Nikolaus Harnoncourt

Nikolaus Harnoncourt (Johannes Nicolaus, Graf de la Fontaine und d’Harnoncourt-Unverzagt), (født 6. december 1929 i Berlin), er en østrigsk dirigent og cellist, som er opvokset i Graz i Steiermark.

Harnoncourt fik sin musikaliske uddannelse i Wien og var ansat som cellist ved Wiener Symphonikerne 1952-69. Samtidigt dannede han sammens med sin hustru Alice, som var en fremragende violinist, ensemblet Concentus Musicus Wien der havde til formål at fremføre musik fra middelalder, renæssance og barok så tidskorrekt som muligt med anvendelse af originalinstrumenter.

I 1971 påbegyndte Nikolaus Harnoncourt et projekt sammen med Gustav Leonhardt for at indspille alle Johann Sebastian Bachs kantater. Projektet blev afsluttet i 1990.

Harnoncourt har gennem årene opført musikværker med en række forskellige orkestre, der har benyttet moderne instrumenter, men han har fortsat haft øje for instrumenternes autensitet. Udover hans store anerkendelse indenfor barokmusik, har han også vundet anseelse inden for Wiener operetten

I årene 1972-92 underviste Harnoncourt i direktion og kundskab om historiske instrumenter ved Mozarteum i Salzburg.

Harnoncourt har modtaget Léonie Sonnings musikpris i 1993.