Novosibirsk
55°01′N 82°56′Ø / 55.017°N 82.933°Ø
.jpg)
Novosibirsk (Russisk: Новосибирск) er med sine 1,4 millioner indbyggere Ruslands tredjestørste by, efter Moskva og Sankt Petersborg. Den er også den største by i Sibirien og ligger sydligst på den mægtige Vestsibiriske slette. Den blev grundlagt i 1893 som det fremtidige sted, hvor Den transsibiriske jernbane ad en bro krydser den store flod Ob, Ruslands største (eller næststørste) flod. Byen er det administrative center i regionen Novosibirsk oblast. Det er også den største by i Sibirien og hovedby i Sibirien Føderale Distrikt.
Geografi
Byen ligger langs med (på begge sider af) floden Ob på den Vestsibiriske slette. Mod syd ligger Ukok-plateauet, som er en del af området Altais gyldne bjerge på UNESCOs Verdensarvsliste. Klimaet er kontinentalt – januar – 17 grader Celsius, juli + 19 grader Celsius, gennemsnit for hele året er +2,3 grader Celsius. Nedbøren er 425 mm pr. år.
Historie
Byen blev grundlagt i 1893 som fremtidigt stop på den Transsibiriske jernbane hvor den skulle krydse floden Ob – dengang under navnet Novonikolayevsk (Nikolajs nye by) efter St. Nikolas eller den dengang herskende tsar Nikolej II. Jernbanebroen åbnede i 1897. Det blev et vigtigt jernbaneknudepunkt tidligt i 1900-tallet da en ny jernbane åbnede som forbandt Sibirien med Centralasien og Det Kaspiske Hav.
Da broen over Ob åbnede havde byen ca. 7800 indbyggere. Herefter voksede byen hurtigt til den i 1907 havde ca. 47.000 indbyggere. Ved Oktoberrevolutionen havde byen ca. 80.000 indbyggere og var nu centrum for en betydelig handel, industri- og landbrugsproduktion.
Den Russiske borgerkrig krævede mange ofre i byen, bl.a. på grund af flere tyfus og kolera epidemier, og broen over Ob blev sprængt i luften. I december 1917 blev byen overtaget af et "Sovjetisk arbejder- og soldater-råd", men i maj 1918 blev byen erobret af Hviderussiske styrker sammen med Tjekkoslovakiske krigsfanger. Byen blev generobret af Den Røde Hær i 1919.
Rekonstruktionen af den ødelagte by begyndte i 1921 under Lenins Nye Økonomiske Politik. Den fik sit nye navn, Novosibirsk, i 1926 (Den nye by i Sibirien).
Under Stalins industraliserings-politik udviklede byen sig fra handles- og landbrugscentrum, til en af de største industri-byer i Sibirien. Adskillige store kombinater fik hjemsted i byen, herunder flere støberier. Fra 1932-33 under Den Store Hungersnød flyttede mere end 170.000 flygtninge til byen, hvor de bosatte sig i primitive barakbyer.
Byen fik sporvogn i 1954 og var da den største by i Sibirien med 287.000 indbyggere. Et stort vandkraftværk ved Ob blev også anlagt i denne periode – dette gav anledning til at Ob før dæmningen nu er en stor sø.
Ca. 30 km syd for Novosibirsk ligger videnskabsbyen Akademgorodok, der blev opført i 1957.
I 1962 nåede befolkningstallet 1 million. På det tidspunkt var det verdens yngste by med mindst 1 million indbyggere. I 1979 påbegyndte man konstruktion af metroen som åbnede i 1985.
Kultur og seværdigheder
Der er i Novosibirsk teatre, museer, gallerier, opera og ballet. Da byen er ung findes der ikke gamle bygninger, men der er Aleksander Nevski Kirke fra 1898, St. Nikolaj Kapellet, broerne over Ob bl.a. Kommunalnyi Most og eksempler på klassisk socialistisk byggestil samt parker.
Erhverv
Novosibirsk er en vigtig industriby: stål, maskiner (Sibelektrotjasmash og Sibselmash),fly, kemikalier og farmaceutiske materialer. IT-branchen er et område, man prøver at udbygge bl.a. med hjælp fra forskningscentret i Akademgorodok. Novosibirsk får vedvarende energi fra Vandkraftværket ved Ob-floden.
 | Spire Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |