Ole Ege

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Ole Ege
Født 23. maj 1934 Rediger på Wikidata
Død 24. december 2018 (84 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Fotograf, filminstruktør, museumsdirektør
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ole Esper Ege (født 23. maj 1934, død 24. december 2018)[1] var en dansk fotograf, filminstruktør, forfatter og museumsdirektør.

Han var en af pionererne inden for dansk porno i 1950-1970'erne, hvor han, ofte under navnet Peter Fleming, stod bag en mængde pikante pigefotos fulgt af en række korte 8mm-film varierende fra mild striptease til hård porno. Hans periode som pornograf kulminerede med dokumentarfilmen/pornofilmen Pornografi (1971) og spillefilmen Bordellet (1972), hvorefter han forlod branchen.

Hans markante brug af musik i en række af filmene gennemgås af den australske musikprofessor Bruce Johnson i bogen Earogenous Zones: Sound, Sexuality and Cinema (2011).

Ole Ege har også gjort sig bemærket som fotograf på andre områder, bl.a. med fotobøger om Benneweis og Ærø.

I 1992-2009 var han direktør for Museum Erotica, som han grundlagde sammen med Kim Riisfeldt-Clausen, men selvom museet var blandt Københavns mest populære, overlevede det ikke finanskrisen.

I 2009 udgav Ole Ege sin selvbiografi, Tabu – fra forbud til frigørelse.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

Magasiner af Ole Ege[redigér | rediger kildetekst]

  • Focus
  • Tabu
  • Amor
  • Le Sexy
  • Darling
  • Eros
  • Gala
  • Ekko
  • Love

[1][1]Bøger af Ole Ege[redigér | rediger kildetekst]

  • Young Love (1969)
  • Ærø (eget forlag, 1974)
  • Ida og Christian i cirkus (Carlsen, 1985)
  • Benneweis – en cirkusfamilies historie (Politikens Forlag, 1987)
  • Erotiske drømme (Thaning og Appel, 1992)
  • Ærø (Forlaget Esper, 2005)
  • Tabu – fra forbud til frigørelse (People’s Press, 2009)

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c "Pornopioner er død: Ole Ege introducerede danskerne for sexscener". dr.dk. Hentet 31. december 2018.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]