Nicolai Clausen Schack

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
N.C. Schack 1842

Nicolai Clausen Schack (22. september 1781 i Hillerup ved Ribe23. februar 1844) var en dansk præst.

Han var søn af landmand Anders Clausen Schack og Marie Nielsdatter. Han blev student fra Ribe Katedralskole 1800 og tog teologisk embedseksamen 1804, tog eksamen på pædagogisk seminarium 1806. Han blev lærer ved Det Schouboeske Institut og 1807 ordineret kateket ved Frue Kirke i København, men samme år udnævntes han til sognepræst i Sengeløse Sogn i Smørum Herred. Han disputerede 1813 for den filosofiske doktorgrad og blev 1824 provst for Smørum og Sokkelund Herreder. 1833 blev han sognepræst ved Vor Frelsers KirkeChristianshavn. Sammen med C.H. Visby stiftede han Københavns præstekonvent. Han tog sin afsked 1844 og døde samme år. Han var Ridder af Dannebrog.

Han ægtede 1807 Tagea Dorothea Erasmi (1785-1841), datter af kommandant på Guineakysten, agent Tage Erasmi. Han har skrevet en del historiske, teologiske og landøkonomiske afhandlinger samt udgivet en revision og fortsættelse af H. Hofmans fundatssamling i seks Bind (1832-1844).

Børn[redigér | redigér wikikode]

(fik flere børn)

Danmark Stub
Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi