Oldenburg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Oldenburg | |
 |
|
| Våben | Beliggenhed |
 |
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland |
|---|---|
| Delstat | Niedersachsen |
| Kreis | Kreisfri by |
| Underinddeling af byer | 42 Stadtteile und 9 statistische Bezirke |
| Overborgmester | Gerd Schwandner (Uafh.) |
| Statistiske data | |
| Areal | 102,96 km² |
| Højde | 4 m |
| Indbyggere | 159.060 (31/12/2006) |
| - Tæthed | 1.545 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Nummerplade | OL |
| Postnr. | 26001–26135 |
| Tlf.-forvalg | 0441 |
| Hjemmeside | www.oldenburg.de
|
Oldenburg i Niedersachsen var regionshovedstad i den nedlagte region Weser-Ems i delstaten Niedersachsen i den nordvestlige del af Tyskland, vest for Bremen. Byen har 161.394 indbyggere (30. november 2005).
[redigér] Historie
Oldenburg er hjemsted for forskellige slægter og dynastier. Det danske kongehus, Europas ældste endnu regerende kongehus, stammer fra det tidligere grevskab Oldenburg.
Grevskabet Oldenburg er kendt gennem greven Didrik den Lykkelige (d. 1440) af Oldenburg som blev stamfader for såvel den danske kongeslægt via sønnen Christian 1. som greveslægten Oldenburg via sønnen Gerhard af Oldenburg. Den første oldenborger var grev Otto, og til ham er der knyttet en legende om et fyldt drikkehorn, som en ung mø tilbød greven under en jagt i år 989. Han slukkede ikke tørsten, men drikkehornet beholdt han. Christian I skænkede det til domkirken i Köln, og sidenhen blev drikkehornet arvet af det danske kongehus. Det oldenborgske horn findes i dag på Rosenborg.
Den yngre linje af den oldenborgske slægt uddøde med Anthon Günter i 1667. Den danske konge Christian V arvede herefter forskellige genstande. Fra 1667 til 1773 var Oldenburg under dansk styre. Det var en periode med pest og en ødelæggende bybrand, og på grund af de danske kongers manglende opmærksomhed mistede byen sin tidligere betydning.
Hertugdømmet Oldenburg skabtes med Frederik August af Holsten-Gottorp, født 1711, fyrstbiskop af Lübeck, ophøjet af kejser Josef 2. til hertug af Oldenburg år 1774. Hans søn, Peter Frederik Wilhelm af Oldenburg, død 1823, var sindssyg, så regeringen blev overladt til hans fætter, Peter Frederik Ludvig af Oldenburg.
Denne vægrede sig ved at gå med på Napoleons forslag om at bytte Oldenburg mod Erfurt, og derfor besattes byen af Napoleons tropper 1810 og kom under Frankrig. Efter Napoleons fald gengav Wienerkongressen Oldenburg dets rettigheder, og det blev gjort til storhertugdømme. Peter Fredreik Ludvig efterfulgtes 1829 af sin søn, Paul Frederik August af Oldenburg, storhertug 1829-1853.
Paul Frederik Augusts søn Niels Frederik Peter af Oldenburg var tyskorienteret, og 1866 indlemmedes Oldenburg i det Nordtyske forbund og 1871 i det af Preussen ledede Tyske kejserrige.
