Norodom Sihanouk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Officielt portræt fra 1955

Norodom Sihanouk (31. oktober 1922 - 15. oktober 2012) var Cambodjas konge, prins og premierminister i 63 år.

Tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Sihanouk var søn af prins Norodom Suramarit og prinsesse Sisowath Kossamak, datter af kong Sisowath Monivong. Da Monivong døde i 1941, blev den 19-årig Sihanouk konge af det franske protektorat Cambodja.

Konge, prins, eksil og konge igen[redigér | redigér wikikode]

Cambodja blev selvstændigt ved slutningen af den 1. indokinesiske krig. I 1955 abdicerede Sihanouk og blev premierminister, mens hans far Suramarit blev konge. Ved Suramarits død i 1960 blev Sihanouk igen valgt til statsoverhoved, men tog titlen "prins".

Mens Sihanouk var i udlandet i 1970 blev han styrtet af Lon Nols kup, og Cambodja blev republik. Sihanouk gik i eksil i Beijing og blev forbundsfælle med de Røde Khmerer.

Efter de Røde Khmerers magtovertagelse i 1975 blev Sihanouk igen statsoverhoved, men blev afsat i 1976 og gik igen i eksil i Kina og Nordkorea. Efter Vietnams besættelse af Cambodja i 1979 blev han præsident for modstandbevægelsen, et forbund af de Røde Khmerer og to andre partier. I 1991 endte en fredsaftale guerillakrigen i Cambodja, og Sihanouk vendte hjem. Han blev igen konge i 1993.

Han abdicerede i 2004 af helbredsgrunde og hans søn Norodom Sihamoni blev konge.

Andet[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: