Okapi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Okapi ?
En okapi i  Disneys Animal Kingdom
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Artiodactyla
(Parrettåede hovdyr)
Familie: Giraffidae (Giraffer)
Slægt: Okapia
Art: O. johnstoni
Videnskabeligt artsnavn
Okapia johnstoni
P.L. Sclater 1901
Okapiens udbredelse
Okapiens udbredelse

Okapien (Okapia johnstoni) er et pattedyr. På trods af, at den visuelt er nærmest sammenlignelig med zebraen, er Okapien af giraf-familien, der sammen med giraffen udgør familien giraffer. Okapien er den eneste art i slægten Okapia. Den når en længde på 2-2,2 m med en hale på 30–42 cm og vejer 200–250 kg. Den er 1,5–2 m høj til skulderen. Hunnen er lidt større end hannen. Den lever i det centrale Afrikas regnskove, Nærmere bestemt Ituri-skovene som ligger i det nordøstlige Congo. Føden er planteføde.

Hunnen er drægtig i 425 til 491 dage, hvorefter hun føder én unge.

Okapien blev først opdaget af videnskaben omkring år 1900 og det er meget sent for så stort et dyr. Grunden kan være at den er meget sky. Okapien og giraffen bruger begge deres lange tunge til at hive blade af tornede træer. Men som det ofte er tilfældet blandt dyr der er beslægtede, så er den af dem der lever i regnskoven mindre end den der lever i mere åbne områder.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Slægtsnavnet Okapia stammer fra det lokale sprog Lese Karo som kalder arten:o'api, Selve artsepitetet, johnstoni, er opkaldt efter Sir Harry Johnston, som organiserede ekspeditionen som først fangede et eksemplar af arten, for nærmere efterforskning fra Ituri-skoven i Congo.

Selve kaldenavnet "Okapi" er en blanding af to ord i det lokale Lese-sprog. Oka er et verbum som betyder at skære og Kpi er et ord der refererer til det mønster der dannes på Efe-pile, når man dekorerer disse ved at rulle bark omkring dem, hvorefter man fører dem gennem ild, og således brændemærker pilen. Striberne på benene af Okapien er næsten identiske med dette mønster. Lesefolkets legender siger, at Okapien selv dekorerer sig med disse striber.

Karakteristik og adfærd[redigér | redigér wikikode]

Okapier er mørke, med tydeligte horisontale hvide striber på for- og bagbenene. Dette gør, at mange fra afstand forveksler dem med zebraen. Disse markeringer er praktiske når føllene følger deres mødre gennem den tætte regnskov, men fungerer også som camouflage.

Kropsformen er ganske lig giraffens, bortset fra, at Okapiens hals er meget kortere. Begge arter har meget lange (ca. 30 cm), fleksible, blå tunger som de benytter til at plukke blade fra træer.

En okapi renser sin mule med sin tunge.

Okapiens tunge er tilstrækkelig lang til, at den kan vaske sine øjenlåg og den er en af de få pattedyr, som kan rense sine egne ører.

Handyrene har korte horn, såkaldte "ossicones". De har store ører, som gør det muligt for dem at opdage deres største fjende, leoparden.

Okapier bliver mellem 1.9 to 2.5 m høje med en skulderhøjde på mellem 1.5-2.0 m. Deres haler er mellem 30–42 cm. Vægten ligger mellem 200–250 kg.

Okapier er ikke flokdyr, og mødes derfor kun sjældent for at parre sig.

Okapier følger veltrådte stier gennem skoven i deres jagt for føde. De lever alene eller mor og deres kalv sammen. De har et territorium på adskillige kvadratkilometer og det formodes at der lever ca 0.6 Okapi pr km².

Hannernes territorier er generelt en smule større en hunnernes. De er ikke sociale individer og foretrækker at leve langt fra hinanden. Dette udgør et stort problem, for antallet af Okapier falder, når skovområdet bliver mindre.

Okapier har adskillige metoder hvorved de kommunikerer deres territorium; dette inkluderer duftkirtler på hver fod, som efterlader en tjæreagtig substans, der signalerer deres nærvær. Yderligere afmærkes også med urin. Hanner beskytter deres territorium, men vil tillade hunner at passere gennem deres område.

Okapier foretrækker at leve 500 til 1.000 meter over havets overflade, men de er set i højder over 1.000 meter i de østlige, mere bjergrige områder af regnskoven. Hvor langt Okapien bevæger sig, begrænses af de høje bjergrige egne mod øst, de lave sumplignende områder i vest, savannerne i Sahel/Sudan nord for regnskoven og de åbne skove sydpå. Okapien er mest almindelig i områderne der kalles Wamba og Epulu.

Diæt[redigér | redigér wikikode]

Okapier spiser blade og knopper, græs, bregner, frugt, og svampe. Mange af de plantearter som det vides at Okapien spiser, er giftige for mennesker.

Undersøgelser af okapiens afføring har afsløret at kul fra træer som er nedbrændt efter lynnedslag ligeledes er blevet fortæret. Ved at observere Okapien i sine rette omgivelser, har man fundet, at okapiens mineral- og saltbehov primært dækkes ved at indtage sulfurholdigt, lettere salt, rødt ler som findes nær floder og vandløb.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Okapien var kendt af de tidlige egyptere. Kort tid efter dens opdagelse i 1901 af europæere, fandt man et graveret billede af dyret i Egypten.[1] I adskillige år havde europæere i Afrika hørt om dyret, der blev kaldt 'den afrikanske enhjørning'.

I sine rejsenotater fra Congo, nævnte Henry Morton Stanley en slags æsel som de lokale kaldte 'atti'. Denne blev af lærde sidenhen identificeret som Okapien. Opdagelsesrejsende kan have set et glimt af dyret i regnskoven, dette ledte til spekulationer om hvorvidt okapien var en form for regnskovs-Zebra.

Da den britiske guvernør i Uganda, Sir Harry Johnston, opdagede at adskillige pygmæ-indbyggere fra Congo var ved at blive bortført af en tysker, med henblik på udstillinger i Europa, reddede han dem, og lovede at returnere dem til deres oprindelige hjem. De taknemmelige pygmæer gav til gengæld Johnston en viden om dyret som blev nævnt i Stanley's bog. Johnston undrede sig over de okapi-spor de lokale viste ham, idet han havde ventet sig at se hov-spor fra en form for skov-levende hest, i stedet så han spor fra et klov-fodet dyr.

På trods af, at Johnston ikke selv så en Okapi, så lykkedes det ham at sikre sig stykker af stribet skind, og senere et kranie. Ud fra dette kranie blev Okapien således, korrekt, klassificeret som tilhørende i Giraf-familien, og i 1902 fik den således den officielle betegnelse Okapia johnstoni.

Det første levende eksemplar i Europa ankom i Antwerpen in 1918. Den første Okapi som ankom i Nordamerika kom til Bronx Zoo, via Antwerpen, i 1937. Den første Okapi født i fangenskab, var i Brookfield Zoo i Illinois, USA som nu leder 'the Okapi Species Survival Plan for the Association of Zoos and Aquariums (AZA).' et projekt der skal forhindre, at Okapien uddør.

Okapien er nu et rimeligt almindeligt dyr i verdens zoologiske haver, primært i Nordamerika og Europa. Umiddelbart efter opdagelsen i 1901, forsøgte zoologiske haver verden over, at indfange og hjembringe Okapier direkte fra junglen, dette gjorde et kraftigt indhug på antallet af vildtlevende dyr, de fleste af disse indfangede dyr døde grundet de lange tog- og bådrejser. I de seneste år har det vist sig, at transport via fly er den bedste løsning.

Alle disse historier og legender har givet Okapien status som en form for virkeligt fabeldyr, og var nok forblevet mythologisk såfremt ingen levende dyr var blevet fanget. I denne forbindelse er den derfor blevet benyttet af cryptozoologer til at underbygge påstande om, at også andre mythologiske dyr kan være baserede på virkelige dyr, endnu ikke dokumenterede af videnskaben, således er den blevet adopteret som symbol af den Internationale forening for Cryptozoologi.

Ironisk nok, selvom Okapien var ukendt af den vestlige verden indtil det 20. århundrede, har den været tydeligt afbildet i næsten 2.500 år på facaden af Apadanatemplet, ved Persepolis, her vises den som en gave fra den etiopiske delegation til det Achæmenidiske rige.[2]

Status[redigér | redigér wikikode]

På trods af, at Okapien ikke er klassificeret som en truet dyreart, er bestanden alligevel truet af blandt andet skovfældninger og krybskytter. Verdens bestand af Okapier er formodet til 10.000–20.000. Der arbejdes i Congo på at bevare bestanden, dette blandt andet via undersøgelser af adfærd, levevis mm. Arbejdet førte i 1992 til dannelsen af the Okapi Wildlife Reserve.

Det primære avlscenter Epulu, i hjertet af reservatet, styres af 'the Congolese Institute for Nature Conservation' (ICCN) i samarbejde med Gillman International Conservation (GIC), som modtager støtte fra bl.a.UNESCO, the Frankfurt Zoological Society and WildlifeDirect såvel som fra zoologiske haver over hele verden. Foreningen 'The Wildlife Conservation Society' deltager også aktivt i 'the Okapi Wildlife Reserve.'

8. juni 2006, rapporterede videnskabsmænd om synlige spor af overlevende Okapier i Congos Virunga-nationalpark. Dette er den første officielle rapport af Okapier set i naturen siden 1959, næsten et halvt århundrede efter[3].

Den 27.september 2006 blev en Okapi ved navn Sauda (betyder "mørk skønhed" på Swahili) født i Brookfield Zoo i den amerikanske stat Illinois[4].

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Nyheder[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Dyr Stub
Denne artikel om dyr er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.