Nicosia
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Nicosia Λευκωσία, Lefkoşa
|
||||
|---|---|---|---|---|
| {{{mindrebillede1type}}} | {{{mindrebillede2type}}} | |||
| [[Billede:{{{mindrebillede1}}}|115px|center]] | [[Billede:{{{mindrebillede2}}}|115px|center]] | |||
| Udsigt over det centrale Nicosia | ||||
| Overblik | ||||
| Land: | Cypern | |||
| Motto: | {{{motto}}} | |||
| Borgmester: | Eleni Mavrou | |||
| {{{adminenhedtype1}}}: | {{{adminenhed1}}} | |||
| {{{adminenhedtype2}}}: | {{{adminenhed2}}} | |||
| {{{adminenhedtype3}}}: | {{{adminenhed3}}} | |||
| Grundlagt: | {{{år}}} | |||
| Postnummer: | {{{postnr}}} | |||
| Demografi | ||||
| Centrum: | 47.832 (græske del) (2001) | |||
| - Areal: | {{{indbyg1areal}}} km² | |||
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg1tæthed}}} pr. km² | |||
| Byområde: | 224.500 (græske del) ({{{indbyg2år}}}) | |||
| - Areal: | {{{indbyg2areal}}} km² | |||
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg2tæthed}}} pr. km² | |||
| {{{indbygtype3}}}: | {{{indbyg3}}} | |||
| - Areal: | {{{indbyg3areal}}} km² | |||
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg3tæthed}}} pr. km² | |||
| Tidszone: | GMT +2 (EET) | |||
| Højde OHO: | {{{højde}}} m. | |||
| Hjemmeside: | nicosia.org.cy | |||
| Oversigtskort | ||||
|
[[image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
|
250px|Nicosia ({{Kortpositioner {{{landkort}}} | name}})]] <div style="position: absolute; z-index: 2; top: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%; left: Udtryksfejl: Uventet < operator%; height: 0; width: 0; margin: 0; padding: 0;"> [[Image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
|
5x5px|Nicosia]]
Nicosia
{{{billedtekst}}}
|
|
Nicosia (også kendt som Lefkosia; på græsk Λευκωσία, på tyrkisk Lefkoşa) er Cyperns hovedstad. Nicosia ligger ved floden Pedieos. Nicosia har en befolkning på cirka 200.686 indbyggere. Nicosia er Cyperns økonomiske, politiske og kulturelle centrum.
[redigér] Historie
Nicosia var en bystat kendt som Ledra eller Ledrae i oldtiden. Kongen af Ledra, Onasagoras vides at have betalt tribut til Esarhaddon af Assyrien i 672 f.Kr.. Da byen modtog sin første kristne biskop, Trifillios, i 348 blev byen kaldt Lefkousia eller Ledra.
Stadig kendt som Lefkosia blev byen øens hovedstad omkring det 10. århundrede. Byen var vokset i betydning bl.a. grundet truslerne mod kystbyerne Paphos og Salamis, hvilket fik mange til at flygte til det centralt placerede Lefkosia.
Som sæde for de Lusignanske konger af Cypern siden 1192 blev det en Venetiansk besiddelse i 1489, men faldt til det Ottomanske rige i 1571.
Eksonymet "Nicosia" dukkede op med ankomsten af Lusignanerne.[Kilde mangler] I den frankiske æra ekspanderede byen kulturelt og det 15. og 16. århundrede så en rejsning af en række paladser, kirker og klostre.
Ottomanerne belejrede byen i 1570, hvilket kostede omtrent 20.000 indbygger livet. Menneskeskabte og naturlige katastrofer ramte byen i det 19. århundrede. Tyrkerne knuste en anti-ottomanske revolte i 1821.
Kolera ramte byen i 1835 og en brand ødelagde store dele af Nicosia i 1857. Det Britiske Imperium fik kontrol med øen i 1878 og Nicosia blev hovedstad i den nye britiske koloni.
Nicosia var scene for ekstrem vold i perioden op til cypriotisk selvstændighed i 1960. Siden det græskstøttede kup og den tyrkiske invasion der fulgte efter i 1974, har dele af byens nordlige sektor været i den FN kontrollerede bufferzone.
[redigér] Infrastruktur
Nicosia er beliggende cirka midt på øen, og mange veje fører derfra i et system af stjerneformede udfaldsveje. Motorvejen A1 forbinder Nicosia med sydkystmotorvejen, mens A9 fører i vestlig retning mod Trodos-Gebirge.
I den nordlige del af byen er Ercan Lufthavn placeret, der omkranses af en firesporet vej, mens den nordlige del af byen betjenes af Larnaka Lufthavn. Nicosias gamle lufthavn blev spæret i 1974, da den ligger i FN-beskyttelseszonen.
![]() |
| Dette er et stoppested for Rute 17: Europæiske hovedstæder. |
| Næste stop er Prag. |
| Forrige stop var Skopje. |
| Stub Denne artikel om Europas geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |


