Norsk lundehund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Norsk lundehund
Lundehund 2008.jpg
Dansk navn Lundehund
Oprindelsesland/-område Norge
Brugsegenskaber Brugshund - Familiehund
Forventet livslængde 12-14
Gruppering
FCI: Gruppe 5, sektion 2
AKC: Non-sporting (FSS)
CKC: Hounds
KC: Hound
Kategori: Hunderacer

Norsk lundehund er en gammel Spidshunderace, med helt specielle egenskaber og forudsætninger til at fange lunder i et vanskelig tilgængeligt område. Racen har en helt speciel anatomi og regnes som en af verdens mest sjældne hunderacer. Den første lundehund kom til Danmark i 1976 og der er i dag ca 120 lundehunde i Danmark.

Oprindelse og alder[redigér | redigér wikikode]

Lundehundene stammer fra Værøy, en norsk ø ca. 18 km² syd for Lofoten. De første skrevne kilder går tilbage til slutningen af 1500-tallet, men racen som sådan opstod formodentlig for mere end 1000 år siden. Det var almindeligt at bøndene på øen Røst omkring 1830 holdt 10-12 lundehunde. Ved slutningen af 1800-tallet blev lundefangst med hund afløst af brug af net, som førte til en stor tilbagegang af bestanden. I 1940 var der kun ca. 50 hunde tilbage. I 1939 blev 1 hanhund og 3 tæver sendt til en opdrætter og det blev racens redning, da de andre hunde i 1941 døde af hvalpesyge.

Lundehunden har 6 tæer på hver fod
Lunde

Udseende, anatomi og fysik[redigér | redigér wikikode]

Foruden at lundehunden har 6 tæer på hver fod, har den også en række andre anatomiske særtræk. Mange af disse særtræk finder man ellers kun hos vilde hunde. Muskulaturen i den ydre del af øret fungerer f.eks. på den måde at hunden kan lukke øret for smuds og sand, således at det indre øre beskyttes. Muskulatur, sener og ledbånd i bugen er så fleksible at lundehunden er velegnet til at klatre på stejle fjeldsider. Det øverste nakkeben er desuden forbundet med hoveddskallen på en sådan måde at lundehundens hoved kan bøjes bagover så issen rører ryggen. Dens meget bevægelige skulderled, gør at den kan føre benene helt ud til siden, lige som et menneske der slår ud med armene. Et andet særtræk er at de forreste hjørnetænder kan mangle både i over og undermund.

Lundehunden er lille og let, men stærk og udholdende. Kroppen er rektangulær. Hannen bliver ca. 35–38 cm i højden, og tæverne ca. 32–35 cm. Hanhundens vægt er på ca. 7 kg til 10 kg, mens tævens vægt er på ca. 6 til 7 kg. De store og kraftige hanner blev brugt under jagten på ungfuglene. Når disse skulle forlade reden i august, kastede de sig ud fra klippene højt over havet. Mange af dem nåede ikke vandet, men ramte stenene og blev mere eller mindre passive, og det var de store hundes opgave at hente dem. Ungfuglene var fede og møre og det var derfor vigtigt at have en hund som var i stand til at udføre dette arbejdet.

Andet[redigér | redigér wikikode]

Lundehunden er oprindelig avlet til at jage lunder, men den er nu fredet i Norge. I dag er den derfor først og fremmest en god familiehund, der er årvågen, energisk og livlig, hengiven og trofast mod dem den kender.

Lundehunden er hurtig, smidig og kan komme ind alle vegne. Den har godt af mental aktivering og vil gerne have motion. Den er god til søgearbejde og har beholdt sit jagtinstinkt. Trænes den venligt, kan man få indlært mange øvelser og få en lydig hund.

Først efter at stammen af lundehundene i Norge passerede 200 hunde, blev det igen tilladt at eksportere dem til udlandet. Racen er stadig udrydningstruet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]