Olden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Agern (fotoet) betegnes sammen med bog som olden
Bog

Olden er agern og bog, altså hhv. egens og bøgens frugter, der inden for botanikken betegnes som nødder. Olden spiller en betydelig rolle som føde for vilde dyr og fugle og havde tidligere meget stor betydning som husdyrfoder til især svineavl. Tidligere regnedes flere andre frugter også med under olden som hasselnødder, spisekastanjer og hestekastanjer.

Skovenes træer bærer pga. vejret ikke lige mange frugter hvert år[1]. Med mellemrum af 3-6 år bærer træerne særlig meget olden (egen og bøgen ikke nødvendigvis samme år) og dette år kaldes oldenår[2]. Året 2009 var et særligt godt oldenår.

Oldens betydning for vilde dyr og fugle[redigér | redigér wikikode]

Skovskader samler agern og bidrager til plantningen af nye egetræer

I Danmark er olden føde for fugle som skovskader, fasaner, spætmejser, musvitter, ringduer, finker og for vildt som hjorte og vildsvin) og gnavere (skovmus, rødmus, halsbåndsmus og egern). Især skovskaden bidrager til plantningen af egetræer, når den samler depoter af agern til vinteren. En del agern i dens depoter vil spire og blive til nye egetræer. Ligeledes kommer det fugle, der bl.a. lever af gnavere, f.eks. musvåger og natugler, til gode, når et godt oldenår har sørget for rigelig forplantning hos mus. En voldsom stigning i fuglebestanden i danske skove kan også skyldes, at trækfugle i oldenår slår sig ned i Danmark i stedet for at flyve videre sydpå (dette gælder fx kvækerfinken fra Nordskandinavien)[3].

Olden og svineavl[redigér | redigér wikikode]

Olden var afgørende for husdyrproduktionen, især svineavlen, hvor man talte om oldensvin og betalte oldengæld til skovejeren for at lade svinene "gå på olden". Når der var gode oldenår, kunne svinene lægge betydelige mængder fedt til (oldenflæsk) inden slagtningen hen under jul. Det er ikke mere end et par generationer siden, at næsten alt energiforbrug kom af menneskelig arbejdskraft, og derfor var fedtindtagelse en bydende nødvendighed for at kunne klare hverdagen.

Olden som menneskeføde[redigér | redigér wikikode]

Der er mange eksempler på direkte brug af olden som føde for mennesker, men i nyere tid mest i krisetider[4]. Bog har en fin nøddeagtig smag og egner sig som menneskeføde. Agern er også spiselig, men har et højt indhold af garvesyre, som giver dem en besk og snerpende smag[5]. Den giftige og dårligt smagende garvesyre kan fjernes, da den er vandopløselig. Spor helt tilbage fra jægerstenalderbopladser tyder på, at man allerde dengang har vidst at fjerne garvesyre. Muligvis har man malet agern til mel og kogt en nærende, men ikke så velsmagende, grød af den[6].

Olden i litteraturen[redigér | redigér wikikode]

I eventyret Svinene fra 1851 af H.C. Andersen omtales netop oldensvinene[7]:

Citat Forbi! forbi! - det Skjønne er forbi! Roserne ere borte,
Træernes Blade falde af! her er vaadt, her er raat!
Fuglene, som sang, tie stille, Svinene gaae paa Olden,
Svinene ere Herrer i Skoven
Citat
Svinene fra 1851 af H.C. Andersen

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. F.eks. blomstrer bøgen kun, hvis der har været tørke i juni-juli måned året før. Se Vedel 1975 s. 202
  2. Mellemrummet mellem oldenår er 3-6 år iflg. Boyhus 1997 s. 10
  3. En artikel om oldens betydning for vilde dyr og fugle er at finde her:
    Skriver, Jan (2002), Skoven bærer frø, Netnatur.dk, Arkiveret fra den oprindelige udgave on 2009-04-13, http://www.webcitation.org/5g0BUrXh1 
  4. s. 111 i Jensen, Peter Mose; Pedersen, Vibeke Juul (2008), "Agern og korn fra Gilmosevej - nyt om udnyttelse af planter i tidlig bronzealder", Midtjyske fortællinger 2008, Herning Museum, ISSN 1901-2144, http://alfeltsmuseum.ziteman.com/archive/Herning/Billeder/Herning%20Museum/Herning%20Museum%20aarbog%202008.pdf 
  5. Rina, Kjeldgaard (2002-11-16), En knasen i skovbunden, Arkiveret fra den oprindelige udgave on 2005-05-18, http://web.archive.org/web/20050518013344/http://sns.dk/planteavl/Artikler/en+knasen+i+skovbunden.pdf 
  6. Om fundene: Koch, Eva (1999-12-12), Oldtidens nytteplanter i Danmark, Arkiveret fra den oprindelige udgave on 2007-04-05, http://web.archive.org/web/20070405172106/http://home3.inet.tele.dk/evakoch/veg-dk.htm 
  7. H.C. Andersen : Svinene :: www.andersen.sdu.dk :: H.C. Andersen Centret

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Boyhus, Else-Marie (1998), Grisen - en køkkenhistorie, Gyldendal, ISBN 87-00-35258-6 
  • Vedel, Helge (1975), Danmarks Natur - Bind 6 - Skovene, Politikens Forlag, ISBN 87-567-0995-1