Nord-Norge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nord-Norge (Mørkeblått)
Midnatssol er en af Nord-Norges specialiteter
Vi møder Nord-Norge langs E6, på grænsen mellem Nord-Trøndelag og Nordland

Nord-Norge er den nordligste landsdel i Norge og består af de tre fylker Nordland, Troms og Finnmark.

Arealet, 175.246 km², udgør næsten halvdelen (45,5%) af Norge. Kun én ud af ti nordmænd (10,1%) bor i området. Landsdelen præges af store afstande og meget spredt bosætning. Mens befolkningstætheden i landet som helhed er 14/km², er den kun 2,66/km² i Nord-Norge.

Navnet «Nord-Norge» skal være blevet foreslået som et strategisk begreb af den norske komponist Ole Olsen i Nordlendingenes Forening (1894), som var specielt optaget af landsdelens mulighed for kulturel, social og industriel vækst.

Efter 2. verdenskrig er centralisering en proces, som har præget hele Norge. For Nord-Norges vedkommende har denne virket i to retninger. På 1960- og 1970-tallet var der en særlig stor indflytning fra distrikterne til centrale områder i Syd-Norge. Men samtidig virkede den regionalt i Nord-Norge, hvor de største byer Tromsø, Bodø, Harstad og Narvik mangedoblede deres indbyggertal, samt fremmede opkomsten af nye bysamfund som Finnsnes, Alta og Kirkenes voksede.

En række af Norges fineste seværdigheder findes i landsdelen: Polarcirklen, midnatsolen, den karakteristiske natur og miljø i Lofoten, Nordkapplateauet, Adolfkanonen i Harstad, Ishavskatedralen i Tromsø, Norsk Luftfartsmuseum, Luftforsvarsmuseet og Saltstraumen i Bodø, helleristningerne i Alta og verdens formentlig nordligste by Hammerfest.

Siden 1939 har fire hurtigruteskibe været opkaldt efter landsdelen – MS (og tidligere DS) «Nordnorge».