Nikolaus Harnoncourt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Nikolaus Harnoncourt (Johannes Nicolaus, Graf de la Fontaine und d’Harnoncourt-Unverzagt) (født 6. december 1929 i Berlin) er en østrigsk dirigent og cellist, som er opvokset i Graz i Steiermark.

Harnoncourt fik sin musikaliske uddannelse i Wien og var ansat som cellist ved Wiener Symphonikerne 1952-69. Samtidigt dannede han sammens med sin hustru Alice, som var en fremragende violinist, ensemblet Concentus Musicus Wien, der havde til formål at fremføre musik fra middelalder, renæssance og barok så tidskorrekt som muligt med anvendelse af originalinstrumenter.

I 1971 begyndte Nikolaus Harnoncourt med Gustav Leonhardt at indspille alle Johann Sebastian Bachs kantater. Projektet blev afsluttet i 1990.

Harnoncourt har opført musikværker med en række forskellige orkestre, der har benyttet moderne instrumenter, men han har fortsat øje for instrumenternes autensitet. Ud over hans store anerkendelse inden for barokmusik har han også vundet anseelse inden for Wiener operetten

I 1972-92 underviste Harnoncourt i direktion og historiske instrumenter ved Mozarteum i Salzburg.

Harnoncourt modtog Léonie Sonnings musikpris i 1993.