Odense Letbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Fremtidig bygning
Denne artikel omhandler en bygning der er under opførelse.
Det er derfor muligt, at indholdet er af spekulativ natur, og ligeledes, at indholdet kan ændre sig markant efterhånden som flere oplysninger bliver tilgængelige.
Applications-development.svg


Odense Letbane
Info
Type Letbane
Status Planlægning
Lokalitet Odense, Fyn
Antal stationer 1. etape 26
Drift
Åbnet 1. etape forventet 2020
Operatør(er)
Karakter Letbane
Teknisk
Strækningslængde 21 km (1. etape 14,4 km)
Antal spor 2
Sporvidde 1.435 mm
Strækningshastighed 70 km/t


Odense Letbane skal være et centralt element i infrastrukturen i fremtidens Odense. Letbanen er et vigtigt element i Odense vision om at gå fra stor dansk by til dansk storby. [Kilde mangler]

Den politiske proces[redigér | redigér wikikode]

Odense Letbane blev første gang "alvorligt" foreslået i 2008 af daværende borgmester Jan Boye[1]. Siden har Odense Kommune og Region Syddanmark arbejdet med projektet, der har opbakning fra det meste af Odense Byråd.

I december 2009 udgav Cowi en rapport om letbanen bestilt af Odense Kommune. Af rapporten fremgik det, at Letbanen ville være en god idé på baggrund af trafik- og miljøpolitiske synspunkter, men at der ikke var baggrund for at hævde at det ville være en økonomisk gevinst for byen[2].

Rapporten mødte dog kritik fra flere sider, blandt andet for ikke at tage højde for den såkaldte "Skinneeffekt"[3].

I januar 2010 gav Trafikminister Lars Barfoed tilsagn om 4 mio. kroner til foretagelse af VVM-undersøgelse af banens første etape. En forundersøgelse var færdig sommeren 2010 og derefter er VVM-undersøgelsen begyndt. En VVM-undersøgelse kan tage op til to år at gennemføre[4].

15. december 2010 blev Odense Byråd orienteret om planerne med letbanen, hvor en rutenet blandt andet blev fremlagt. I forslaget vil letbanen danne et "H" over byen. Den første etape bliver fra Vesterbro til Hjallese Station i den sydlige del af byen. Letbanen kommer til at forbinde tæt bebyggede boligområder omkring Nyborgvej, Rosengårdcentret og Syddansk Universitet med Banegården i bymidten og et Park and Ride-anlæg ved den fynske motorvej syd for byen[5].

16. februar 2011 blev planerne for letbanen enstemmigt vedtaget af Odense Byråd. Samtidig blev første etape udvidet til også at indeholde linjeføring til Tarup Center. Odense Byråd har således besluttet af kommunen lægger sig fast på "H-modellen" og at næste fase nu kan gå i gang. Projektet vil fortsætte med VVM-undersøgelse og ny byplanlægning der indholder letbanen, fasen anslås til at ville vare to år. Planen er stadig at første etape skal åbne i 2018[6].

24. april 2012 valgte Region Syddanmark stille en lånegaranti på 200 mio. til Odenses kommende letbane. [7].

I sommeren 2013 blev udredningsrapporten om Odense Letbane udarbejdet.[8] Rapporten er en samlet status over projektet indtil nu. Et resumé af rapporten foreligger også.[9]

Senest 1. oktober vil Odense Letbane aflevere de af loven krævede dokumenter til VVM myndigheden. VVM processen vil derefter løbe frem til starten af 2014 og afsluttes med en offentlig høring.

Når staten i 2013/2014 giver endeligt tilsagn om finansiering af Odense Letbane, vil der efterfølgende blive udformet en anlægslov. Herefter opretter Odense Kommune og Transportministeriet et anlægsselskab som et interessentselskab med navnet Odense Letbane I/S.

Anlægsselskabet ledes af en bestyrelse bestående af en grupper personer, som er sammensat af Odense Kommune og Transportministeriet. Anlægsselskabet opløses, når anlægsarbejdet er afsluttet, og den samlede afleveringsforretning mellem entreprenøren og Odense Letbane I/S er gennermført.

Projektering og udbud løber fra udgangen af 2013 til begyndelsen af 2015

I 2016 starter anlægsfasen som løber ind til 2020, hvor letbanen for første gang slår dørene op.

Linjeføring[redigér | redigér wikikode]

Odense Letbane skal binde byen sammen ifølge den såkaldte H-model.[10]. Letbanen kommer til at bestå af to etaper med en samlet længde på 21 km. Den første etape skal gå fra Tarup via Bolbro, Odense centrum, Syddansk Universitet, det nye Odense Universitetshospital til Hjallese. Anden etape kommer til at gå fra Vollsmose via Centrum til Odense Zoo. Strækningen gennem Centrum er fælles for de to etaper.

Park and Ride[redigér | redigér wikikode]

En væsentlig del af projektet er et Park and Ride-anlæg ("Parker og Rejs") ved den Fynske Motorvej. Anlægget bliver sammenlagt på ca. 25.000 m2, svarende til ca. 1.000 parkeringspladser. Desuden etableres der for enden af hver linje (Tarup Centret, Martins Minde, Hjallese og Odense Zoo) mindre Park and Ride-anlæg, hver med ca. 100 P-pladser.

Teknisk udformning[redigér | redigér wikikode]

Letbanen kommer til at bestå af dobbeltspor med standard sporvidde på 1435 mm. Hvor det er muligt skal sporene forløbe i eget tracé adskilt fra anden trafik, men på en stor del af strækningen er det nødvendigt at anlægge sporene i kørebanen på eksisterende veje i et delt tracé. Kørestrømsanlægget kommer til at bestå af køreledninger med en spænding på 750 V dc. På visse strækninger, blandt andet Thomas B. Triges Gade i midtbyen, anlægges letbanen uden kørestrømsanlæg enten af æstetiske grunde eller grundet manglende frihøjde til køreledninger. Derfor skal togene udstyres med batterier eller superkapacitorer for at kunne passerer disse strækninger. Det har også den fordel, at togene derved kan opsamle og genanvende bremseenergi. Selve letbanetogene kommer til at bestå af vogne med en maksimal bredde på 2,65 m og en længde på 42 m. Togene kan køre i begge retninger med en maksimal hastighed på 70 km/t.[11].

Drift[redigér | redigér wikikode]

Letbanen skal ifølge planen køre hvert tiende minut i begge retninger fra kl. 05 om morgenen til kl. 01 om natten. Køretiden mellem Tarup Centret og Hjallese bliver omkring 42 minutter.[12]

Fuldt udbygget forventes banen at få 40.000 passagerer i døgnet.[13]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. "Letbane skal sende bilerne ud af Odense Centrum", artikel i Fyens Stifttidende 15. januar 2008.
  2. "Cowi om Odense-letbane", artikel på Ingengiøren 23. december 2009.
  3. "Odense forbereder sig på letbane på trods af advarsel", artikel på Ingeniøren 21. december 2009.
  4. "4 mio. til letbane i Odense, artikel på letbaner.dk 6. januar 2010.
  5. "Nye detaljer om letbanen", artikel på Fyens Stifttidende 15. december 2010.
  6. "Referat af Byrådsmøde 16. februar 2011", Referat af Byrådsmøde 16. februar 2011, punkt 2.
  7. "Lånegaranti til letbane ", Region Syddanmark stiller lånegaranti til letbane
  8. "Odense Letbane Udredningsrapport" 28. juni 2013
  9. "Resumé af Udredningsrapport"
  10. "Hvor kommer letbanen til at køre?" Odense Kommunes webside om Letbanen
  11. "Udredningsrapporten: Togsystemer og baneinfrastruktur" Udredningsrapport 28. juni 2013, side 73-81
  12. "Hvor tit vil letbanen køre?" Odense Kommunes infoside om Letbanen
  13. "Foranalyse - Odense Letbane - Trafikberegninger" side 36, Odense Kommune / COWI, Januar 2011.