Norman Mailer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. maj 2014, 14:12 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Norman Mailer

Norman Kingsley Mailer (31. januar 192310. november 2007) var en amerikansk forfatter, journalist og filminstruktør. Han regnes som en af ophavsmændene til den litterære genre, der går under betegnelsen new journalism, og som beskriver verden gennem fiktionen. Han debuterede i 1948 med romanen De nøgne og de døde, der omhandlede hans egne oplevelser i anden verdenskrig, og siden har han skrevet en lang række romaner samt samfundskritiske bøger og biografier. Han vandt den eftertragtede Pulitzer Prize to gange.

Norman Mailer stammer fra en jødisk familie i New Jersey. Han voksede op i Brooklyn, New York City og gik senere på Harvard universitetet, hvor han tog en uddannelse som flyingeniør. Mens han gik på Harvard, fik han interesse for at skrive og udgav sin første historie som attenårig. Efter endt uddannelse i 1943 blev han indkaldt til hæren og aftjente sin værnepligt i Filippinerne under anden verdenskrig.

Efter krigen udgav Mailer sin debutroman, De nøgne og de døde, der med ét slag gjorde ham verdensberømt. Oven på denne succes skrev han en række romaner samtidig med, at han arbejdede som manuskriptforfatter i Hollywood. I midten af 1950'erne blev han i stigende grad også kendt for sine udfordrende essays om det amerikanske samfund og kultur. Han har også skrevet skuespil, og i slutningen af 1960'erne instruerede han en række avantgardefilm.

Norman Mailer blev i 1960'erne også kendt for sine politiske udfoldelser, og han blev blandt andet arresteret i forbindelse med demonstrationer mod USA's involvering i Vietnamkrigen.

På det personlige plan blev han gift seks gange og fik i alt ni børn (heraf en adopteret).

Bibliografi

Udvalg af Norman Mailer udgivelser med årstal for original og dansk udgave.

  • De nøgne og de døde (roman, 1948/1948)
  • Barbarkysten (roman, 1951/1951)
  • En amerikansk drøm (roman, 1965/1965)
  • Hvorfor er vi i Vietnam? (roman, 1967/1969)
  • Forsvar for mig selv (?, 1971/1971)
  • Marilyn (biografi om Marilyn Monroe, 1973/?)
  • Hårde drenge danser ikke (roman, 1984/1984)
  • Lysthaven (roman, 1955/1989)
  • Portræt af den unge Picasso (biografi om Pablo Picasso, 1996)
  • Evangeliet ifølge sønnen (roman, 1997/1999)
  • Kampen: George Foreman vs. Muhammad Ali, Zaïre, 1974 (1975/1999/2011)
  • Slottet i skoven (roman, 2007/2007)