Okinawan kobudo
| Okinawan kobudō 沖縄古武道 |
|
|---|---|
 |
|
| Fokus: | Våben fra Okinawa. |
| Kontaktgrad: | Ingen. |
| Stammer fra: |  Japan |
| Skaber: | - |
| Ophav: | - |
| Efterfølger: | Ingen |
| Olympisk sport: | Nej |
Okinawan kobudo (沖縄古武道, Okinawan kobudō), referer til de våbensystemer fra Okinawa.
Indholdsfortegnelse |
Definition [redigér]
Okinawan kobudo er en betegnelse fra Japan, der kan oversættes med "gammel budo fra Okinawa". Okinawan kobudo kan indgå i træningen i forbindelse med udøvelsen af karate. Fællesnævneren for dette våbensystem er, at systemet stammer fra den japansk ø Okinawa.
Okinawan kobudo må ikke forveksles med det japanske ideologiske system, der kaldes for kobudo (古武道), fordi begrebet 'kobudo' er et budo-system fra tiden før Meiji-restrationen i 1868 og har således ikke noget med våbensystemer fra Okinawa.[1]
Historie [redigér]
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Våben [redigér]
I nogle af stilarterne inden for karate anvendes våbentræning. Denne våbentræning kræver typisk mange års træning i karate førend karateudøveren begynder våbentræningen.
Hvilke våben der trænes med varierer alt efter hvilken stilart, der er tale om. Våbentræningen består typisk af nedenstående våben.
Kama [redigér]
Kama (鎌) er en segl – et af de få våben der trænes med i 'Ryukyu kobudo' som har en metalklinge. Kama bruges fortsat af lokalbefolkning på Okinawa som et vigtigt haveredskab. Kama bruges oftest i par. Metalklingen er barberbladsskarp og våbnet bør derfor behandles med stor respekt.
Nunchaku [redigér]
En nunchaku (双節棍 sōsetsukon "sektionsstavpar") består af 2 mindre stokke, der er forbundet med et fleksibelt materiale, oprindeligt snor. Er en afkortet udgave af en plejl.
Tonfa [redigér]
En tonfa (トンファー) er en stok med sidegreb svarende til en amerikansk politistav. Tonfa menes oprindeligt at være et håndtag til en brønd, når vandspanden skulle hejses op.
Bo [redigér]
En bo (棒) er en 6 shaku (尺) lang træstav (1,81m), også kaldet rokushaku bo (六尺棒).
Sai [redigér]
En sai (釵) er et metalvåben, der ligner en trefork.
De mindre kendte våben [redigér]
- Eku/Ieku (櫂) – åre. En teknik som kendetegner Eku er tsunakake , svirpe sand eller vand i hovedet på modstanderen
- Jo (杖) – en 4 shaku lang stav, kaldes også Yonshaku bo. 4 shaku er 1,21m, en traditionel jo er dog 1,28m
- sansetsukon (三節棍) – 3 sektioners nunchaku
- Manji Sai (卍釵, 万字釵) – anden type sai hvor den ene arm peger bagud. Manji er japansk for swastika
- Surujin (スルジン) – en form for kæde, kaldes også manriki-gusari (万力鎖)
- Tekko (鉄甲) – en slags knojern
- Rochin (ロチン) & tinbe (テインベ一) – lille spyd, kaldes også Tanbō (短鉾) eller Tanhoko (短矛) og skjold, kaldes også tate (楯)
- Nunti Bo – bo med manji sai påmonteret, fiskespyd
- Kuwa (鍬) – en slags hakkejern
- Kusarigama (鎖鎌) – kama med løkke til håndleddet
- Shuchu – lille spids ting til nervepunkter
Organisationer i Danmark [redigér]
Følgende organisationer organiserer Okinawan kobudō:
- Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Referencer [redigér]
- ↑ Draeger, Donn F. (1974) Modern Bujutsu and Budo. New York: Weatherhill. Side 135. ISBN 0-8348-0351-8
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
