Niels Richard Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Oprydning
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den.

Niels Richard Hansen (artistnavn Ricardo), (19. april 1933 – 28. januar 2006) var en dansk jazzmusiker. Han spillede banjo og instrumentet han foretrak var af mærket Just Poulsen, Copenhagen.

Ricardo begyndtee sin karriere i halvtredserne, da interesen for den oprindelige New Orleans-jazz havde nået Europa. I England spillede Chris Barber revivaljazz i koncertsale og klubber. I Danmark dannede trombonisten Arne Bue Jensen (Papa Bue) 1954 The Royal Jazzband, som straks derefter skiftede navn til Bohana Jazzband. Banjospilleren i bandet var Ricardo. Hvordan dette lød dengang kan man høre på to spor, indspllet live, fra en CD-box. Den blev udgivet i 2010 i forbindelse med at Papa Bue fyldte 80 år. 1956 skiftede Bohana Jazzband navn till Papa Bue's New Orleans Jazzband og på det tidspunkt kom der en ny banjospillert i bandet, Bjarne "Liller" Petersen.

Indholdsfortegnelse

Ricardo´s Jazzmen [redigér]

1957 dannede Ricardo sit eget band, Ricardo´s Jazzmen. Hjemmeklubben blev Cap Horn i Københavns Red Light distrikt, Nyhavn. Bandet spillede traditionel New Orleans jazz. 1961 bestod bandet af Jørn Thomsen på trumpet, Ole "Fessor" Lindgreen på trombone (1960-66), Hans Holbroe på klarinet, Ricardo på banjo, Arne Birger på bas og Thorkild Møller på trommer (1961-71). 1960-61 lavede bandet fire studieoptagelser, i alt fjorten numre. Fire af disse fra 1961 er genudgiveta på opsamlings-CD'en "The Golden Years Of Revival Jazz, vol. 4". I tresserne optrådte Ricardo´s Jazzmen ofte på klubber og skoler i Skåne.

1971 forlod Ricardo bandet. Han begyndte i stedet at spille med New Orleans-legender som Kid Thomas Valentine, Louis Nelson og Purcy Humphrey. De spillede både i New Orleans og på turnéer i Danmark. En del af disse koncerter blev udgivet som grammofonplader. Den sidste indspilning Ricardo gjorde, som er dokumenteret på plade, er en liveindspilning fra "Horsens Jazzclub" med jazzpianisten Alton Purnell og Ricardo´s International Jazzband fra november 1973.

Ricardo i Sverige [redigér]

Ricardo blev også kaldt doktor Ricardo, for samtidigt som han spillede jazz om aftenen praktiserade han som læge om dagen. 1978 opgav han musikken og flyttede til Sverige. Der ernærede han sig til at begynde med alene ved lægegerningen. Efter et stykke tid begyndte han igen at spille i forskellige bands, men nu i mindre skala. 1996–99 spillede han med Red Wing Ragtime Band. En liveindspilning med dem fra 1998 af "Indian Love Call" findes på nettet. Det sidste band han spillede med i var The Spirit Of New Orleans og det var i begyndelsen af 2000-tallet.

Diskografi – et udvalg [redigér]

  • Ricardo på banjo 1954; Papa Bue: 80 At 80 – Birthday Anniversary 4 CD Boxset, Storyville Records 2010, CD 1: spor 1 You Always Hurt The One You Love og spor 2 Franklin Blues.
  • Ricardo´s Jazzmen 1961; Golden Years Of Revival Jazz Vol. 4, Storyville Records 2000, spor 8. Just A Little While To Stay Here, spor 9. Black Cat On The Fence, spor 10. Big Chief Battle Axe og spor 11. Chicago Buzz. Sporene blev oprindeligt udgivet på en EP-plade.
  • Ricardo på banjo 1971–73; Ricardos indspilninger med diverse amerikanske jazzlegender blev udgivet på grammofonplader ("The Spirit of New Orleans").
  • Ricardo på banjo 1998; Indian Love Call med Red Wing Ragtime Band findes på internet

Andre indspilninger [redigér]

  • Ricardo´s Jazzmen fra tresserne; Liveindspilninger på spolebåndoptager ved optrædender på klubber og skoler i Skåne.

Referencer [redigér]

Eksterne links [redigér]

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Niels_Richard_Hansen&oldid=6448818"