Nicholas K. Roerich

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nicholas K. Roerich
Gæster af Roerich

Nicholas Roerich (9. oktober 187413. december 1947) var russisk Nikolai Konstantinovitj Rerikh, kunstmaler, videnskabsmand og opdagelsesrejsende.

Han var søn af Konstantin F. Roerich, af svensk/lettisk slægt og Marie V. Kalashnikova.

Roerich tog juraeksamen ved Skt. Petersborgs universitet 1898 og uddannede sig til maler ved Det kejserlige Kunstakademi sammesteds. I 1900 var han i Paris for første gang og blev elev hos bl.a. Cormon. Hans kunst fra denne periode regnes normalt som Nordisk Modernisme.

I 1901 giftede han sig med Helena Sjaposjnikova med hvem han fik sønnerne Jurij Roerich (1902), senere kendt filolog og tibetolog, og Svetoslav Roerich (1904), der blev kunstmaler.

1906 blev han leder for den private kunstskole i Skt. Petersborg som han gennemreformerede.

I begyndelse af 1900-tallet blev han mest kendt for sine teateropsætninger, mest berømt Le sacre du printemps (1913). Det bedst kendte maleri fra perioden er Himlenes Kamp (1912) som er et forvarsel om 1. verdenskrig.

Under den Russiske Revolution boede han i Finland, og omkring 1920 kom han til USA, som han gennemrejste med staffeli og udstillinger. 1921 grundlagde han Master Institute of United Arts i New York. I 1924 åbnedes det første Roerichmuseum sammesteds, og 19251928 gennemførte han sammen med familien den Store centralasiatiske Ekspedition, som var så tæt på at ende i en katastrofe i Tibet vinteren 1927-1928.

I 1935 blev hans Roerich Pagt undertegnet, om bevaringen af verdens store kulturskatte, i dag UNESCO's Verdensarvsliste.

I perioden 19291947 boede han i Kullu i Indien hvor han og familien grundlagde et Urushvaty, et internationalt forskningscenter, hvor man bl.a. arbejdede med det materiale som man havde samlet ind under ekspeditionerne i Indien og Centralasien som fortsatte i 1930'erne.

Roerich døde i hjemmet i Kullu 1947. Han efterlod sig ca. 7.000 malerier, tegninger og teaterdekorationer, omkring tredive bøger, og et utal af breve og artikler. Hans sidste, interessanteste og sværest fortolkede værk er Den skjulte Skat (1947).

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: