Nibelungenlied

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det ældste kendte manuskript, "Håndskrift C", til Nibelungenkvadet.

Nibelungenlied eller Vølsungesagnet er et heltekvad, der handler om burgundernes nederlag til romersk-hunniske styrker i slaget ved Worms. Det har været videregivet mundtligt til det blev nedskrevet på mellemhøjtysk i det 13. århundrede. Titlen stammer fra den afsluttende linje: Hie hât daz mære ein ende: daz ist der Nibelunge liet (= "Her har fortællingen en ende: det er kvadet om Nibelungerne").

Den historiske kerne i sagnkredsen er ødelæggelsen af burgunderriget omkring Worms, fremkaldt af den romerske hærfører Aëtius og hans hunniske hjælpetropper i 436. Formentligt er striden ved de merovingiske hoffer mellem Brunichilde (= Brynhilde) og Fredegunde (= Fredegund) efter 575 blevet blandet ind i fortællingen sammen med en beretning om Attilas bryllup med den germanske fyrstedatter Ildikó i 453.

Forfatter[redigér | redigér wikikode]

Forfatteren til kvadet bliver ikke nævnt i teksten, hvad der stemmer godt med datidens norm for arbejdet med den mundtlige overlevering (altiu mære = gamle fortællinger). Derfor ved vi ikke, om der er tale om et stykke originalkunst af en enkelt forfatter. Eller om det er en redaktørs arbejde eller måske om én eller flere skjalde, der har nedskrevet det mundtligt overleverede kvad.

Den skrevne version kan tidsfæstes af politiske strukturer og henvisninger til samtidig digtning. Kvadet er antagelig nedskrevet mellem år 1180 og år 1210, altså midt i den middelhøjtyske litteraturs blomstringsperiode. Forfatterens stedkendskab, en overvægt af tidlige overleveringer fra det bayersk-østrigske område og en påfaldende fremhævelse af biskoppen af Passau som meget aktiv peger på Passau som tilblivelsessted. Meget tyder på, at digtet er nedskrevet hos Wolfger af Erla, mæcen og biskop af Passau (1191-1204). De fleste går ud fra, at forfatteren til Nibelungenlied var en litterært uddannet gejstlig, der var knyttet til bispehoffet i Passau, og at læserne først og fremmest var adelige i gejstlig eller verdslig tjeneste ved hoffer dér.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Teksten til Nibelungenlied kendes i dag fra 35 tyske håndskrifter og en nederlandsk bearbejdelse. Håndskrifterne er fortrinsvis fundet i Sydtyskland, Schweiz og Østrig med centrum i Tyrol. De tre ældste tekstlige kilder ("hovedhåndskrifterne") betegnes med bogstaver:

  • A = Hohenems-München håndskriftet (sidste fjerdedel af det 13. århundrede) nu på det bayriske statsbibliotek.
  • B = Skt. Gallen håndskriftet fra det 13 århundrede ligger på stiftsbiblioteket i Skt. Gallen
  • C = Hohenems-Laßberg håndskriftet / Donauesching håndskriftet fra den første halvdel af det 13. århundrede. Fra 2001 på delstatsbiblioteket i Karlsruhe.

De tre manuskripter er de vigtigste repræsentanter for tre forskellige tekstudgaver, hvis indbyrdes forhold ikke er afklaret. Ved siden af de tre håndskriftsrækker (A, B og C)har en bred, mundtlig tradition fortsat eksisteret og har kunnet påvirke de nedskrevne versioner i en grad, som er vanskelig at bedømme.

Ofte grupperes håndskrifterne og deres tekstrækker efter den sidste verselinje. Række A og B slutter med ordene daz ist der Nibelunge not (= "det er Nibelungernes undergang"). Derfor kaldes tekstrækken og de forskellige håndskrifter, der hører til i den, for not-versionen. Håndskrift C slutter med ordene daz ist der Nibelunge liet (= "det er Nibelungernes kvad"), og både det og rækken af yngre håndskrifter kaldes for liet-versionen.

Wagners brug af kvadet[redigér | redigér wikikode]

Komponisten Richard Wagner brugte kvadet som grundlag for sit store operaværk Ring des Nibelungen. Han digtede videre på middelalderteksten, så operakredsen næsten fik karakter af et tysk "nationalepos", og under Hitlertiden blev Wagners musik og digtet fremhævet som eksempler på ægte tysk kultur.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Michael S. Batts (udg.): Das Nibelungenlied. Parallelt opstillede tryk af håndskrifterne A, B og C med henvisninger til de øvrige håndskrifter, 1971 ISBN 3-484-10149-0
  • Hermann Reichert (udg.): Das Nibelungenlied. Efter Skt. Gallen håndskriftet, 2005 ISBN 3-11-018423-0.
  • Ursula Schulze (udg.): Das Nibelungenlied. Efter håndskrift C i Karlsruhe, 2005 ISBN 3-538-06990-5.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: