Neurolingvistisk programmering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "NLP" omdirigeres hertil. For andre betydninger af NLP, se NLP (flertydig).
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Neurolingvistisk programmering (NLP), er en form for terapi baseret på den antagelse at sprog og sprogbrug spiller en vigtig rolle i at forme vores tanker og adfærd, og påstår at vi kan opnå mål inden for personlig udvikling ved at bruge forskellige teknikker.

I slutningen af 80'erne deltes NLP i praksis i en forretningsorienteret modelformidlende retning og en psykoterapeutisk teorifunderet retning. NLPs teori om forholdet mellem sprog og adfærd har ikke rod i et videnskabeligt grundlag. NLP er en terapiform som alle andre terapiformer men med mere opdateret interventionsform, der henvender sig til moderne mennesker. NLPs teoridannelse er beskrevet i bogen "NLP og Psykoterapi - teori og kritik" af aut.cand.psych. Bent-Charly H. Hansen

NLP bruges også til personlig udvikling og til at skabe positiv forandring i et menneskes liv. Det gælder både i forbindelse med mental træning for topidrætsudøvere, til erhvervskurser for personlig udvikling og til at afhjælpe følelsesmæssige problemer.

Udviklingen af NLP blev startet i 1970'erne af Richard Bandler og John Grinder, inspireret af blandt andre de tre fremtrædende terapeuter Fritz Pearls, Virginia Satir og Milton H. Erickson. Men især den engelskfødte (senere amerikansk statsborger) Gregory Bateson, biolog og antropolog inspirerede med systemisk tænkning. Udviklingen pågår stadig i takt med at NLP-udøvere og teoretikere finder ny viden og får nye erfaringer.

NLP-uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Der findes uddannelser i NLP på flere niveauer og retninger:

  • Erhvervskurser af kortere varighed (2 til 6 dage), typisk med fokus på NLP i forbindelse med ledelse og kommunikation.
  • NLP Practitioner uddannelser, som er NLP'ens grunduddannelse, hvor deltagerne lærer at anvende de grundlæggende NLP-teknikker, for at kunne møde internationale krav til en sådan uddannelse.
  • NLP Master Practitioner, som er overbygningen til NLP Practitioner-uddannelsen.
  • NLP Coaching uddannelsen, som igen er en overbygning på practitioner og master-practitioner uddannelserne. Nogle få uddannelsessteder kan tilbyde NLP Coaching-uddannelser, som giver adgang til international certificering.
  • NLP Psykoterapeut uddannelsen, som er en to-årig overbygning på grunduddannelserne. Hvis denne uddannelse tages på et uddannelsessted, som er evalueret efter de ministerielle krav til en forsvarlig psykoterapeutuddannelse, så kvalificerer uddannelsen til optagelse i brancheorganisationen Psykoterapeut Foreningen på lige fod med gestaltterapeuter, narrative terapeuter, systemiske terapeuter m.fl. Hidtil er det kun Dansk NLP Institut - den første udbyder af NLP i Danmark - som har anerkendte NLP psykoterapeutuddannelser.

Der er grund til at orientere sig grundigt i det enkelte uddannelsessteds ståsted og grundighed, da ikke alle udbydere er lige fagligt seriøse.

NLP-forudsætningerne[redigér | redigér wikikode]

Disse forudsætninger betragtes i NLP ikke som sandheder. Det er måder man kan vælge at betragte sig selv, sine relationer og sin kommunikation på. Fx skal forudsætningen 'Begrebet fejl eksisterer ikke, der findes kun feedback' ikke tages for pålydende, men mere som: 'Hvis vi nu vælger at betragte de fejl vi gør som en feedback, så kan vi forvandle 'fiasko-følelsen' til en læringssituation. Det er ikke fejlen, der er problemet – det er den betydning du lægger i, at have begået en fejl. NLPs forudsætninger er en del af NLPs epistemologiske (erkendelsesbaserede) grundlag og skal mere opfattes som redskaber.

NLP-forudsætningerne findes i mange varianter, men med samme 'kerne'.

  • Mennesker laver landkort af landskab
  • Du har alle de personlige ressourcer, som du har brug for
  • Der er en positiv intention bag al adfærd
  • Al viden og adfærd er brugbar i en eller anden sammenhæng
  • Du kan måle effekten af din kommunikation i den feedback du får
  • Du kan ikke undlade at kommunikere
  • Fejl og fiasko kan være nyttige oplevelser, hvis du opfatter dem som feed-back
  • Hvis "det" ikke virker, så gør noget andet. (Denne pragmatik bruges ikke i professionel psykoterapi)
  • I alle situationer har den mest fleksible størst indflydelse. Fleksibilitet betyder at man ser på muligheder
  • Al viden og indsigt er der, hvis du søger den
  • Der findes ikke én virkelighed, vi har hver vores model af den
  • Det er muligt at modellere andres strategier og tilpasse dem egne kompetencer
  • Excellente mål er forudsætningen for excellente resultater

Nogle reklamefolk har for længst taget NLPs kommunikationsprincipper til sig og designer sætninger og billeder efter modeller, der iscenesætter i forhold til det ønskede resultat, ofte med baggrund i målgruppens præferencer i NLP-kategorier, uden at det derfor i reklamebranchen kaldes NLP. Et eksempel kan være et budskab til en gruppe af visuelt orienterede mulighedspersoner. Hér kan budskabet være pakket ind i to billeder, hvor målpersonen opfordres til at vælge hvilket billede han/hun helst ser sig som en del af. At være visuelt tænkende eller at være mulighedsperson er ikke noget, der er unikt i NLP, men at have opmærksomhed på, at der skal kommunikeres forskelligt til en række personlighedsdimensioner, er en grundantagelse i NLP.

Eksempel på NLP-tilpasning: Hører du modparten bruge sproglige vendinger såsom "se", "få øje på", "visualisere" eller "skabe et billede af", så er det sandsynligt at personen er overvejende visuel. Ved bevidst at anvende visuelt sprog og bevægelser retur, fx "hvis du tænker på at du trækker gardinet fra om morgenen, og ser på et smukt rosenbed i stedet for naboens garage, hvad tænker du om det?". Derved opnås en bedre sandsynlighed for at budskabet når frem. Den viden der ligger i det målrettede sprogbrug sætter den dygtige udøver i stand til "plante" information i modparten, da hjernen fx ikke er i stand til at behandle visuelle negationer. Prøv selv at lade være med at se en pingvin med rødt halstørklæde stå på en oval isflage med en sort spand i den ene luffe, hvor fem blanke fisk stikker snuden op. Sætningen startede med "lade være med", men der er en god sandsynlighed for, at du har kørt en indre film med præcis de ting du ikke skulle, og jo flere detaljer der kommer på, desto mere sidder hjernen fast i billedet.

Tilpasningen her er, at sætningen til lille Anne på fem år skal være: "vil du stille sovsekanden pænt og roligt over på spisebordet?" i stedet for: "kan du sætte sovsekanden over på spisebordet uden at spilde?". Om Anne vil det eller ej, ser hun nemlig sig selv spilde sovsen på vej over til spisebordet; i stedet for at se på sovsekanden, kigger hun på gulvet for at se, om der ligger sovs eller om det blot er noget hun tænker, og det er nærmest uundgåeligt at det sker. Og din egen næste sætning bliver formodentlig: "hvorfor spildte du? Jeg sagde netop, at du ikke skulle spilde".

Disse tilpasninger anvendes i stor udstrækning inden for sportens verden, hvor følelsen af at vinde, at se golfbolden falde i hul eller fodbolden komme i mål, er en del af vejen til målet at vinde. Så til din modspiller på fodboldbanen siger du blot: "skyd nu endelig ikke over målet", når han skal sparke straffe, resultatet vil næppe udeblive, for han har allerede set bolden gå for højt. Inden for golf er det et kendt fænomen at en sø nærmest har en magnetisk kraft på bolden, og jo mere man tænker på ikke at skyde i søen, desto mere sikkert er det, at bolden snart ligger tre meter under vand, uanset hvor lille og undseelig søen er. NLP-golferen vil køre en indre film, hvor bolden flyver som den skal, lander hvor den skal og hvor søen slet ikke eksisterer. Det hedder måske "sportspsykologi" i stedet for NLP, men det er samme teknik, uanset navn.

Eksempel på NLP fortolkning: At tænke tanken "der er en positiv hensigt bag enhver handling" kan let lyde religiøst, men sætningen skal udelukkende få fokus på at finde den positive hensigt, og dermed blive i stand til at kommunikere med modparten, i stedet for at blive irriteret eller såret. Når Hans siger "Jens er dum" bliver det i NLP-øret nærmere til "Hans er uenig med Jens", og dermed en mulighed for at komme konstruktivt videre. Jens anser helt sikkert ikke sig selv for dum, så Hans og Jens har tilsyneladende hver sin udgave af virkelighed at anskue verden igennem, i relation til ovenstående "der findes ikke én virkelighed, vi har hver vores model af den".

Eksempel på anvendelse af NLP: Med NLPs løsningsorienterede teknik vendes ovenstående til: "hvad skal der til for at Hans opnår forståelse for Jens?", fx ved at spørge Hans, om han kan finde nogen som helst grund til at Jens har gjort/sagt "noget". Var Jens træt eller sulten, manglede Jens viden, var det en ubevidst handling, hele tiden med fokus i at det for Jens var positivt. Ofte vil Hans være i stand til at finde en forklaring. Hvis Jens samtidig selv kan finde argumenter for at Hans blev sur, er grundlaget for en hurtig forsoning lagt.


NLP i anvendelse ligner ved et nærmere eftersyn måske mere pædagogik end religion, og der er næppe mange med et nogenlunde kendskab til NLP, der selv benytter vendinger som "frelst" eller "religion" om NLP. Hvor pædagogik arbejder ud fra mange teoretiske "sandheder", bygger NLP mere på individets filosofi over 23 grundsætninger, grundsætninger man som udøver i en vis grad kan være mere eller mindre enig i, samt udøverens evne til hurtigt at finde et værktøj i NLP-værktøjskassen, der kan anvendes i den givne situation. At en meget vigtig grundsætning kræver tilstrækkelig selvindsigt af udøveren til at erkende, at han/hun ikke kender "sandheden", men kun kan byde ind med sit eget verdenskort, og den fortolkningsmæssige frihed, hvor det ikke handler om præcis læring, men sandsynlighed og individets overbevisning om hvad der fungerer, kan let være kimen til overfladens skær af religion.

Repræsentationssystemer og sanser[redigér | redigér wikikode]

NLP bygger blandt andet på det faktum at mennesker benytter deres sanser til at opfatte og tolke verden. NLP-forudsætningerne har bedst betydning når de benyttes i forhold til de udviklede teknikker. Den mest benyttede forudsætning er: "Der findes ikke én virkelighed, vi har alle vores model af den", som blandt andet beskriver, at mennesker aldrig sanser den fulde sandhed, men kun en del af den. Dette bygger på at den menneskelige hjerne har begrænset kapacitet, hvorved sanseoplevelser reduceres til de umiddelbart nødvendige elementer, før de lagres i hukommelsen.

Måden mennesker repræsenterer og oplever verden på er derfor begrænset til de sanser, der besiddes. I NLP benyttes primært følgende tre sanser; såkaldte modaliteter (begrænsede måder at repræsentere verden på):

  • Visuelt – Billeder og farver (øjne)
  • Auditivt – Lyde og musik (øre)
  • Kinæstetisk – De taktile sanser (berøring og smerte)

Ud over disse omtales der også følgende systemer:

  • Audio/Digital – Indre dialog (at 'tale til sig selv')
  • Olfaktorisk – Lugte og dufte
  • Gustatorisk – Smag

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Der har siden 1970'erne været kritik af NLP fra forskere inden for neurologi og lingvistik såvel som fra grupper, der foretrækker andre terapiformer. Ofte handler artiklerne om en sammenligning mellem NLP og kristendommen, som om NLP var en religiøs bevægelse eller en religion. Kritikken opstår med rette, når udbydere af NLP ikke adskiller NLP som metode og egne sammenkoblinger af diverse indlært mystik udefra. Forskellen mellem den modelorienterede NLP og den teoretisk funderede NLP kan medvirke til forvirring om hvad NLP så reelt er. Det er fristende at fastslå, at når NLP er så let at lære, vil der uvilkårligt opstå formidling af NLP fra et inkompetent niveau til en anden inkompetent person og så fremdeles. Dette gør ikke NLP til en kritisabel metode snarere den formidling, der oftest finder sted kritisabel.

NLP har altid været kritiseret for at indeholde overfladiske kognitive psykologiske metoder. Denne kritik bygger på det faktum, at Neuro snyder modtageren. Navnet er mere eller mindre tilfældigt valgt og har stort set ingen reference til neurologi. Det er ligeledes en myte, at NLP udelukkende bevæger sig på adfærdsniveau. I den terapeutiske udgave arbejdes der rigtig meget med kognitive forståelser. NLP som metode udspringer af den amerikanske smeltedigel i slutningen af 1970'erne. USA indtog den europæiske ungdomskultur med hippier, den musikalsk revolution, den politiske protest, kvindefrigørelse og oprør mod racediskrimination. Det amerikanske præsidentembede nedsmeltede næsten minut for minut med Watergate og universiteterne smed professorerne ned fra talerstolen. I dette felt opstod behov for at undersøge og eksperimentere og forkaste gamle fordomme og autoriteter, herunder Freud, Jung og Skinner. Det kan slås fast, at alle pionerer i udviklingen af NLP havde en akademisk tradition ofte af psykologisk islæt og repræsenterede mange trosretninger, dog undtaget den østlige tradition.