Nils Nordenskiöld

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nils Gustaf Nordenskiöld.

Nils Gustaf Nordenskiöld (18. oktober 1792Frugård i Nyland21. februar 1866 sammesteds) var en finsk mineralog, far til Adolf Erik Nordenskiöld.

Nordenskiöld blev student i Åbo, tog dommereksamen 1813, men helligede sig snart efter helt til mineralogien. I 1815 studerede han således Parnas berømte mineralforekomst i Finland, og efter at han 181617 havde studeret hos Berzelius, tog han bjergeksamen i Uppsala og blev året efter (1818) bjergmester i Finland. I de følgende år (181923) foretog han en længere rejse i Europa og blev 1823 "överintendent" vid bergsstaten i Finland, hvilken stilling han med en kort afbrydelse, idet stillingen var inddraget 1831-33, beholdt indtil 1855.

Vi skylder Nordenskiöld talrige arbejder, dels af almíndelig mineralogisk natur, dels og især beskrivelser af nye mineraler, endvidere adskillige skrifter vedrørende bjergværksvidenskab; han var den første, der underkastede meteorsten en rationel analyse, og han har gjort gode iagttagelser over skurestriberne i Finland. Blandt hans skrifter kan fremhæves: Bidrag till närmare kännedom af Finlands Mineraler (1820); Försök till framställning af kemiska mineralsystemet (1. udgave 1827, 2. udgave 1833); Beitrag zur Kenntniss der Schrammen in Finland (1860).

Kilder[redigér | redigér wikikode]