Nyhedskriterier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Nyhedskriterierne eller nyhedsværdier er en række kriterier eller værdier for, hvad der er en god nyhed. Nordmændene Galtung og Ruge er de første til at beskrive, hvilke nyhedskriterier, der findes. Andre forskere så som danske Gitte Gravengaard eller Tony Harcup og Deirdre O'Neill har ligeledes udarbejdet en serie kriterier men alle med rod i Galtung og Ruges arbejde.

Forskellige nyhedskriterieopfattelser[redigér | redigér wikikode]

Galtung og Ruge[redigér | redigér wikikode]

Galtung og Ruge fokuserer frekvens, tærskelværdi, entydighed, meningsfuldhed, forudsigelighed, noget uventet, kontinuitet, komposition, samt referencer til elitenationer, elitemennesker, personer, samt noget negativt[1]. Frekvens er et spørgsmål om, at en begivenhed har større chance for at blive valgt, såfremt den finder sted og afsluttes indenfor et medies udgivelsesrytme. Intensitet drejer sig om eksempelvis antal dræbte, hvor entydighed siger sig selv. En flertydig nyhed har sværere ved at nå medierne. Meningsfuldhed eller det at en nyhed er kulturelt tæt på er at foretrække frem for fjerne nyheder. Hvis det er muligt at forudsige en nyhed, er det at foretrække. Uventede nyheder har ligeledes en større chance for at nå frem til mediernes spalteplads. Det samme gælder kontinuitet eller den allerede omtalte nyhed. Hvis en nyheds komposition eller hvis den passer godt ind i sammensætningen af et nyhedsprodukt, vil den ligeledes være at foretrække. Galtung og Ruge forholder sig også til nyhedens referencer til elitenationer, det vil typisk sige nationer i fokus. Elitemennesker er kendte. Personer foretrækkes over en abstrakt nyhed. Det negative foretrækkes generelt over det positive.

VISAK[redigér | redigér wikikode]

Gitte Gravengaard oplister fem kriterier, der tilsammen udgør det, der typisk kaldes for VISAK kriterierne. Det første kriterium har at gøre med væsentlighed. En nyhed skal tilstræbes at være væsentlig i forhold til det samfund, som et pågældende medie hører til. Identifikation, derimod, har at gøre med borgernes evne til enten kulturelt, socialt, eller geografisk at identificere sig med den pågældende historie. Sensationen kræver, at der er tale om noget nyt. Aktualitet kræver at det er oppe i tiden, og konflikt understreger vigtigheden af en problemstilling[1]. Sidst men ikke mindst Konflikt. Historien skal indeholde en konflikt mellem to eller flere parter.

Harcup og O'Neill[redigér | redigér wikikode]

Harcup og O'Neill opdaterer Galtung og Ruges nyhedskriterier[2]. I stedet for blot at hæfte sig ved kendte, deler de elitebegrebet op i en magt-elite, hvilket svarer til magtfulde mennesker, organisationer eller institutioner, og berømtheder. Derudover fokuserer de på underholdning eller sex, human interest, dyr etc. Overraskelser følger Galtung og Ruges konceptualisering af det uforventede. Det samme gør de dårlige nyheder, men modsat Galtung og Ruge samt Gravengaard, hæfter Harcup og O'Neill sig ved den gode nyhed, der typisk får en plads dog sidst i medierne. Omfanget minder om Gravengaards væsentlighedsbegreb, relevans om Gravengaards identifikationsbegreb. Opfølgning lægger sig i kølvandet på Galtung og Ruges kontinuitetsbegreb. Avis-dagsordenen minder om kompositionsbegrebet.

Tabloidpressen og nyhedskriterierne[redigér | redigér wikikode]

Tabloidpressen er kendtegnet ved en anvendelse af særligt sensationspræget nyhedsmateriale[3]. Den britiske avis, The Sun anvendte ifølge Harcup og O'Neill i høj kriterierne "reference til eliter", "referencer til personer", "referencer til noget negativt" og "utvetydighed"[2]. Ifølge samme undersøgelse, anvendte Daily Mail primært "utvetydighed", "referencer til elite", "reference til noget negativt og "reference til personer".

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Gravengaard, Gitte (2010). Journalistik i praksis: valg og fravalg af nyhedsideer, Samfundslitteratur
  2. 2,0 2,1 Harcup, Tony, O'Neill, Deirdre (2001). "What Is News? Galtung and Ruge revisited", Journalism Studies, vol. 2, no. 2, pp. 261-280
  3. Jönsson, Anna Maria, Örnebring, Henrik (2004). "Tabloid Journalism and the Public Sphere: a historical perspective on tabloid journalism", Journalism Studies, vol. 5, no. 3, pp. 283-295