Nominativ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grammatik
Ordklasser:
Køn:
Kasus:
Bøjningsformer i måde og tid:

Nominativ er en grammatisk kasus, der bruges til at gøre det muligt at skelne mellem, hvem eller hvad der udfører en handling, og det, der bliver påvirket af handlingen. Et grundled i en sætning vil altid stå i nominativ. På dansk er det kun for personlige pronominer, at der gøres forskel på nominativ og akkusativ.

Eksempler:

  • Jeg ramte bolden.
  • Bolden ramte mig.

Ordet "jeg" er nominativ, mens "mig" er akkusativ. Det er ikke ualmindeligt, at folk på dansk bruger akkusativ, når de burde bruge nominativ, f.eks. "mig og Karoline går i biografen nu", hvilket er grammatisk ukorrekt. Og tilsvarende forekommer det, at nominativ bruges, hvor akkusativ er korrekt, f.eks. "vil du i biografen med Karoline og jeg?"

Personlige pronominer bøjet i nominativ.

  • 1. person, ental — jeg
  • 2. person, ental — du, De
  • 3. person, ental — han, hun, den, det
  • 1. person, flertal — vi
  • 2. person, flertal — I, De
  • 3. person, flertal — de

personlige pronominer bøjet i akkusativ.

  • 1. person ental – mig
  • 2. person ental – dig
  • 3. person ental – ham, hende, den, det
  • 1. person flertal – os
  • 2. person flertal – jer
  • 3. person flertal – dem
Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.