Nissan Terrano

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nissan Terrano II)
Gå til: navigation, søg
Nissan Terrano
Producent Nissan Motor
Model Terrano
Andre navne Nissan Pathfinder
Type Offroader
Teknik Langsliggende frontmotor,
bag- eller firehjulstræk
Produktionsår 19862007
Forgænger Ingen
Efterfølger Nissan Pathfinder
Karrosseriformer 3- og 5-dørs stationcar

Nissan Terrano var en for første gang i 1986 af Nissan præsenteret offroader. I 2004 indstilledes salget af bilen i Europa, men fortsatte dog i asiatiske lande. I USA hed modellen Nissan Pathfinder ligesom efterfølgeren.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Terrano I (WD21, 1986−2007)[redigér | redigér wikikode]

Nissan Terrano I (1986−1995)

Med tanke på Toyota 4Runners succes i USA introducerede Nissan i 1986 på Detroit Motor Show Pathfinder som aflægger af den året før introducerede PickUp. I 1988 blev Pathfinder også introduceret i Europa under navnet Nissan Terrano.

Hvor modellen i USA kun fandtes med benzinmotorer, en 2,4-liters firecylinder og en 3,0-liters V6, solgtes der i Europa også en 2,7 turbodiesel. I USA blev den firecylindrede motor relativt hurtigt taget af modelprogrammet, men mod slutningen af modellen levetid solgtes også tohjulstrukne versioner.

I årene 1988 og 1991 blev V6-modellerne med 95 kW (129 hk) (VG30i)-motor importeret af Nissan direkte fra USA og godkendt og registreret enkeltvis. I 1991 introduceredes den modificerede V6 med 109 kW (148 hk) samt femdørsudgaven. I 1995 kom en ny generation af Terrano på markedet. I Australien fortsatte modellen dog endnu to år i produktion, i Indonesien sågar helt frem til 2007.

Terrano II (R20, 1993−2007)[redigér | redigér wikikode]

Nissan Terrano II
Nissan Terrano front 20080326.jpg
Nissan Terrano II tredørs (1993−2000)
Andre navne Nissan Mistral
Produktionsår 19932007
Motoralternativer Benzin:
2,4 liter (85−91 kW)
Diesel:
2,7−3,0 liter (74−113 kW)
Typenummer R20
Længde 4185−4665 mm
Bredde 1745 mm
Højde 1830−1850 mm
Akselafstand 2450−2650 mm
Beslægtede Ford Maverick
Designer I.DE.A Institute
Nissan Terrano II femdørs (2000−2007)

I starten af 1993 introduceredes i Europa den spanskbyggede Terrano II. Den skulle egentlig have været efterfølgeren for Terrano I, men på grund af Terrano I's høje salgstal fortsatte Terrano I med lette modifikationer i produktion frem til 1995. På det japanske hjemmemarked blev Terrano II solgt under navnet Nissan Mistral.

Terrano II var designmæssigt en blanding mellem en flad stationcar og en rigtig offroader. Terrano II overtog Terrano I's komplette platform, men dog med let modificeret styretøj. Terrano II fandtes ligeledes med firecylindrede motorer på 2,4 liter (benzin) og 2,7 liter (diesel).

I slutningen af 1995 indstilledes produktionen af Terrano I/Pathfinder i USA og Spanien. I USA blev Terrano I/Pathfinder afløst af en ny Pathfinder, som blev en stor succes. I Europa spillede anden generation af Pathfinder derimod ingen rolle, da den ikke fandtes med dieselmotor.

Gennem årene gennemgik Terrano II flere facelifts, som hovedsageligt berørte frontpartiet. I 1996 fik turbodieselmotoren på 2,7 liter intercooler og elektronisk motorstyring for at kunne overholde de nye udstødningsgrænseværdier, hvorved motorens effekt steg fra 74 kW (100 hk) til 92 kW (125 hk).

Efter at salgstallene siden slutningen af 1990'erne steg, blev Terrano II i foråret 2000 modificeret og udstyret med en ændret front med rektangulære og større forlygter.

Fra efteråret 2003 kunne Terrano II købes med 3,0Di-motoren fra Nissan Patrol med 113 kW (154 hk), som gav Terrano II sportslige køreegenskaber.

Mellem starten af 1993 og foråret 1999 solgtes Terrano II også som Ford Maverick. Ford Maverick adskilte sig kun fra Terrano II gennem emblemerne. Begge modeller blev bygget hos Nissan Motor Ibérica i Spanien.

I midten af 2007 indstilledes produktionen og salget af Terrano II.

Terrano (R50, 1995−2002)[redigér | redigér wikikode]

Nissan Terrano (1995−2002)

Terrano R50 blev introduceret på det japanske marked i 1995 og skulle efter de oprindelige planer også have været bygget i Europa. Som følge af forgængerens succes valgte man at bibeholde det eksisterende motorprogram og introducerede i det britiske Sunderland en europæisk beregnet efterfølger. Denne kom på markedet i 1996 som Terrano II. I Storbritannien solgtes også en Terrano Van. Efter konstruktionsplanerne for Terrano R50 solgtes i USA en generation af Nissan Pathfinder, som af Nissan Europe blev importeret til Europa under samme navn.

Terrano Regulus (JR50, 1996−2004)[redigér | redigér wikikode]

Nissan Terrano Regulus (1996−2004)

Selv om Terrano Regulus var en selvstændig model, var den baseret på og tilhørte R50-modelserien og kom på markedet i 1996. Ligesom R50 solgtes modellen kun i Japan. I modsætning til sin lillebror R50 tilhørte bilen luksusklassen og var rigtig godt forarbejdet. Modellen blev også eksporteret til USA under navnet Infiniti QX4 og blev bygget frem til 2004.

Tekniske specifikationer[redigér | redigér wikikode]

Undervogn[redigér | redigér wikikode]

  • Foraksel: Separate hjulophæng med dobbelte tværlænker (differentiale R180 hhv. R200 (V6))
  • Bagaksel: Stiv aksel udført på fire langslænker og panhardstav. Skruefjedre. 60% differentialebremse (LSD) standardudstyr. Aksler C200 og H233B alt efter motor og modelår.
  • Gearkasse: Femtrins manuel gearkasse, automatgear som ekstraudstyr til Terrano I V6 og Terrano II 3,0Di.
  • Chassisramme.

Motorer[redigér | redigér wikikode]

Terrano I (WD21)[redigér | redigér wikikode]

  • 2,4-liters firecylindret benzinmotor 74 kW (101 hk) hhv. 92 kW (125 hk)
  • 3,0-liters V6-benzinmotor 95 kW (129 hk) hhv. 109 kW (148 hk)
  • 2,7-liters firecylindret turbodieselmotor 73 kW (99 hk)

Terrano II (R20)[redigér | redigér wikikode]

Model Cylindre Ventiler Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
2.4 4 12 2389 91 (124) / 5200 194 / 4000 13,2 159 1993 − 1996
2.4 4 12 2389 85 (116) / 4800 191 / 3200 13,7 160 1996 − 2000
2.4 4 12 2389 87 (118) / 4800 191 / 3200 13,7 160 2000 − 2002
Dieselmotorer
2.7 TD 4 8 2663 74 (100) / 4000 221 / 2000 19,0 145 1993 − 1996
2.7 TD 4 8 2663 92 (125) / 3600 278 / 2000 15,7 155 1996 − 2006
3.0 Di 4 16 2953 113 (154) / 3600 304 / 1600 13,3 171 1999 − 2006

Terrano (R50)[redigér | redigér wikikode]

  • 3,0-liters firecylindret DTI 125 kW (170 hk)
  • 3,0-liters firecylindret NEO Di 125 kW (170 hk) med intercooler

Terrano Regulus (JR50)[redigér | redigér wikikode]

  • 3,2-liters firecylindret turbodieselmotor 110 kW (150 hk) med intercooler
  • 3,0-liters firecylindret DTI 125 kW (170 hk)
  • 3,0-liters firecylindret NEO Di 125 kW (170 hk) med intercooler

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]