Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Station
Odense
Transverse abbreviated in this map Unknown route-map component "xABZrf"
mod Nyborg
Unknown route-map component "exHST"
Biskorup
Unknown route-map component "exBHF"
Seden
Unknown route-map component "exBHF"
Bullerup
Unknown route-map component "exBHF"
Agedrup
Unknown route-map component "exBHF"
Dræby
Unknown route-map component "exHST"
Trellerup
Unknown route-map component "exBHF"
Kølstrup
Unknown route-map component "exBHF"
Ladby
Unknown route-map component "exBHF"
Rynkeby
Unknown route-map component "exBHF"
Revninge
Unknown route-map component "exBHF"
Kerteminde
Unknown route-map component "exHST"
Tårup
Unknown route-map component "exBHF"
Mesinge
Unknown route-map component "exBHF"
Dalby
Unknown route-map component "exBHF"
Hersnap
Unknown route-map component "exBHF"
Kirkebro
Unknown route-map component "exKBHFe"
Martofte
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Den nedlagte jernbane er nu en cykle- og spadseresti gennem den smukke fynske natur - her nord for Mesinge mod Dalby, foråret 2014

Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane (OKMJ) - eller Kertemindebanen - var en dansk privatbane, der startede som Odense-Kerteminde-Dalby Jernbane (OKDJ) og senere blev forlænget fra Dalby til Martofte.

Den store jernbanelov fra 1894 indeholdt en bane fra Kerteminde til Odense eller Ullerslev og evt. fra Kerteminde til Dalby. 6. maj 1896 blev der udfærdiget koncession, og anlægget af banen blev påbegyndt i foråret 1898. Banen havde fuld optagelse på Odense station, hvor den havde egen remise og værksteder.

Strækningsdata[redigér | redigér wikikode]

  • Odense-Kerteminde-Dalby (31,6 km) indviet 5. april 1900
  • Dalby-Martofte (4,0 km) indviet 26. februar 1914
  • Samlet længde: 35,6 km
  • Sporvidde: 1.435 mm
  • Skinner: 17,5 kg/m
  • Maks. stigning: 8,3 ‰
  • Mindste kurveradius: 628 m bortset fra et par steder i Kerteminde og ved Dalby
  • Nedlagt: 31. marts 1966

Standsningssteder[redigér | redigér wikikode]

  • Odense Station i km 0,0 - forbindelse med Den fynske hovedbane, Svendborgbanen, Bogensebanen, Brenderupbanen og Brobybanen.
  • Biskorup trinbræt i km 4,0 indtil 11. oktober 1945.
  • Seden station i km 4,8 med sidespor til et cikorietørreri.
  • Bullerup trinbræt i km 6,5 med et kort sidespor til banens grusgrav. Blev i 1907 billetsalgssted med sidespor, og der blev opført en lille ekspeditionsbygning.
  • Agedrup station i km 7,8.
  • Vester Kærby trinbræt i km 9,2 fra 20. november 1929 med venteskur.
  • Dræby station i km 10,0 med sidespor til Lindøværftet.
  • Trellerup trinbræt i km 11,7 fra 6. oktober 1924 med venteskur og privat sidespor, fra 1. maj 1932 offentligt sidespor med ekspedition fra Dræby station.
  • Kølstrup station i km 14,3.
  • Ladby station i km 17,0. Nedsat til trinbræt med sidespor 1. oktober 1965.
  • Rynkeby station i km 18,4.
  • Revninge station i km 20,3 med svinefold.
  • Kerteminde station i km 23,9 med drejeskive, vandtårn og traktorremise.
  • Tårup trinbræt i km 27,4 fra ca. 1901 med venteskur. Fik 27. august 1930 sidespor med ekspedition fra Mesinge station.
  • Mesinge station i km 29,3.
  • Dalby station i km 31,8 med privat pakhus og svinefold. Ved forlængelsen af banen i 1914 blev sporet forlagt fra vestsiden af stationsbygningen til østsiden. Varehuset måtte flyttes og retiradehuset afkortes.
  • Hersnap trinbræt i km 33,0 med venteskur og sidespor med ekspedition fra Dalby station.
  • Kirkebro trinbræt i km 34,0 med venteskur. Lå ved landsbyen Stubberup, men det navn var dengang optaget af en station på Østbanen.
  • Martofte station i km 35,6 med remise, drejeskive, kulgård og vandkran.

De oprindelige stationsbygninger - altså undtagen Martofte og Bullerup - var tegnet af DSB´s overarkitekt Heinrich Wenck. Bygningerne i Agedrup og Kerteminde er revet ned.[1]

Drift[redigér | redigér wikikode]

Kertemindebanen havde fælles driftsbestyrer med Bogensebanen indtil 1. oktober 1903, hvor Sydfyenske Jernbaner (SFJ) overtog driftsledelsen. Da dette selskab 1. april 1949 overgik til staten, overtog Kertemindebanen sammen med Brenderupbanen SFJ´s hidtige driftsbestyrer. Fra 1. juli 1962 indgik Bogensebanen også i den fælles ledelse. De tre baner opførte på et tidspunkt en fælles remise, som havde drejeskive fælles med DSB. I 1954 blev der opført en stor ny rundremise, som var fælles med DSB, men dog havde tre kulgårde, formentlig til henholdsvis DSB, Bogensebanen og Brenderupbanen/Kertemindebanen, som på dette tidspunkt var de to baner, der havde fælles drift - i 1954 fik de også fælles værksteder.

Banen gennemløb en meget frugtbar egn, og godstransporten hidrørte hovedsagelig fra landbruget. En del industrivirksomheder i Kerteminde var også blandt banens faste kunder, og i de senere år fik banen betydning som forstadsbane til Odense.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]