Nord Stream

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nord Streams rute
Eksisterende og planlagte gasledninger, der leder gsa fra Rusland til Europa

Nord Stream er to parallelle naturgasledninger på 1.224 km, der går fra Vyborg i det nordvestlige Rusland gennem Østersøen til Lubmin i Tyskland og passerer dermed fem landes territorialfarvand, nemlig russisk, finsk, svensk, dansk og tysk. Den første ledning blev åbnet 8. november 2011, den anden åbnede 8. oktober 2012. [1][2]

Rute[redigér | redigér wikikode]

Nord Stream transporterer naturgas fra naturgasfeltet Yuzhno-Russkoye, der kan producere 25 mia. m3 om året [1], i Sibirien til Europa udenom Østeuropa. Dermed kan russisk gas for første gang komme til Europa udenom Ukraine [3]. Gassen hentes op fra ca. 1.000 meters dybde under permafrosten og transporteres herefter de 2.500 km over land til Vyborg, hvor det komprimeres til 220 bar, som dog falder til ca. det halve, når gasledningen efter ti dages transport går på land i Tyskland. Herefter fordeles gassen i to retninger: Dels en ledning, der går 470 km mod syd og en, der går 440 km mod vest.

Under Østersøen ligger ledningerne i en gennemsnitsdybde på 80 meter, men når ned på 210 meter øst for Gotland i Sverige, hvilket er ca. halvvejs på ruten. Når begge rørledninger er klar til brug, kan de distribuere 55 mia. m3 naturgas pr. år, hvilket svarer til ca. en tiendedel af Europas forbrug.

Konstruktion[redigér | redigér wikikode]

I alt er der brugt 2,15 mio. tons stål, der visse steder har en tykkelse på op til 41 mm. De er beklædt med 4 mm plastik, for at stålet ikke skal ruste, og ca. 10 cm beton. Indeni er der et lag epoxyharpiks, der mindsker modstanden. De i alt 200.000 sammensatte gasrør har hver en længde på 12 meter og en diameter på 1,15 meter og vejer i alt 23 ton stykket.

Hele gasledningen koster 7,4 mia. euro, hvilket gør den blandt historiens største investeringer i infrastruktur. Bortset fra enkelte steder, hvor den er gravet ned i en rende, ligger den direkte på bunden af Østersøen.

Fremtidsplaner[redigér | redigér wikikode]

Gazprom vil i løbet af 2012 undersøge mulighederne for at udvide projektet med en tredje og fjerde gasledning, der vil kunne udvide kapaciteten til 110 mia m3. [1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Illustreret Videnskab 9/2012 side 50-57

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: