Ole Henrik Laub

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Forfatteren Ole Henrik Laub. Klik for stort foto

Ole Henrik Laub (født 3. december 1937 i Aarhus) er en dansk forfatter og dramatiker.

Han studerede kunsthistorie ved Aarhus Universitet. I 1967 debuterede han med novellesamlingen Et sværd dyppet i honning og har siden udfoldet et rigt fabulerende, men altid realistisk forfatterskab i de fleste genrer. Hovedværker er bl.a. Søvnen venter (1970), Hovedrollen (1997), Lillians vej (1999) og erindringsbogen om livet i Åbyhøj Bag havelågen (1987). Stærkt i Laubs forfatterskab står også trebinds-værket om familien Stork: Alle Himlens farver (2003), Fugle flyver hjem (2005) og Fjolsernes Konge (2007).

I forbindelsen med udgivelsen af slægtsromanen Alle himlens farver skrev Jyllands-Posten: "Virkeligheden i den danske provins står Laub nær. Her er det hele samlet. Idyl og gru. Godt og ondt. Mennesker drevet til det yderste, på kanten af tilværelsen" [1].

Laub har modtaget Statens Kunstfonds store legat og 3-årige stipendium og derudover en række legater og stipendier. Laub modtog september 2013 Hans Kirks litteraturpris for sit forfatterskab.

Historiske romaner i det senere forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Trebindsværket Alle himlens farver, Fugle Flyver hjem og Fjolsernes Konge beskriver familien Stork i 1890'ernes Danmark. Romanerne udspiller sig i borgerskabets saloner, i skumle værtshuse og under åben himmel mellem landevejens folk. Det overordnede tema er familien, kærligheden og det enkelte menneskes stræben, underordnet den tid mennesket er sat ind i.

Senest har Ole Henrik Laub med udgivelserne af Vibens skrig (2008), Gudernes død (2010), Vindenes alter (2011), Skovenes dyb (2011), Blodets Lov (2012) og Tidens Flugt (2013) fuldført et stort og ambitiøst 6-binds værk om Danmark på kong Svend Estridsøns tid (1047-74). I romanerne skildrer Ole Henrik Laub overgangen fra vikingetid til bondesamfund og kristen middelalder. Det bagved liggende tema er igen de evigtgyldige temaer familien, de fjerne slægter der blev til os, kærlighed og håb, store og små ambitioner. Og hvordan dette leves ud i en bestemt tid. De senere værkers placering i det historiske giver ifølge Laub dels en spændende fortælleramme for den episke historie, dels giver det et nødvendigt modspil overfor uvæsentlige krusninger i samtiden, som kan skygge for tilværelsens essentielle sider.

Radio- og tv-spil[redigér | redigér wikikode]

Fra Laubs hånd findes en lang række radio- og tv-spil. Oversat til talrige sprog. Deriblandt japansk. Bemærk radiospillene: Hudafskrabning, Kent og Elin, Roskjær var her -, Radiobilerne, Brisbane eller Kærlighedens Ild, Forblæste kirkegårde, og tv-spillene: Bagagerummet, Stoppested, Pigerne, Under Observation, Poul Reichhardt kommer i aften, Vandhul 13, Brand i Bordellet; Ole Henrik Laubs skuespil findes bevaret i Dramatisk BibliotekDet Kongelige Bibliotek.

Tegner og maler[redigér | redigér wikikode]

Arven fra faderen kunstmaler og tegner Henrik Hansen Laub fornægter sig heller ikke, og Laub har i det stille udfoldet sig som maler under pseudonymet Henry Barrach og som tegneserieskaber med serien om Vrag Iversen og den kloge hund Løsøre.

Pseudonymet Henry Barrach er en mytisk opdigtet ung dansk/tysk kunstmaler, der efter endt uddannelse på Kunstakademiet i København har slået sig ned blandt fårehyrder i ydmygt galleri i Pyrenæerne. At der står en forfatter bag billederne anes i de righoldige, fabulerende historier, som hvert billede indeholder. Det være sig scenerier fra Bobi Bar i København, messe i bjergene fra Pyrenæerne, ung models ophængte forældre eller kunstmalers glæde ved croquis tegning.

Kombinationen af fortælling og tegning har kunstneren tidligere dyrket i bl.a. tegneserien Vrag Iversen (1996 – 2003). Emnet er her livet i yderste klitrække på kant med fjerne myndighedspersoner (omtalt i flere artikler i Vendsyssel Tidende og NordJyske).

Han har udstillet i 2005 Boldhus Teatret København. Diverse gallerier Nordjylland 2006. Omtalt i TV 2 Nord flere gange sommeren 2005.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Romaner og novellesamlinger[redigér | redigér wikikode]

  • Et sværd dyppet i honning (1967)
  • Røgen langs jorden (1968)
  • Søvnen venter (1970)
  • Svingdør (1971)
  • Huhej vilde dyr (1971)
  • Manden der ville være god (1972)
  • Hjem klokken fem på hovedet i seng (1973)
  • De døde i Vefby (1974)
  • Babysitteren (1974)
  • Husets venner (1975)
  • Kys mig godnat (1975)
  • Brand i bordellet (1976)
  • Efter lukketid (1976)
  • En kold dag i skoven (1977)
  • En køn kærlighed (1978)
  • Måneskinsgraveren (1978)
  • Prip og den farlige by (1980)
  • Dukkemanden (1981)
  • Slambusz (1981)
  • Det forsvundne rumskib (1982)
  • Blodige millioner (1983)
  • Duel i Rummet (1983)
  • Soldaterdrengen (1984)
  • Styr dig, Henry (1985)
  • Aben i buret rækker hånden frem (1986)
  • Penelopes elskere (1986)(under pseudonymet Verna Lee)
  • Bag havelågen i Åbyhøj (1987)
  • Over alle bjerge (1988)
  • Drømmehuset (1989)
  • Stilhedens grænser (1991)
  • Delfinens spring (1992)
  • Grådens rand (1995)
  • Fondamenta Nuove (1996)
  • Hovedrollen (1997)
  • Lilians vej (1999)
  • Åbne grave (2000)
  • Manden der så skæbnen i øjnene (2000)
  • Ulydige hunde (2002)
  • Kære mor og far (2003)
  • Alle himlens farver (2003)
  • Fortællinger fra Hjørring (2004)
  • Alle helgens nat (2004)
  • Vivian, jeg ønsker at skrive den store danske kvinderoman (2005)
  • Fugle flyver hjem (2005)
  • Trofæ (2006)
  • Guld i skorstenen (2007)
  • Pigen, der kom tilbage (2007)
  • Fjolsernes konge (2007)
  • De bedste ting i livet (2007)
  • Vibens skrig (2008)
  • Nattens vindue (2009)
  • Gudernes død (2010)
  • Mørkets bæster (2010)
  • En nat kom en vampyr (2010)
  • Vindenes alter (2011)
  • Skovenes dyb (2011)
  • Blodets Lov (2012)
  • Tidens Flugt (2013)
  • De ensomme har langt hjem (2014)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Det oprindelige citat stammer fra interview i morgenavisen Jyllands Posten, og er senere blevet anvendt i forskellige sammenhænge af forlaget Hovedland. F.eks. i bogen Fjolsernes Konge, hvor det står på omslaget.