Nils Erdmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nils Erdmann

Personlig information
Født 23. august 1860 Rediger på Wikidata
Mariefreds församling, Sverige Rediger på Wikidata
Død 3. maj 1948 (87 år) Rediger på Wikidata
Engelbrekts kirkesogn, Sverige Rediger på Wikidata
Gravsted Norra begravningsplatsen Rediger på Wikidata
Nationalitet Sverige Svensk
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Litteraturhistoriker, forfatter Rediger på Wikidata
Fagområde Litteraturhistorie Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Nils Axel Fredrik Erdmann (23. september 18603. maj 1948) var en svensk litteraturhistorisk forfatter.

Erdmann, der var student fra Uppsala og juridisk embedsmand i Stockholm, debuterede 1884 med en pjece, Modern realism, en skildring af den samtidige franske og dansk-norske realisme med fyldige citater. Han vendte sig derefter til sit eget lands litteratur og udgav de livligt skrevne levnedsskildringer: August Blanche och hans samtid (1892), Carl Mikael Bellman, hans omgifning och samtid (ny, meget forøget udgave 1899), Esaias Tegnér, en porträttstudie (1896), Erik Gustaf Geijer (1897).

1901 kom Ur rococons lif, en novellistisk skildring fra 1788-91, væsentlig grundet på den Ekebladske brevsamling, De politiska kannstøparne, en idyl fra det borgerlige Stockholm (1904) og Gustaf III (1907). Endvidere har han udgivet en fyldig og vel skrevet biografi af Molière (1898). Erdmann er desuden medudgiver af det store værk Den svenske nationallitteratur og har leveret mange bidrag til svenske og udenlandske, også danske, tidsskrifter.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]