Niue

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Niuē Fekai
Nationalvåben
NationalmelodiKo e Iki he Lagi
Kort over øen
Kort over øen
Hovedstad
(og største by)
Alofi
19°3.31′S, 169°52.31′W
Officielle sprog Niueansk og engelsk
Demonym niueaner
Regeringsform Konstitutionelt monarki
 -  Monark Dronning Elizabeth II
 -  Premier Toke Talagi
Associeret stat
 -  Constitution Act 19. oktober 1974 
Areal
 -  Total 260 km2 
Indbyggertal
 -  Anslået juli 2009 1.398[1] (nr. 218)
 -  Tæthed 5,35/km2 
BNP (KKP) Anslået 
 -  Total 7,6 mio. USD 
Valuta Newzealandske dollar (NZD)
Tidszone (UTC-11)
Kører i venstre side af vejen
Internetdomæne .nu
Telefonkode +683

Niue, formelt Republikken Niue, er en autonom ø i det sydvestlige Stillehav, med selvstyre under New Zealand. Den er beliggende ca. 700 km øst for Tonga. Landet er befolkningsmæssigt det næstmindste selvstændige område i verden. Hovedstaden er Alofi.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Niues historie.

Europa begyndte at blande sig i Niue i 1774, hvor kaptajn James Cook opdagede øen, som han kaldte "Savage Island" (vildøen). Legenden siger, at Cook navngav øen på den måde, fordi han fortolkede øens krigers kropmaling som blod og blev nægtet at gå i land.

Næste gang Niue blev besøgt var af London Missionary Society 1846. Niue var for en kort tid et protektorat, men Storbritanniens indsats blev overført til New Zealand i 1901, da øen var annekteret. I 1974 vedtog New Zealands parlamentet Niues selvstyre.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Niues geografi.

Niue har et areal på 260 km² og er beliggende i det sydlige Stillehav, øst for Tonga. Niue er en af verdens største koraløer, terrænet består af stejle kalkstensklipper langs kysten med en central højslette stigende til omkring 60 meter over havets overflade. Et koralrev omgiver øen, og det eneste hul i revet ligger på vestkysten, nær hovedstaden, Alofi. Langs øens kyst findes mange kalkstenshuler.

Øen er næsten oval og har en diameter på omkring 18 km, med to store bugter på vestkysten (Alofibugten i midten og Avatelebugten i syd). Mellem bugterne er en høj ved Halagigie Point. En lille halvø, Tepa Point (eller Blowhole Point), ligger i nærheden af byen Avatele mod sydvest. Det meste af øens befolkning bor ved vestkysten, omkring hovedstaden og mod nordvest.

Øen har et tropisk klima, hvor det meste nedbør forekommer mellem november og april.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Niues demografi.

De fleste af dem, der lever på Niue er polynesiere, omkring 200 er europæere, samoaner og tonganer. Det talte sprog er niueansk, som er en variant af polynesisk, som minder om tongansk og samoansk, men engelsk tales på øen. De fleste af øens indbyggere er kristne, hovedsagelig protestanter.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Niues økonomi.

Niue har en meget svag økonomi med et BNP på omkring 7,6 millioner amerikanske dollars (2000). Den økonomisk aktivitet på øen kredser om regeringens arbejde og landbrug på familieejede plantager. Øen bruger den newzealandske dollar og er afhængig af økonomisk støtte fra New Zealand.

I august 2005 hævdede et australsk mineselskab ved navn Yamarna Goldfields, at Niue kan have en af verdens største uranforekomster. Selskabet har fået tilladelse til at lave geologiske undersøgelser på øen for at fastslå lødigheden af uranmalmen. Dog skal selskabet godkendes af regeringen til rent faktisk at udvinde uranet.

Øen får den største del sine indtægter fra udenlandske bistand, især fra New Zealand. Også turismen giver indkomst, men er stadig en relativt lille industri på øen. Også pengeoverførsler fra emigrerede niuaner udgør en relativt stor andel af Niues indtægterne.

Statens udgifter overstiger normalt indtægterne, og New Zealand yder finansiel bistand til kommunale ydelser. Regeringen får også penge fra salget af frimærker til udenlandske samlere og salg af topdomænenavnet .nu.

Niues økonomi blev hårdt ramt af en tropisk storm i 2002.

De newzealandske dollar, der er i brug på Niue, adskiller sig fra de øvrige dollars, der er i brug på hovedøerne. Blandt andet har de en 1$-mønt, der har pokemonen Pikachu afbilledet.

Forsvar og udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Niues politik.

Niue har været selvstyrende siden 1974. Men landet er dog stadig underlagt New Zealand, dog har Niue det fulde ansvar for deres interne anliggender. New Zealand har et overordnet ansvar for udenrigs- og militært forsvar af landet. Dette ansvar og er kun i live på anmodning fra Niues regering. New Zealand er ellers uden kontrol over Niue. Niue har ingen stående militærstyrke.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Yderlig læsning[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. (Engelsk) Niue. The World Factbook. CIA. Besøgt 20. september 2009.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Regering
General information
Rejse
Andre