Nowellkodekset

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Første side af Beovulf, som er bevaret i den beskadigede overlevering af Nowellkodekset.

Nowellkodekset, eller Cotton Vitellius A. xv, er det ene af fire betydelige angelsaksiske manuskripter eller kodekser. Det er mest berømt for at indeholde en unik kopi af det episke digt Beovulfkvadet, som har opnået en position som Englands nationalepos. Desuden omfatter det et fragment af Sankt Kristoffers liv, og de mere fuldstændige tekster Aleksanders brev til Aristoteles, Østens underværker og Judith.

Manuskriptet bliver opbevaret i British Library sammen med resten af Cotton-samlingen.

Navn og datering[redigér | redigér wikikode]

Det bevarede kodeks er en sammenstilling af mindst to manuskripter, som ifølge forskningen først er blevet sammenflettet i 1600-tallet. Det første af disse dateres til 1100-tallet og indeholder fire prosaværker. Det er dog det andet, langt ældre manuskript, som er berømt og som populært refereres til som Nowellkodekset efter Laurence Nowell. Dennes signatur er indskrevet på dets første side, og han var angiveligt manuskriptets ejer i midten af 1500-tallet. Det blev herefter anskaffet af sir Robert Cotton. I hans bibliotek blev det placeret som det 15. manuskript på første hylde i et bogskab, som havde en buste af den romerske kejser Vitellius.[1]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nowellkodeksets oprindelse er generelt dateret til begyndelsen af 1000-tallet. Det overleverede eksemplar blev beskadigetet i 1731, da en brand delvis ødelage Cotton-biblioteket. Mens manuskriptet undgik ødelæggelse, blev yderkanterne af siderne afsvedne. Der blev ikke gjort seriøse forsøg på restaurering før 1800-tallet, men da var det stærkt mørnet, og kanterne på mange af siderne er nu ulæselige. [2]

Indhold[redigér | redigér wikikode]

Første kodeks[redigér | redigér wikikode]

Det første kodeks indeholder fire værker på angelsaksisk prosa: en kopi af kong Alfreds oversættelse af Augustins Soliloquies, en oversættelse af Nikodemusevangeliet, prosastykket Salomo og Saturn, og et fragment af Livet til Sankt Quintinus.

Andet kodeks[redigér | redigér wikikode]

Det andet kodeks begynder med tre prosaværker: et om Livet til Sankt Kristoffer, Østens underværker (en beskrivelse af fjerne lande og deres fantastiske væsener og beboere), og en oversættelse af Aleksanders brev til Aristoteles.

Disse bliver fulgt af det store digt om Beovulf, som optager det meste af bindet, og Judith, en poetisk genfortælling af dele av Bibelens Judits Bog. Stor slitage på den siste side af Beovulf, sammen med andre faktorer, fx. huller fra bogorme, tyder på, at Judith ikke oprindelig var en del af manuskriptet, selv om det er udformet i samme skrift som de sidste dele af Beovulf.

Det i nogen grad eklektiske tekstudvalg har ført til en del kritisk debat om, hvorfor netop disse værker blev valgt, forudsat at det var efter en plan og ikke en tilfældighed. En teori, som har vakt betydelig debat hævder, at den eller de som sammensatte kodekset, havde en tematisk hensigt: alle de fem første værker handler i en eller anden grad om monstre, bæster eller uhyrlig opførsel. Specielt Østens underværker synes afledt af den latinske tradition for dyrefabler. [3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Niles, John D. (1997)
  2. Liuzza, Roy Michael (2000)
  3. Orchard, Andy (2003)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Niles, John D. (1997): Introduction: Beowulf, Truth, and Meaning, A Beowulf Handbook, ISBN 0-8032-1237-2
  • Liuzza, Roy Michael (2000): Beowulf: A new verse translation, ISBN 1-55111-189-6
  • Kiernan, Kevin (1996): Beowulf and the Beowulf Manuscript. Revidert utgave. Ann Arbor, Universitet i Michigan P. 1996. Opprindelig udgivet af Rutgers, State University of New Jersey Press, 1981.
  • Orchard, Andy (2003), Pride and Prodigies: Studies in the Monsters of the Beowulf-Manuscript, Toronto: University of Toronto Press, ISBN 0-8020-8583-0 

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]