Nydambåden
Nydambåden er en 3 tons og 23 m lang og 3,5 m bred klinkbygget egetræsbåd, der repræsenterer et udviklingstrin mellem den syede plankebåd fra Hjortspring og de egentlige vikingeskibe. Båden er fra ca. 320 e. Kr. og blev i 1863 fundet i Nydam Mose i det østlige Sønderjylland. Mosen ligger ved landsbyen Øster Sottrup ca. 8 km vest for Sønderborg. Båden var et krigsfartøj med en besætningen på 45, deraf var 36 roere.
Indholdsfortegnelse |
Udstilling af Nydambåden [redigér]
Båden har siden 1863 været udsat for en lang række begivenheder som kunne have medført dens totale ødelæggelse. De fundne bådsdele blev liggende i mosen nogle måneder før den egentlige rekonstruktion og renovering af fartøjet kunne begynde i Flensborg. Allerede i slutningen af 1863 blev båden udstillet i en af Flensborgsamlingens bygninger. 1877 blev båden flyttet og udstillet i et loftlokale på musseet i Kiel. 1925 blev båden flyttet til en nybygget udstillingshal ved Landsdelsmuseet i Kiel. Den 25. september 1941 blev Nydambådens på grund af mange luftangreb, transporteret på en flodpram via kanaler til søen Ziegelsee i nærheden af Mölln i Slesvig-Holsten, hvor den lå til 1946. Flytningen af båden var berettiget, da bådens udstillingsbygning den 18. maj 1944 udbrændte på grund af et luftangreb. I foråret 1947 fik Nydambåden sin nuværende plads i Nydamshallen, den tidligere eksercerhal for fjerde danske dragonregiment, ved siden af Gottorp Slot i Slesvig
Historie [redigér]
Nydambåden blev omkring 345 e. Kr. nedlagt i mosen, og var én af ca. seks nedlægninger af krigsbytte, som daterer sig fra intervallet 200-450 e. Kr. Man formoder, at båden har tilhørt en fremmed hær, der er blevet besejret af den fastboende befolkning i området omkring mosen. Nydamsbåden er dateret ved hjælp af dendrokronologi til 310-320 e. Kr., og nedlægningen i mosen har sandsynligvis fundet sted omkring 340-350 e. Kr.
De første arkæologiske udgravninger i Nydam Mose blev foretaget af arkæologen Conrad Engelhardt i tidsrummet 1859–1863. Engelhardt fandt store mængder af våben, brugsgenstande og tre fartøjer fra den yngre jernalder. Udgravningerne blev stoppet på grund af krigsudbruddet mellem Danmark og Prøjsen i 1864. Desværre gik en del af fundene fra mosen til grunde i krigen. Det lykkedes at bevare den ene båd, Nydambåden, et velbevaret egetræskib, bygget omkring år 320 og sænket omkring år 340 e kr. I denne periode, som også kaldes folkevandringstiden, har forskellige småstammer i det sydlige Jylland kæmpet mod hinanden og mod fremmede, indvandrende stammer, og det må antages, at skibet stammer fra et slag i forbindelse hermed.
I 1997 fandt man to 1,3 meter lange træpæle med udskårne mandshoveder i området, hvor stævnen af Nydambåden havde ligget. Hovederne er cirka 40 cm høje. Man antager, at de har siddet i stævnen på Nydambåden. De blev måske sat op på bordplanken, når der skulle gøres indtryk på fjenden. Den egentlige funktion er endnu ikke bestemt.
Nydambåden indtager en fornem plads blandt de danske jernalderfund, eftersom det er det ældste kendte rofartøj i Nordeuropa. Nydambåden er den største og bedst bevarede af de fundne både i Nydam Mose.
De udgravede fund fra Flensborgsamlingen blev inddraget i fredsslutningsaftalen efter krigen i 1864, og det er grunden til, at de i dag befinder sig i Tyskland. Af de to hele både er kun Nydambåden bevaret og genopbygget. Den kan sammen med en del af det udgravede krigsudstyr ses på museet på Gottorp Slot i Slesvig by.
Efter at have afvist en anmodning fra Danmark om at få Nydambåden udleveret, gav den britiske militærregering tilladelse til, at den fra maj 1947 kunne få permanent ophold i den tidligere ridehal ved siden af Gottorp Slot.
Nydambådens Laug [redigér]
Nydambådens Laug, dannet i 2001 er en underafdeling af Nydamselskabet. Lauget har 20 aktive medlemmer der på Nydambådens Værft i Sottrupskov siden 2005 er beskæftiget med at bygge en fuldskalamodel af Nydambåden med ekspertbistand fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Søsætningstidspunktet er fastlagt til at være den 17 august 2013. Formålene med at bygge båden er blandt andet: At teste bådens sejlegenskaber, at udføre forsøg med bådens sejlegenskaber, hvordan er den at ro? Hvordan er dens stabilitet? Hvor megen last kan den bære som krigsfartøj? Hvor megen ballast? Kan den bjerge sig i høj sø? Kan den krydse Alssund? Kan den krydse Lillebælt? Kan den krydse Østersøen? Kan den krydse Kattegat og Skagerrak?
Tidsplan for byggeriet
- 2008 Fremstilling og fiksering af kølbjælke og begge stævne
- 2009 Fremstilling af skabeloner og opsætning, fremstilling af skabeloner og opsætning og fremstilling og montage af nederste bordplanker
- 2010 Fremstilling og montage af nr. 2 bordplanker og fremstilling og montage af nr. 3 bordplanker 2010-11
- 2011 Fremstilling og montage af nr. 4 bordplanker
- 2012 Fremstilling og montage af rælingsbordplankerne of fremstilling og montage af spanter
- 2009-2013 Fremstilling og montage af dørk, årer, tovværk med mere
Se også [redigér]
Litteratur [redigér]
- Stine Wiell: Flensborgsamlingen 1852-1864 og dens skæbne, Flensborg 1997.
- 1865 Engelhardt,C.: Nydam Mosefund. 1859-1863.
- 1902 Kjær,H.: Nordiske Fortidsminder I, 4. – Et nyt fund fra Nydam Mose.
- 1983 Herbert Jahnkuhn: Nydam und Thorsberg. Moorfunde der Eisenzeit. Wachholtz, Neumünster. ISBN 3-529-01603-9.
- 1990 Bonde,N.: Offa 47. – Dendrochronologische Altersbestimmung des Schiffes von Nydam.
- 1991 Bonde,N. et al.: Nationalmuseets Arbejdsmark. – Jernalderbåde og våbenofre
- 1994 Rieck,F.: Jernalderkrigernes Skibe. Nye og gamle udgravninger i Nydam Mose
- 1998 Güde Bemmann, Jan Bemmann: Der Opferplatz von Nydam. Wachholtz, Neumünster, ISBN 3-529-01827-9.
- 2000 Michael Gebühr, Mechtild Freudenberg: Nydam und Thorsberg. Opferplätze der Eisenzeit. Archäologisches Landesmuseum, Schleswig
Ekstern henvisning [redigér]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
