No Wave

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
No Wave
Stilistisk oprindelse: Punk-rock
Avantgarde[1]
Kulturel oprindelse: 1970'erne, New York City[1]
Typiske instrumenter: Guitarbastrommerkeyboardsaxofon
Mainstream popularitet: Ingen[2]
Undergenrer
Andre emner
Tidslinje for punk-rockNew wavePost punk

No Wave var en kortlivet men inflydelsesrig kunstnerisk scene inden for undergrundsmusik, film, performancekunst, video og samtidskunst, der havde dens begyndelse i midt-1970'erne i New York.[1] Betegnelsen No Wave er et satirisk ordspil som modspil til den dengang populære New wave-genre – betegnelse har sin oprindelse fra et show fra 1981, "New York/New Wave", organiseret af kunstneren Diego Cortez.[3]

Stil og karakteristika[redigér | redigér wikikode]

No Wave er ikke en klart afgrænset musikgenre med konsekvente bestanddele. Forskellige grupper trak på så uforenelige stilarter som funk, jazz, blues, punk rock, avantgarde og eksperimentel. Der er dog nogle elementer som det meste No Wave-musik har til fælles, så som skurende atonale lyde, gentagende fremaddrivender rytmer og en tendens til at betone musisk tekstur over melodi – typisk af La Monte Youngs tidligere downtownmusik.

I 1978 blev en punk-præget noise-series afholdt på New York’s Artists Space, der førte til den Brian Eno-producerede indspilning No New York med blandt andre James Chance & The Contortions, Teenage Jesus and the Jerks, Mars og DNA.[4]

Sonic Youth leverede deres første liveoptræden til Noise Fest, en noise-musikfestival organiseret af Thurston Moore på kunstarenaen White Columns i juni 1981.[5] Hver aften optrådte tre til fem grupper, herunder Glenn Branca, Rhys Chatham, Rudolph Grey og Robin Crutchfields Dark Day.[6]

No Wave havde en betydningsfuld indflydelse på noise- og industrielbands, som efterfølgende kom frem, så som Big Black, Helmet og Live Skull. Theoretical Girls påvirkede Sonic Youth, som opstod fra scenen og til sidst opnåede massive publikums og kritisk anerkendelse.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Romanowski, P., ed (1995). The New Rolling Stone Encyclopedia of Rock & Roll. H. George-Warren & J. Pareles (Revised edition udg.). New York: Fireside. pp. 717. ISBN 0-684-81044-1. 
  2. Romanowski, p.717: "It seemed to have had its short lifespan built in from its inception."
  3. Alison Pearlman, Unpackaging art of the 1980s, p. 188
  4. James Chance interview | Pitchfork
  5. Simon Reynolds, Rip It Up and Start Again: Post-punk 1978-1984 (2006) Penguin
  6. No Wave, with a foreword by Weasel Walter (London: Black Dog Publishing, 2007), ISBN 978-1-906155-02-5 pp. 170-171 + photo with full list of band participants reproduced on p. 171.