Ohiofloden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ohio River)
Ohio
Flodbåde på Ohio (18. århundrede)
Overblik
Land USA Rediger på Wikidata
Geografi
Udspring Allegheny og Mononghahelafloden
- højde
683 m.o.h.
Udmunding Mississippi-floden
- højde
88 m.o.h.
Bifloder Wabash
Fysiske kendetegn
Længde 1.579 km
Middelvandføring 7.957 /s
Afvandingsareal 490.601 km²
Afvandings­område

Nordøstlige USA, løber gennem staterne Ohio
West Virginia
Kentucky
Indiana

Illinois
Ohios løb og afvandingsområde

Ohiofloden er en 1.579 km lang biflod til Mississippi i det østlige USA.

Floden har sin begyndelse, hvor floderne Allegheny og Monongahela løber sammen ved Pittsburgh. Derfra løber den mod nordvest gennem det vestlige Pennsylvania, hvorfra floden drejer mod sydvest ved grænsen til West Virginia og derefter danner grænsen mellem Ohio og West Virginia. Floden følger nu en vestlig retning gennem Kentucky, Ohio og Illinois, hvor den løber sammen med Mississippi.

Betydning[redigér | rediger kildetekst]

Ohio i Parkersburg

Ohiofloden har haft stor betydning i USA’s historie, fordi den var hovedtransportåren i den tidlige europæiske ekspansion mod vest, og sammen med Tennesseefloden afvander den i alt 14 stater. De oprindelige amerikanere opfattede Ohio og Mississippifloden som én flod, og Ohio er også den største biflod til Mississippi. Floden dannede i det 18. årh. den sydlige grænse for Northwest Territory og var derfor også grænse mellem slavestater og frie stater indtil Borgerkrigen.

Afvandingsareal[redigér | rediger kildetekst]

Ohios afvandingsareal dækker 490.603 km2 og inkluderer den østligste del af Mississippis afvandingsareal. Stater, som helt eller delvist afvandes af Ohiofloden med bifloder:

Geologi[redigér | rediger kildetekst]

Mississippi og Ohiofloden løber sammen ved Cairo, Illinois.

Som naturfænomen er Ohiofloden ung, den blev dannet for ml. 2,5 og 3 mill. år siden. Under de seneste istider blev flodløbet flere gange ændret af gletsjere og smeltevand. Den øvre Ohioflod blev dannet, da en gletchersø flød over, og vandet begyndte at løbe mod syd. Siden har flodvandet omdannet regionen til en floddal.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Ohiofloden var allerede fra præcolumbiansk tid den vigtigste transportvej for menneskene i det område, som nu er det nordøstlige USA, en betydning den har beholdt helt op til moderne tid. I 1700-tallet søgte de to største kolonimagter i Nordamerika (Storbritannien og Frankrig) at sikre sig magten over Ohiodalen. Denne rivalisering førte under franske og indianske krig (1756-63) til, at Frankrig mistede størsteparten af sine nordamerikanske kolonier.

Flodens betydning blev efter den amerikanske uafhængighed forstørret, da den nu var den primære rute for de kolonister, som søgte mod det vestlige USA, over Mississippi til St. Louis og videre derfra.

I begyndelsen af 1980'erne blev reservatet, Falls of the Ohio National Wildlife Conservation Area oprettet nær Louisville, Kentucky.

Ohiofloden set fra Liberty Hill Ripley, Ohio.

Større byer langs Ohiofloden[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 37°0′45.70″N 89°11′57.73″V / 37.0126944°N 89.1993694°V / 37.0126944; -89.1993694