Nicolas de Condorcet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nicolas de Condorcet

Marie Jean Antoine Nicolas de Caritat, marquis de Condorcet (17. september 174328. marts 1794) var en fransk filosof, matematiker og statsvidenskabelig forfatter som udviklede konceptet "Condorcet-metoden". Til forskel fra de fleste af sine samtidige var Condorcet en fortaler for liberalisme, gratis offentlig uddannelse, konstitutionalisme, og lige rettigheder for kvinder og alle folkeslag. Hans idéer er idéelle eksempler på oplysningstidens tankegang. Condorcet var medlem af Académie française og en aristokrat præget af liberale idéer og er blevet kaldt den sidste oplysningsfilosof.

Hans mest berømte værk er Essay om anvendeligheden af analyse på sandsynligheden i flertals afgørelser fra 1785. Afhandlingen forklarer bl.a. "Condorcet metoden", som er en metode der kan bruges til at simulere valg af par ud fra alle kandidaterne i en afstemning.

Under Den Franske Revolution blev Condorcet valgt ind i Nationalkonventet og arbejdede ihærdigt på en plan om et offentligt undervisningssystem, som dog aldrig blev gennemført. Han stod girondinerne nær, men undgik arrestation da de faldt i juni 1793; han blev senere anklaget for at konspirere mod republikken, men holdt sig skjult, mens han arbejdede han på sit hovedværk Esquisse d'un tableau historique des progrès de l'esprit humain. Heri udtrykker han sin optimistiske tro på, at samfundet vil blive mere og mere præget af fornuft og videnskab, og at menneskeheden derved vil komme til at nyde en større og større lykke. Han blev senere arresteret, men undgik guillotinen ved at tage gift [1].

Referencer[redigér | redigér wikikode]