Nerthus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.

Historisk baggrund[redigér | redigér wikikode]

Nerthus kendes alene fra den romerske historiker Tacitus, der skriver om nogle nordgermanske stammer baseret på sekundære kilder:

Der er intet bemærkelsesværdigt om nogen af disse stammer ud over deres fælles dyrkelse af Nerthus, det vil sige Moder Jord. De tror, at at hun interesserer sig for menneskenes gøremål og at hun færdes blandt dem. På en ø ude i havet er der en hellig lund, hvor der holder en hellig vogn dækket af et klæde. Kun én præst er det tilladt at røre den. Han kan fornemme gudindens tilstedelværelse, når hun er dér i sin helligdom, og han følger hende med stor ærbødighed, når hun trækkes af sted af køer. De steder, hun vælger at ære med sin tilstedeværelse og tage ophold, fejres det som en festlig højtid: Ingen drager i krig, ingen løfter våben – faktisk lægges alle våben bort. Kun da kendes fred og ro, og de prises indtil gudinden, træt af menneskers selskab, føres af samme præst tilbage til sit tempel. (fra Germania, kap. 40)

Det vides ikke nærmere, hvilken landmasse den omtalte "ø ude i havet" hentyder til, men det tolkes ofte i Danmark som en reference til Fyn. Principielt kunne det også sagtens henvise til Sjælland eller sågar den skandinaviske halvø, en tolkning som har svenske tilhænger. I Tyskland tolkes det, som en af øerne dernede, enden i Vadehavet eller i Østersøen.

Gudindens navn er nært beslægtet med navnet på den nordiske gud Njord, men da Nerthus ikke kendes fra andre kilder og da der er et årtusinde mellem Tacitus og eddaernes beskrivelse af de nordiske guder, kan man ikke vide noget med sikkerhed om forholdet mellem de to. Der gives dog en lang række forskellige teorier.

Det menes faktisk at hendes vogn ligger på bunden af Hellesøe på Als. Man mente også dengang at det var Als der var tættest på gudernes land, det er derfor der er så mange gravhøje på Als. Det er de gamle konger fra fyn, sjælland og jylland der er begravet på Als, fordi så havde de ikke så langt til Valhal.

Teorier[redigér | redigér wikikode]

Den engelske forsker Hilda Davidson har foreslået, at Nerthus og Njord oprindeligt udgjorde et guddommeligt søskendepar, der sammen havde børnene Frej og Freja (disse to beskyldes selv i Lokasenna for at have et incestuøst forhold). Snorri Sturluson skrev tillige i Ynglingesaga, at broder-søster-ægteskaber var udbredte og accepterede blandt vanerne, men ikke blandt aserne. I en sådan konstellation skulle Nerthus altså være gudinde for agerbrug og landets afgrøde, som modstykke til Njord, der var gud for havet og fangsten på havet.

I vikingetiden var dyrkelsen af søskendeparret Frej og Freja meget udbredt, hvorimod Njord indtager en noget mere tilbagetrædende rolle. Er ovenstående teori korrekt, kan Frej og Freja tænkes at have overtaget deres forældres rolle med tiden. Freja havde også en berømt vogn, ganske som Nerthus ifølge Tacitus' beskrivelse – dog blev denne trukket af katte, ikke af køer.

Andre har ment, at Nerthus og Njord var to aspekter af én og samme gud, der i så fald enten var hermafrodit eller i stand til at skifte køn.

Alternativ teori[redigér | redigér wikikode]

Tacitus angiver ingen kilde til sine oplysninger, og man kender en tilsvarende kult hos Ægypterne hvor Moder Jord, Isis en gang om året vaskes i forbindelse med den årlige oversvømmelse langs Nilen. Det vil sige at Tacitus kan have overført en kult fra Ægypten til Germanien. Fordi Romerne have en forestilling om at germanerne var børn af Herkules og Moder Jord. Så var det logisk at de måtte kende og tilbede den gudinde som var deres mor.

Hertha[redigér | redigér wikikode]

I dansk videnskabs ungdom anvendte man navnet Hertha om en dansk udgave af Nerthus, men denne form var blot en misforståelse af Tacitus’ omtale af Nerthus. Oldforskeren Ole Worm havde i 1643 har tidligst henlagt denne skildring til LejreSjælland og omdøbt Ærtedalen til Herthadalen som den gamle Gudelund; i det 18. århundrede blev her opført et "Herthas Alter". Ligeledes anvendtes udtrykket Herthas ø som en digterisk betegnelse for Sjælland. I 1860'erne fremsatte historikeren Andreas Ludvig Jacob Michelsen den påstand at Herthadal var at finde på Als.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • P.V. Glob: Mosefolket – jernalderens mennesker bevaret i 2000 år, Gyldendal
  • Anders Bæksted, Nordiske guder og helte, Politikens Forlag.
  • Mircea Eliade, De religiøse ideers historie, bind 2.
  • De etnografiske kilder til nordens tidlige historie, Lund, Allan A., f. 1944

ISBN 87-7288-081-3

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]