Norodom Sihanouk
| Norodom Sihanouk | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
31. oktober 1922  Phnom Penh, Cambodja |
| Død |
15. oktober 2012 (89 år) Beijing, Kina |
| Dødsårsag |
Hjerteanfald |
| Gravsted |
Sølvpagoden |
| Politisk parti |
FUNCINPEC, Sangkum |
| Far |
Norodom Suramarit |
| Mor |
Sisowath Kossamak |
| Ægtefæller |
Phat Kanhol (1943-1944), Norodom Monineath (1952-2012), Sisowath Pongsanmoni (1944-1951), Sisowath Monikessan (1941-1946), Mam Manivan Phanivong |
| Børn |
Norodom Naradipo, Norodom Arunrasmy, Norodom Ranariddh, Norodom Chakrapong, Norodom Buppha Devi, Norodom Kantha Bopha, Norodom Sihamoni, Norodom Narindrapong, Norodom Yuvaneath |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
École de cavalerie de Saumur |
| Beskæftigelse |
Sanger, filminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller, komponist, musiker, politiker |
| Deltog i |
Bandung-konferencen |
| Kendte værker |
Crepuscule, Mon village au coucher du soleil, Preah Prachea Komar, Revoir Angkor ...et mourir |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Storkors af Æreslegionen, Storkors af Annams drageorden, Orden af Million Elefanter og Hvide Parasollers storkors, Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden, storkors av Malis nasjonalorden[1] med flere |
| Signatur | |
 | |
| Eksterne henvisninger | |
|
Norodom Sihanouks hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Norodom Sihanouk (født 31. oktober 1922, død 15. oktober 2012) var Cambodjas konge, prins og premierminister i 63 år.
Tidlige liv[redigér | rediger kildetekst]
Sihanouk var søn af prins Norodom Suramarit og prinsesse Sisowath Kossamak, datter af kong Sisowath Monivong. Da Monivong døde i 1941, blev den 19-årig Sihanouk konge af det franske protektorat Cambodja.
Konge, prins, eksil og konge igen[redigér | rediger kildetekst]
Cambodja blev selvstændigt ved slutningen af den 1. indokinesiske krig. I 1955 abdicerede Sihanouk og blev premierminister, mens hans far Suramarit blev konge. Ved Suramarits død i 1960 blev Sihanouk igen valgt til statsoverhoved, men tog titlen "prins".
Mens Sihanouk var i udlandet i 1970 blev han styrtet af Lon Nols kup, og Cambodja blev republik. Sihanouk gik i eksil i Beijing og blev forbundsfælle med de Røde Khmerer.
Efter de Røde Khmerers magtovertagelse i 1975 blev Sihanouk igen statsoverhoved, men blev afsat i 1976 og gik igen i eksil i Kina og Nordkorea. Efter Vietnams besættelse af Cambodja i 1979 blev han præsident for modstandbevægelsen, et forbund af de Røde Khmerer og to andre partier. I 1991 endte en fredsaftale guerillakrigen i Cambodja, og Sihanouk vendte hjem. Han blev igen konge i 1993.
Han abdicerede i 2004 af helbredsgrunde, og hans søn Norodom Sihamoni blev konge.
Andet[redigér | rediger kildetekst]
- En anden søn Norodom Ranariddh var premierminister i 1993-97.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |