Nicolas Bochsa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nicolas Bochsa 1789-1856
Litografi af Joseph Kriehuber 1842

Robert Nicolas-Charles Bochsa (9. august 1789 i Montmédy (Meuse) – 6. januar 1856 i Sydney) var en fransk komponist og harpevirtuos.

I en alder af 16 år komponerede han en opera, der senere efterfulgtes af seks andre (alle opført på Opéra-Comique), 1813 blev han ansat som harpenist hos kejser Napoleon, beholdt denne stilling under Ludvig XVIII, men måtte 1817 rømme landet på grund af vekselfalsk.

Ophold i England

I London blev han en søgt lærer, foranstaltede orkesterkoncerter, deltog i stiftelsen af Academy of Music (1822), blev udnævnt til dronning Victorias første harpenist, dirigerede 1826-32 den italienske opera og forlod endelig landet med den berømte sangerinde Anna Bishop, den engelske komponist Bishops hustru, der rømte fra mand og børn for at følge Bochsa på en række omfattende koncertrejser, der førte ham gennem hele Europa, Amerika og Australien.

Sæsonen 1839-40 i København

På disse rejser gæstede kunstnerparret også København, hvor de en tid lang (sæsonen 1839-40) spillede en ikke ubetydelig rolle. De optrådte på Det Kongelige Teater, og begejstringen for dem og tilløbet til deres koncerter var så uhyre, at alle andre musikalske forestillinger i den sæson led derunder. Da Bochsa tillige var kendt som en udmærket syngelærer – han havde under sit ophold her deltaget i sangindstuderingen ved teatret – en habil komponist og en dygtig orkesterdirigent, kom det flere gange til alvorlige forhandlinger mellem hoffet, teaterchefen og ham om at ansætte ham i Sibonis stilling som syngemester (korleder); men forhandlingerne strandede på de uhyre fordringer, som Bochsa stillede.

Et varigere minde om Bochsas ophold ved Det Kongelige Teater foreligger i nogle numre af musikken til balletten »Erik Menveds Barndom«, som Bochsa komponerede på opfordring af Bournonville.

Bochsa udgav en Methode pour la Harpe og har, foruden de ovennævnte operaer, komponeret en mængde sager for harpe, en del kirkemusik, symfonier, ouverturer, et oratorium Le déluge og et melodramatisk-symfonisk tonemaleri i syv afdelinger »Tonernes Magt«.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Opslag ved operarepetitør S. Levysohn i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 3, s. 513)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Musik Stub
Denne musikrelaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.