Vanuatu


Flag	Nationalvåben

Nationalt motto: Long God Yumi Stanap
(Bislama: Vi står ved Gud)

Nationalmelodi: Yumi, Yumi, Yumi

Hovedstad

Port Vila
17°45′S, 168°18′E

Største by

Port Vila

Officielle sprog Bislama, engelsk og fransk

Regeringsform

Præsident
Premierminister

Republik
Iolu Abil
Sato Kilman

Uafhængighed
• Anerkendt Fra Storbritannien og Frankrig
30. juli 1980

Areal
• Total
• Vand (%) 12.200 km² (nr. 157)
Ubetydeligt

Indbyggertal
• 2005 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 205.754 (nr. 173)

16,9/km² (nr. 159)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2003 anslået
0,33 mia. USD (nr. 174)
2.900 USD (nr. 121)

Valuta Vatu (VUV)

Tidszone
• Sommer (DST) (UTC+11)
(UTC+11)

Nationalt topdomæne

.vu

Telefonkode +678

Kendingsbogstaver (bil) {{{kendingsbogstaver (bil)}}}

Luftfartøjsregistreringskode YJ

Vanuatu er en stat i Stillehavet i Oceanien, beliggende ca. 1.750 km øst for Australien, 500 km nordøst for Ny Caledonien, vest for Fiji og syd for Salomonøerne. Vanuatu er en tidligere engelsk og fransk koloni, og kaldtes i kolonitiden for Ny Hebriderne.

Politik [redigér]

Uddybende artikel: Vanuatus politik

Vanuatu er bl.a. medlem af FN og Commonwealth.

Geografi [redigér]

Uddybende artikel: Vanuatus geografi

Provinser [redigér]

Vanuatu er opdelt i seks provinser:

Demografi [redigér]

Uddybende artikel: Vanuatus demografi

Befolkningsudviklingen i Vanuatu, baseret på data fra FAO, 2005; viser antallet af indbyggere i tusinder..

Vanuatu har et indbyggertal på 221.506,^[1] hvoraf størsteparten lever i ikke-urbaniserede landdistrikter; kun byerne Port Vila og Luganville har mere end 10.000 indbyggere. Landets indbyggere kaldes lokalt Ni-Vanuatu, og er for 98,5% vedkommende af melanesisk afstamning. Den resterende del er af europæisk, asiatisk eller oceanisk afstamning. Tre af øerne blev oprindeligt koloniseret af polynesiere. Omkring 2.000 Ni-Vanuatu bor og arbejder i Ny Kaledonien.

Landet har tre officielle sprog: engelsk, fransk og bislama. Bislama er et pidginsprog, som nu er et kreolsprog i de mest urbaniserede områder. Det er det eneste sprog, som kan forstås og tales af størsteparten af Vanuatus befolkning, og fungerer således som et lingua franca. Dertil kommer 113 indfødte sprog, som stadig tales aktivt.^[2] Antallet af sprog per capita er det højeste for noget land i verden, da der i gennemsnit kun er 2.000, som taler hvert sprog. Alle disse lokale sprog tilhører den oceaniske sproggruppe, der igen tilhører den autronesiske familie.

Kristendommen er i dag den dominerende religion i Vanuatu, den er dog opdelt i flere forskellige retninger. Omkring en tredjedel af befolkningen tilhører den presbytiske kirke, hvilket gør den til den største i landet. De næststørste er den katolske og den anglikanske kirke, som hver omfatter omkring 15% af befolkning. Af mindre kristne menigheder findes bl.a. syvende dags adventister.

Den store militære tilstedeværelse under 2. verdenskrig betød at øerne modtog enorme mængder af vestlige varer. Det førte til fremkomsten af en række såkaldte cargokulte, der byggede på til dels lokale religiøse traditioner og kristne. Hovedparten af dem forsvandt hurtigt igen, men John Frum-bevægelsen på Tanna har stadig mange tilhængere, heriblandt medlemmer af landets parlament. På Tanna også Prins Philip-bevægelsen, der bl.a. tillægger Prins Philip af Storbritannien guddommelig status.^[3] Der findes også et lille muslimsk samfund i Vanuatu.