Offer
 |
Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået sammenskrevet med Ofring. (Diskutér forslaget). Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside. |
Et offer er en ydelse, der gives i forbindelse med religionsudøvelse til en guddom eller en anden for at vinde dennes gunst eller mildne dennes vrede.
Indholdsfortegnelse |
I religionen [redigér]
Religions- og missionshistorien viser, at alle folkeslag har bragt deres guder ofre. Ofret er en gave, som frembæres, ikke først og fremmest fordi guderne har gjort fordring på nogen sådan, men fordi der hos mennesket selv er en indre trang til at skænke guderne noget. Denne trang kan tilfredsstilles på højst uens måde, navnlig kan gaverne være af uens art. Homer beretter om sine helte, at de ved hekatomberne selv nød det skære kød, men ofrede guderne knoglerne og det øvrige af dyret, dog således, at ofret blev vel indsmurt i fedt for at tage sig bedre ud i gudernes øjne. I Frygien ofrede derimod kvinder deres ære ved gudstjenesten, og mændene lemlæstede sig selv. Men i almindelighed består offergaverne i markens frembringelser og i kvæg. Om menneskeofre hører man dog ikke få steder, fx hos fønikerne og mexikanerne. Trangen til at ofre guderne noget må inderst inde føres tilbage ikke alene til en almindelige afhængighedsfølelse over for guderne, men også og fortrinsvis til en følelse af skyld. Ved ofre håber man at formilde guderne eller i hvert fald erhverve sig deres gunst. Af afgørende betydning er, at ofret tages ud af vedkomnes ejendom: man kan kun ofre det, som virkelig tilhører en selv. Heri ligger tanken om soning gemt. Men også det stedfortrædende ligger i ofrets begreb. Når offerdyret slagtes på gudens alter, er tanken den at give liv for liv, dyrets liv i stedet for menneskets, og slagtningen er i så henseende betydningsfuld, thi livet tænktes knyttet til blodet. Med blodets udgydelse gives også livet hen (jævnfør fx 1. Mosebog). I jødedom spiller ofre en hovedrolle (således Kain og Abel i 1. Mosebog, 4, 3-5 og Isak i 1. Mosebog, 22, 1-12), og i kristendommen er syndsforladelsen på det nøjeste knyttet til Kristi offer på korset.
I kirkelivet [redigér]
Benævnelsen offer har tillige været anvendt især i kirkelivet om den (penge)gave, der skænkes til kirken eller ved denne ansatte personer, til kirkelige eller velgørende formål (egentlig vist kun om gaver, der lægges på alteret ved offergang under gudstjenesten), især (indtil 1920) om et tillæg til præsters og degnes lønninger, der i almindelighed erlagdes ved offergang på de tre store højtider samt ved visse kirkelige handlinger (bryllup, barnedåb med mere). Danske Lov 2–12–5 og 2–15–10 bestemte, at "Præsterne skulle nyde deris Tiende og Offer paa de tre store Højtider, til Brudevielse, Børnedaab og Barselqvinders Kirkegang."
Overført betydning [redigér]
Fra religion og kirkeliv har udtrykket bredt sig til at betegne det, man ofrer eller giver afkald på for at opnå noget eller af hensyn til en person ellen sag, således at yde til en fædrelandssag, en indsamling eller afståelse til ofre for en ulykkelig begivenhed og lignende. Fra Nordisk mytologi kendes historien om guden Tyr, der besluttede at gøre et stort offer for det almindelige bedste, og stak sin højre hånd i fenrisulvens gab for at den kunne bindes (og mistede hånden, da ulven opdagede, at den ikke kunne slippe fri).
