundre en reklame for den italienske vermuth Cinzano. Bogstaverne var en meter høje.
I 1923 solgte Claudes firma de første neonrør til en amerikansk kunde, en Packard-bilhandler i Los Angeles. Det fortælles at gaderne blev fyldt af måbende forbipasserede som alle ville beundre den ”flydende ild”, som neonrør hed i folkemunde.
Historie i Danmark [redigér]
Der skulle gå to år mere før den første neonreklame blev monteret i Danmark, faktisk var det bare 4 lange røde lodrette striber bestilt af Alexandra teateret i Nygade i København. De blev produceret i Tyskland da der endnu ikke var produktion i Danmark. De nye rør blev dog hurtig meget populære ved deres åbenlyse fordele som lang levetid og lavt strømforbrug. Året efter opførtes Carlsberg Obelisken der med sine 198 rødtlysende neonrør, der hver var 2,0 meter lange, kunne ses over hele byen. Med en beliggenhed 76 meter over havet kunne den ses fra Fehmarn og spillede derfor også navigerende rolle for flytrafikken. Alle rør var hidtil importeret fra blandt andet Tyskland og Frankrig. I 1929 startede den første produktion af neonrør i Danmark. I 30'erne gik det stærkt i Danmark; i 1928 blev monteret 5 neonskilte, i 1935 var tallet over 500 stk. Af vigtige eksisterende reklamer fra 30'erne kan nævnes Irmahønen ved Søerne (Dronning Louises Bro) og termometeret/cykelpigen på Richshuset på Rådhuspladsen i København.
Fremstilling [redigér]
Neonrør fremstilles ved at varme glasrør op til ca. 800 grader og bukke dem i den ønskede form. Derefter varmes røret på en vakuumpumpe til ca. 300 grader og der suges højvakuum på røret(10-3). Røret fyldes med mellem 9 og 16 milibar ædelgas eksempelvis en af ædelgasserne neon, helium, argon, krypton og xenon. Trykket i røret afhænger af glasrørets diameter, der svinger mellem 10 og 22 mm. Stor diameter = lavt tryk. Hvis man leder en elektrisk strøm gennem røret, udsender gassen lys (gasudladningsrør). Lysets farve afhænger af den valgte gas' spektrum, se billederne nedenfor.
Man kan imidlertid opnå mange andre farver hvis man benytter ædelgassen argon, tilsætter en dråbe kviksølv og beklæder indersiden af røret med fluorescerende stoffer. Strengt taget er sådanne gasudladningsrør lysstofrør, men i dag klassificeres sådanne farvede rør også som neonrør. Dertil kommer ca. 20 forskellige farver filterglas.
-
"Neonrør" med primært helium som lysgivende gas, formet som heliums grundstofsymbol, He.
-
Ægte neonrør med primært neon som lysgivende gas, formet som neons grundstofsymbol, Ne. Mest anvendt.
-
"Neonrør" med primært argon som lysgivende gas, formet som argons grundstofsymbol, Ar.
-
"Neonrør" med primært krypton som lysgivende gas, formet som kryptons grundstofsymbol, Kr.
-
"Neonrør" med primært xenon som lysgivende gas, formet som xenons grundstofsymbol, Xe.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
