Nick Drake

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nick Drake, 1971

Nick Drake (19. juni 194825. november 1974) var en britisk sanger og sangskriver.

Nick Drake blev født i Burma, hvor familien var bosat, og hans far arbejdede for en tømmervirksomhed i Rangoon. Hans opvækst var præget af det britiske kostskolemiljø. Drake blev optaget på Cambridge University, mødte han musikalsk interesserede medstuderende.

Han begyndte at skrive sange og optrådte med disse ved enkelte lejligheder. Han kom i kontakt med pladeproduceren Joe Boyd, der på daværende tidspunkt særligt var kendt for sit samarbejde med Fairport Convention og Pink Floyd.

Med Boyd som producer indspillede Drake pladen Five Leaves Left, der indeholder to af hans mest kendte numre, River Man og Time has Told Me.

Drake brød sig ikke om at optræde live, og det var derfor vanskeligt at promovere pladen, der ikke blev en kommerciel succes og kun fik kortfattede anmeldelser i musikpressen.

Hans næste plade Bryter Layter havde også Joe Boyd som producer og var præget af et højere ambitionsniveau, rent musikalsk. Det tog derfor hårdt på Drake, da heller ikke denne plade blev nogen succes. Han flyttede hjem til sine forældre, trak sig gradvis mere tilbage og kom i behandling for depressioner.

Efter en længere pause udgav han lp'en Pink Moon, der er en meget spartansk plade med Drake som eneste musiker. Teksterne på denne plade er præget af ensomhed, desperation og angst; temaer, der i et vist omfang også findes på de to første udgivelser, hvor humor og poesi dog også er til stede i betydeligt omgang.

I 1974 blev Drake fundet død i sin seng efter at have taget en overdosis af sovepiller. Det er stadig uklart, om der var tale om selvmord eller et uheld. På lægens dødsattest er Drakes død dog angivet som "suicide" - selvmord.

Berømmelse efter sin død[redigér | redigér wikikode]

Først adskillige år efter sin død er Nick Drake blevet en alment kendt og anerkendt sangskriver. Det skyldes ikke mindst, at kolleger som John Martyn, Paul Weller og Richard Thompson har omtalt ham som en inspirationskilde.

Det var især i 1990'erne og i 00'erne, at Nick Drake endelig fik sit gennembrud. Det skete bl.a. ved, at sangen Pink Moon blev brugt i en amerikansk reklamefilm for Volkswagen i 1999. Adskillige nutidige kunstnere har fremhævet Drake som en inspirationskilde; bl.a. Robert Smith fra The Cure og Peter Buck fra R.E.M.. Desuden er skuespilleren Brad Pitt erklæret fan og har indspillet fortællerstemme til et radioprogram om Nick Drake. Pink Moon har optrådt på både Melody Maker's og Rolling Stone's lister over de bedste albums nogensinde.

I den anledning er der udsendt en række opsamlingsplader og bokssæt; flere med numre, der først er fundet og udgivet efter Drakes død.

Nick Drakes sange er blevet fortolket af utallige kunstnere, i Danmark bl.a. af Caroline Henderson.

Biografier[redigér | redigér wikikode]

På engelsk rjummer Patrick Humphriess Nick Drake – the biography den mest udførlige beskrivelse af sangerens liv og værk, om end han desværre ikke har fået lov af familien til at citere Drakes tekster. Det privilegium fik Gorm Henrik Rasmussen til gengæld i forbindelse med sin kortfattede, men meget personlige bog Pink Moon, der faktisk var den første bogudgivelse om Nick Drake overhovedet. I denne bog findes også en række tekster til sange, der ikke er udgivet med Nick Drake.

Derudover har det danske musikmagasin Geiger haft en længere artikel om Drake.[1]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Studiealbums

  • Five Leaves Left (1969)
  • Bryter Layter (1970)
  • Pink Moon (1972)

Opsamlinger

  • Nick Drake (1971)
  • Fruit Tree (1979)
  • Heaven in a Wild Flower: An Exploration of Nick Drake (1985)
  • Time of No Reply (1986)
  • Way to Blue: - An Introduction to Nick Drake (1994)
  • Made To Love Magic (2004)
  • A Treasury (2004)
  • Family Tree (2007)

Alle udgivelser er udsendt af Island Records.

  1. Steffen B. Pedersen: Den fortabte troubadour. I: Geiger 2002. http://www.geiger.dk/artikler/artikel.php?id=49
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: