Noaide

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Samisk shaman, afbildning fra 18. Århundrede.

Noaide, Noaidi eller Noaydde var en samisk shaman, en ritualleder i samisk religion. Noaidetraditionen forsvandt i løbet af 17. århundrede, da kristendommen blev den dominerende religion blandt samerne. Han var en meget vigtig person i samisk kultur, da han fungerede som bindeled mellem menneskene og guderne. Det var hans opgave, at sørge for frugtbarhed og sundhed, og han var derfor på en gang præst, læge og vismand. Noaiderne blev af øvrigheden betragtet som heksekunst, trolddom eller magi. Mange af samernes shamanistiske forestillinger og rituelle praksis har stor lighed med traditioner, der findes hos en række sibiriske kulture.[1]

Praksis og oprindelse[redigér | redigér wikikode]

I den samiske kultur opfattede man noadider som mediatorer mellem menneskene og guderne, og for at kunne udføre hverv måtte han kunne kommunikere med guderne og stille dem spørgsmål, for fx at få svar på hvilke ofre de ønskede for at hjælpe menneskene. Noaidens vigtigste redskab var en runetromme. På den slog han rytmisk og intenst med en hammer formet som et T eller F, lavet af rensdyrhorn. Jojk blev også brugt. Under ritualet brugte noaiden trommen og sang indtil han faldt i trance eller ekstase, under hvilken han begav sig ud på en rejse til åndeverdenen. Det var nu muligt for ham, at se ind både fremtiden og fortiden, samt at tale med de døde. Han kunne få besked fra guderne om hvor det var jagtdyr, eller bjørne, ulve og andre truende farer. I trancen kunne han også helbrede, befri sjæle og spå. Han kunne få besked fra guderne, om at man skulle ofre noget til dem. Noaiden kunne således afgøre hvilke ofre, som var nødvendige for at stabilisere balancen mellem de dødeliges og de udødeliges verden.

Noaidens praksis kendes hovedsageligt gennem arkæologiske fund af redskaber, retsprotokoller, og rapporter fra missionærer. Sådanne beretninger er imidlertid ikke objektive, da noaidens praksis af forfatterne blev betragtet som skadelig ”trolddom”, fx blev den forbudt af myndighederne, og noaider blev straffet, i nogle tilfælde med døden, hvis de blev fundet skyldige i at have praktiseret ”trolddom”.

Det er usikkert hvor noaidetraditionen stammer fra. Blandt finnerne fandtes en tilsvarende fænomen kaldet noita, men det har ikke været muligt at afgøre, hvilken kultur, der var udgangspunkt for traditionen. [Kilde mangler]

Folkemusik[redigér | redigér wikikode]

Dele af traditionen blev bevaret i folkloristiske fortællinger om shamaner.[2] Ligesom nogle af de moderne jojkmelodier blev også benyttet til shamanistiske ritualer.[3] Indtil for nylig blev jojk fremført i to forskellige former, hvoraf den ene udelukkende blev sunget af unge personer. Til den anden blev der brugt en speciel ”mumlestil”, og det er muligt, at den bygger på en rituel traditionen. Oprindelsen til disse forskelle er dog ukendt.[4]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Voigt 1966: 296
  2. Voigt 1966: 145
  3. Szomjas-Schiffert 1996: 56, 76
  4. Szomjas-Schiffert 1996: 64

Litteratur[redigér | redigér wikikode]