Nordsøen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Satellitbillede af Vesterhavet.

Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter. Største dybde er 690 meter.

Nordsøen afgrænses mod syd af den Engelske Kanal, mod øst af det europæiske fastland og Skagerrak og mod nord af Norge samt området mellem Norge og Storbritannien, hvor Nordsøen og Atlanterhavet mødes. Storbritannien danner også grænsen mod vest.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

I Danmark hedder hele havet fra den vestjyske kyst op til og med Hanstholm og vestpå til de britiske øer under et Vesterhavet; nord for Hanstholm hedder farvandet Skagerrak [Kilde mangler]. I visse sammenhænge bruges benævnelsen "Vesterhavet" kun om den del af havet, som ligger ind mod den vestjyske kyst, mens fjernere områder går under egne benævnelser.

Navnet Nordsøen er af frisisk oprindelse og Nordsøen danner sprogligt par med Zuidersøen, som i dag er stærkt reduceret og kaldes IJsselmeer. I forbindelse med kort fra Hansaen blev navnet udbredt over hele Europa. Andre betegnelser, som tidligere var i brug, er Mare Frisicum, Oceanum Frisicum eller Mare Germanicum.

Geologi og hydrologi[redigér | redigér wikikode]

Dannelse[redigér | redigér wikikode]

Vesterhavet eksisterede allerede for 350 millioner år siden. Senere har havet gennemgået mange forandringer. Nedflytningen af Vesterhavets bækken skete i tertiærtiden. Først efter sidste istid for cirka 10.000 år siden fik havet stort set sin nuværende form. Havet forandrer sig stadig dynamisk. Vandspejlet er i gennemsnit hævet 33 cm pr. århundrede i de sidste 7.500 år. I de sidste 100 år er vandspejlet hævet 20 til 25 cm. I de sidste istider var Vesterhavet flere gange dækket af is. I de varme mellemistider var store dele af dagens kystlinje oversvømmet. I Weichselnedisningen var store vandmængder bundne som is, da indlandsisen over Skandinavien var tre km tyk. Vesterhavets vandspejl var derfor 120 meter lavere og kystlinjerne fandtes 600 km længere mod nord end i dag. Landforbindelsen mellem Storbritannien og Centraleuropa kaldes nu Doggerland efter Doggerbanken, og var beboet af mennesker.

For omkring 8.000 år siden åbnedes Den Engelske Kanal igen og i forbindelse med de sydlige kyster dannedes Vadehavet.

Havets bundforhold[redigér | redigér wikikode]

Kort over Vesterhavets højdelinjer (havbunden) og havets tilstrømningsfloder. Norske Rende langs Norges kyst ses tydeligt

Vesterhavet er i gennemsnit 93 m dybt, mens den sydlige del ikke er dybere end 50 m. Dets areal er ca. 575.000 kvadratkilometer og volumen er omkring 54.000 km3. Den største dybde har det i en rende på op mod 725 m, der løber langs Norges sydkyst. Ved Doggerbanke er dybden kun 13 til 37 meter. Sådanne forskelle i havbunden findes flere steder og kaldes af engelske fiskere banks og pils. Langs kysterne ved Holland, Belgien og Storbritannien findes et stort antal grunde og sandbanker, som løber næsten parallelt med kysterne og består af sand og grus, som floderne har bragt med sig, og som tidevandet former.

Vesterhavet har mange og velkendte fiskebanker:

Vadehavet strækker sig fra Den Helder i Nederlandene langs hele den tyske kyst til Esbjerg i Danmark.

Hydrologi[redigér | redigér wikikode]

Mest saltholdigt er vandet ud for den norske kyst (32 til 35 promille) og mindst saltholdigt i Skagerrak og i den sydlige halvdel (15 til 25 promille), hvor flere større floder udløber som Elben, Weser, Ems, Rhinen og Themsen.

Temperaturen i overfladevandet varierer i januar mellem 3 °C og 7 °C og i juli mellem 11 °C og 17 °C. I den sydlige del af Vesterhavet, hvor havet er forholdsvis lavvandet, er bundvandets temperatur om sommeren lidt koldere end vandet i overfladen, men længere nordpå er der en betydelig varmeforskel: ved Aberdeen omkring 6 °C og ved den norske kyst 9,5 °C. Vesterhavet fryser aldrig helt, men ved kysterne har havet i særligt kolde vintre et mindre isdække.

Den store tidevandsbølge fra Atlanten deler sig i to, når den når De Britiske øer. Den ene går gennem Den Engelske Kanal, den anden nord om Skotland. I gennemsnit er forskellen mellem ebbe og flod 3,3 m, mens den ved nordvestlig storm stiger til op til syv meter over normal vandstand. Det kakdes stormflod og har kostet tusinder af menneskeliv og har i tidens løb bevirket betydelige forandringer på de flade kyster.

Ad de floder, som udmunder direkte i Vesterhavet, tilføres hvert år mellem 296 og 354 km3 ferskvand, og fra floder, som udmunder i Østersøen, kommer yderligere 470 km3. Afstrømningsområdet til Vesterhavet er cirka 841.500 km² og til Østersøen 1.650.000 km², næsten dobbelt så stor. Den største ferskvandsstrøm flyder hovedsagelig 50 til 100 meter under vandoverfladen langs renden ved Norges kyst til Atlanten. Vandet fra de store floder ved de sydlige strande blander sig ikke så let med Vesterhavets salte vand, og ofte kan disse strømme udskilles langt fra kysterne.

Rhinens udmunding i Vesterhavet

Følgende udgør Vesterhavets vigtigste direkte tilstrømningsfloder:[1]

Politiske og økonomiske forhold[redigér | redigér wikikode]

Fordelingen af de økonomiske zoner i Vesterhavet.

Landene, som grænser til Vesterhavet, hævder alle 22 km territorialfarvand, inden for hvilket de har specielle fiskerettigheder.[2] EUs fælles fiskeripolitik er lavet for at koordinere fiskerettigheder og medvirke ved stridigheder dels mellem EU-lande indbyrdes, dels mellem EU og Norge.[3]

Efter opdagelsen af råstofforekomster på bunden af Vesterhavet fastlagdes i Konventionen om kontinentalsokkelen de enkelte landes rettigheder, hvilke for en stor del er afgrænsede på grundlag af princippet om midtlinjen. Midtlinjen definieres som linjen, hvor "hvert punkt i samme afstand fra det nærmeste punkt på de basislinjer hvorfra bredden af territorialfarvandet i hver stat måles".[4] Havbunden mellem Tyskland, Nederlandene og Danmark omfordeltes først efter langtrukne forhandlinger og en dom fra Den Internationale Domstol i Haag.[2][5]

Lande omkring Vesterhavet[redigér | redigér wikikode]

Kort over vesterhavsregionen.

Følgende lande har helt eller delvis kyster, der grænser til Vesterhavet.

Fiskerier[redigér | redigér wikikode]

Fiskeriet i Vesterhavet har gennem det 20. århundrede fået et stadig større omfang og er derfor blevet reguleret med hensyn til fordelingen af omfanget af de fiskende landes ret til fiskeri af de enkelte fiskearter (såkaldte fiskekvoter).

Fiskeri i Vesterhavet (Ton)
Land 1950 1960 1970 1980 1990 1996 2002
Danmark 96.494 284.527 528.127 1.806.191 1.328.251 1.284.365 1.249.656
Norge 296.337 323.381 480.819 498.777 617.741 618.669 691.062
Storbritannien 308.895 343.002 410.775 389.417 343.205 355.385 295.367
Tyskland 233.481 305.776 284.685 90.217 108.990 63.647 69.836
Nederlandene 64.438 92.119 121.524 213.365 256.597 140.765 146.835
Sovjetunionen 89.269 352.857 429.182 7.181 1 0 0
Frankrig 79.751 149.769 202.948 100.861 64.860 35.262 55.379
Sverige 43.680 71.899 124.790 86.465 116.695 72.863 131.991
Færøerne 38.630 17.111 63.725 71.540 23.292 27.572 0
Island 0 50.065 21.111 523 0 8 4.668
Belgien 28.036 30.094 26.547 32.065 26.889 18.880 14.657
Totalt 1.286.230 2.120.137 2.807.950 3.306.127 2.893.422 2.643.719 2.687.299

Tallene stammer fra FAO, gengivet efter University of British Columbia. Bemærk, at Skagerrak og Kattegat er inkluderet.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Fisheries Centre der University of British Columbia
  2. 2,0 2,1 Barry, M.,, Michael; Elema, Ina; van der Molen, Paul (2006) (PDF), Governing the North Sea in the Netherlands: Administering marine spaces: international issues, Frederiksberg, Danmark: International Federation of Surveyors (FIG), s. 5–17, Ch. 5, ISBN 8790907558, http://www.fig.net/pub/figpub/pub36/chapters/chapter_5.pdf, hentet 2009-01-12 
  3. About the Common Fisheries Policy, European Commission, 2008-01-24, http://ec.europa.eu/fisheries/cfp_en.htm, hentet 2008-11-02 
  4. Convention on the Continental Shelf, Geneva., The Multilaterals Project, The Fletcher School, Tufts University, 1958-04-29, http://fletcher.tufts.edu/multi/texts/BH366.txt, hentet 2007-07-24 
  5. North Sea Continental Shelf Cases, International Court of Justice, 1969-02-20, http://www.icj-cij.org/docket/index.php?p1=3&p2=3&k=cc&case=52&code=cs2&p3=4, hentet 2007-07-24 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 56° N, 2° Ø