Nizjnij Novgorod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Velikij Novgorod.
Nizjnij Novgorods våbenskjold.
Kreml med Fødselskirken og den gamle bydel.
Nizjnij Novgorod oblast.
Nizjnij Novgorod i oblasten.

Nizjnij Novgorod (russisk: Ни́жний Но́вгород, undertiden translittereret som Nizhny Novgorod, Nizhniy Novgorod eller Nizhni Novgorod) i daglig tale ofte forkortet til Nizjnij er Ruslands fjerdestørste by efter Moskva, Sankt Petersborg og Novosibirsk. I januar 2009 havde byen 1.272.599 indbyggere[1].

Byen ligger 400 km øst for Moskva (i samme tidszone), hvor floderne Volga og Oka løber sammen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nizhniy Novgorod blev grundlagt i 1221 af fyrst Jurij den 2. Vsevolodovitsj af Vladimir.

Kazan-Moskva krigen[redigér | redigér wikikode]

Efter byens optagelse i storfyrstendømmet Moskva i 1392 bosatte de lokale fyrster sig i Moskva, hvor de blev fremtrædende ved hoffet og kort besteg tronen i skikkelse af Vasili IV. Efter at være blevet brændt af den magtfulde Krimtatarchef Edigu i 1408, blev Nizjnij Novgorod genopbygget. Efter genopbygningen betragtede Moskva primært byen som en stærk fæstning i krigene mod tatarerne fra Kazan. Det enorme røde murstens Kreml, et af de stærkeste og ældst bevarede forsvarsværker i Rusland, blev bygget i 1508-1511 under opsyn af "Peter, italieneren". Kreml var stærk nok til at modstå tatarbelejringer både i 1520 og 1536.

Forsvaret af Moskva[redigér | redigér wikikode]

Kuzma Minin appellerer til Nizjnij Novgorods befolkning om at oprette en frivillig hær mod polakkerne.

I 1612 mobiliserede en lokal købmand, Kuzma Minin den nationale milits, som under kommando af Knjaz Dmitrij Pozjarskij fordrev de polske tropper fra Moskva, satte en stopper for de urolige tider i Rusland og oprettede Romanovstyret.

Det centrale torv foran Kreml er opkaldt efter Minin og Pozharsky, selv om det er lokalt kendt som "Minin-torvet". Minins jordiske rester er begravet i Nizjnij Novgorods Kreml. Til minde om begivenhederne i 1612 er en nøjagtig kopi af den Røde Plads' bronzestatue af Kuzma Minin og Dmitrij Pozjarskij opstillet foran Skt. Johanes døberens kirke, som menes at være det sted, hvorfra talen til indbyggerne blev holdt.

Maxim Gorkij[redigér | redigér wikikode]

Maxim Gorkij blev født i Nizjnij Novgorod i 1868 som Aleksej Maksimovitj Pesjkov. I sine romaner beskrev han det dystre liv for byens proletariat.

Allerede i hans levetid blev byen omdøbt Gorkij efter hans tilbagevenden til Sovjetunionen på opfordring af Josef Stalin i 1932. Byens bar Gorkijs navn indtil 1991. Hans barndomshjem er bevaret som museum, kendt som Kasjirins hus (rrussisk: Домик Каширина) efter Gorkijs bedstefar, som ejede stedet.

Lukket by[redigér | redigér wikikode]

Under en stor del af sovjettiden var byen lukket for udlændinge for at forsvare hemmelighederne om sovjetisk militære forsknings- og produktionsfaciliteter som byen var center for. På trods af det var byen et populært landgangssted for sovjetiske turister på tur op og ned af Volga i turistbåde. Det var usædvanligt for sovjetiske byer af denne størrelse, at selv gadekort ikke var til salg før midten af 1970'erne.

Nobels Fredsprisvinder Andrej Sakharov boede i eksil i Gorki for at begræse hans kontakt med omverdenen.

Nizjnij Novgorod er det økonomiske og kulturelle centrum for Volga-Vyatkas finansielle region og administrationscentrum i Nizjnij Novgorod oblast og Volgas føderale distrikt.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Nizjnij Novgorod er rig på arkitektoniske perler i den historiske midtby blandt andet Nizjnij Novgorods Kreml påbegyndt i 1508 og Ærkeenglen Mikael katedralen fra 1628.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56° 20′ 00″ N, 44° 00′ 00″ Ø