Noa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Noa (af det hebræiske ord for "hvile", נוֹחַ Nôaḥ) er hovedpersonen i Det Gamle Testamentes fortælling om Syndfloden (1. Mosebog 5-9).

Noa byggede skibet Noas Ark så stort, at det kunne rumme netop et par af alle jordens dyrearter, og reddede dermed mennesker og dyr fra Syndfloden.

Ifølge Bibelen var Noas farfar Metusalem og hans far Lemek. Lemek var 182 år da han "avlede" Noa. Noa var 500 år gammel da han avlede de tre sønner Sem, Kam og Jafet, og han var 600-601 år gammel, mens Syndfloden stod på. Noas hustru, de tre sønner og deres hustruer var med i arken.

hebraisk staves navnet Noa ved hjælp af konsonanterne NH (for "Noah"). Disse konsonanter går igen som en rød tråd i syndflodsberetningen. Det hedder at Noa masa'hen (= fandt nåde), wayyinnahem (= han fortrød), nihamti (= jeg fortryder), wattanah (= arken hvilede), osv. [1]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Daniel Mendelsohn: Forsvunnet (s. 200), forlaget Press, Oslo 2010, ISBN978-82-7547-329-3

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fundet af et bådformet objekt[redigér | redigér wikikode]


Bibel Stub
Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Religion