Ole Bornedal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ole Bornedal
Født Hans-Ole Bornedal Rediger på Wikidata
26. maj 1959 (64 år) Rediger på Wikidata
Nørresundby, Danmark Rediger på Wikidata
Ægtefælle Vicky Leander (1990-2002)
Hanne Handberg (2002-2012)
Helle Fagralid (2012-nu)
Børn Fire, deraf Fanny Leander Bornedal
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Tv-instruktør, stemmeskuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter, skuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Nordisk Film Prisen (1996) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Ole Bornedal (født 26. maj 1959, Nørresundby, Danmark) er en dansk filminstruktør, dramatiker, skuespiller og producer, som har skrevet og instrueret Nattevagten. Desuden var han en af producerne på Guillermo del Toros spillefilm Mimic. Bornedal har også instrueret mange film og tv-serier til fjernsynet, som Dybt vand, Fri os fra det onde, Dræberne fra Nibe og Charlot og Charlotte.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Tidlig karriere med radioen[redigér | rediger kildetekst]

Ole Bornedal startede sit arbejde på Danmarks Radio tidligt i firserne. Han slog hurtigt sit navn fast som en af DR's skarpeste radiofoniske talenter og lavede i perioden mellem 1981 og 1987 stort set alle genrer inden for radioen . Han bragte post-punken ud i æteren med programmer og indslag med Sort Sol, City-X og ikke mindst Martin Hall. Men især Super-montagen og dramaet var i de felter han markerede sig stærkest. I 1986 vandt han "Radioens Oscar", Prix Italia, med sin montage »Knust Kværn« og »Kvæstet« – som var en poetisk futuristisk hyldest til farten og det grænseoverskridende. Også "Moriendo" fremstår som et hovedværk i dag – en lang monolog om en ung mand, spillet af Bornedal selv, som via sin walkman gennemspiller sin ensomhed og desperation lige før dommedag.

DR's tekstforfatter[redigér | rediger kildetekst]

Senere blev Bornedal kaldt til TV's Underholdningsafdeling, hvor han i en periode arbejder som teksforfatter for Hans Otto Bisgaard og dramatisk designer af en lang række programmer som Fluen, Under Uret og Jarls Talkshow. Sideløbende hermed skrev han satire til DR, inden han endelig indtog posten som hovedredaktør og forfatter på et af DR's flagskibe, nemlig tv-satiren. Det bliver til programmet Den gode, den onde og den virk'li sjove, som Bornedal skabte sammen med Claus Flygare, Ann Mariager og Piv Bernth. Her skabte han bl.a. en række uforglemmelige karakterer som "de helt ualmindeligt almindelige danskere" og "den gale mand", som hver lørdag ganske reaktionært harcelerer over: "Det' fan'me uhyggeligt, du!".

Dramatiske værker[redigér | rediger kildetekst]

Men Bornedal bruger tv-arbejdet som springbræt til filmen, som altid har været hans egentlige kreative mål, og i 1992 lykkes det ham at lave hele tre dramatiske debut'er på samme tid. Dels blev han af Nikolaj Cederholm bedt om at skrive og instruere en forestilling til det nyoprettede teater Dantes Aveny, som blev til forestillingen »Den Dag Lykken...«, om fanatisme og fortabte håb, inspireret af Blekingegadebanden. Dels blev han af DR's dramachef Sigvard Bennedtzen bedt om at lave en lille kortfilm (I en Del af Verden) i samarbejde med Teaterskolen, en film med et hold af nyudklækkede elever. Dels laver han den ambitiøse sorte gyser »Masturbator«, en blodig grotesk film med Niels Anders Thorn i hovedrollen som en forskruet ensom mand, der ikke kender forskel på fiktion og virkelighed – en film som gik chokerende hen over skærmen og med ét slag markerede Bornedal som et stort visuelt talent.łp

Derfra starter hans filmkarriere, som bliver til hans første manuskript Nattevagten (1994), som han selv skrev og instruerede. Nattevagten, — en thriller om en jura-studerende der arbejder i et retsmedicinsk kapel som nattevagt og bliver mistænkt i sagen om en række mord på prostituerede. Han instruerede også en engelsksproget genindspilning (Nightwatch) i 1997, med Ewan McGregor, Nick Nolte og Patricia Arquette i hovedrollerne.

Efter Nattevagten er Bornedal i flere omgange vendt tilbage til tv-mediet. Det er blevet til flere DR tv-serier: Den roadmovie-inspirede Charlot og Charlotte og thrilleren Dybt vand.

I perioden 2002 til 2004 var Ole Bornedal sammen med Jon Stephensen teaterdirektør for Aveny-T. I denne periode skrev han flere forestillinger, der blev iscenesat på teatret, heriblandt Skrigerne og Mænd Uden Noget.

Bornedals seneste arbejde med DR var på den stort anlagte TV-serie 1864.

Filmografi[redigér | rediger kildetekst]

År Titel Noter
1993 I en del af verden TV
Masturbator
1994 Nattevagten Dansk film
1995 Sprængt nakke TV
1996 Charlot og Charlotte TV-serie
1997 Nightwatch Amerikansk film
1999 Dybt vand TV
2002 Jeg er Dina Dansk-svensk-norsk film
2007 Vikaren Dansk film
Kærlighed på film
2009 Fri os fra det onde
2012 The Possession Amerikansk film
2014 1864 Dansk TV-serie
2016 1864 - brødre i krig Dansk film
2017 Dræberne fra Nibe
2021 Skyggen i mit øje Dansk film
2023 Nattevagten II - Dæmoner går i arv Dansk film

Prisbelønninger[redigér | rediger kildetekst]

  • 2007 – Uleåborgs Internationale Børnefilmfestival
  • Prix Italia – førstepris for Knust Kværn og Kvæstet.
  • Nattevagten i Semaine de la Critique i Cannes.
  • Førstepris til Charlot og Charlotte i Prix Italia. Bedste Drama.
  • Pris til Nattevagten – Malaga.
  • Pris til Nattevagten – Fantasy-festival i Bruxelles.
  • Nattevagten bedste film – Robert-Festivalen.
  • Dybt vand – førstepris Filmfestivalen i Køln 1999.
  • Dybt Vand Førstepris i Geneve.
  • I am Dina -Førstepris Montreal Film Festival.
  • I am Dina – Førstepris i Tromsø.
  • Vikaren – Førstepris og den svenske kirkes pris i BUFF-filmfestivalen i Malmø.
  • Vikaren – Førstepris i Neuchatel.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]