Svensk mil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Norsk mil)

Svensk og norsk mil er en længdeenhed på 10 000 meter. Før metersystemet blev indført i Sverige og Norge (1889), var den 10.688,54 meter i Sverige og 11.295 meter i Norge. 10.000 meter blev da i begyndelsen kaldet "nymil". Mil er stadigvæk en 'levende' enhed både i Sverige og Norge, men i officielle sammenhænge bruger man som regel kilometer (og de øvrige meterenheder).

Andre navne for distancen 10.000 meter er myriameter (hvor myria- er et gammelt præfiks for 10.000) og metrisk mil. Den sidste betegnelse er dog tvetydig, idet den også (især på engelsk) bruges om 1.500 meter.

Ordet "mil" har sin oprindelse i det latinske mille passus (= tusinde dobbeltskridt), der svarede til cirka 1,5 kilometer, [1] når den romerske hær marcherede, og er nogenlunde bevaret i en engelsk mile.

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Peter Ørsted: Romerne – dagligliv i det romerske imperium (s. 37), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4

Se også[redigér | rediger kildetekst]